Lyt til de mange måder som teamudvikling er forbundet med ledelse
Nu har du mulighed for at lytte til alle episoderne om de 7 ting, som du sikkert ikke ved om teamudvikling. Det er blevet til en miniserie på podcasten Enneagrammet Next Level Podcast, og du får mulighed for at lytte, lære og måske opdage noget om teamudvikling, som du endnu ikke var klar over.
(Klik her for at læse om de 7 ting du sikkert ikke ved om teamudvikling)
Emnerne i miniserien er følgende:
Episode 303: Enneagrammet og Daniel Goleman’s struktur for Emotionel intelligens
I denne episode kan du høre mere om, hvordan den struktur for emotionel intelligens, som Daniel Goleman har udarbejdet kan matches for typerne i Enneagrammet i forbindelse med ledelse.
Episode 304: Forskellen på teams og grupper
I denne episode kan du høre mere om forskellen på arbejdsgrupper og teams og hvorfor det er vigtigt at kende forskel. Høre hvordan tillid og tryghed måske ikke er så vigtig i arbejdsgrupper som i teams og hvorfor man egentlig burde udvikle sit team og hvornår man skulle spare sine ressourcer.
(Klik her for at læse artikel om den vigtige forskel på arbejdsgrupper og teams)
Episode 305: Det sker der med dine kernekompetencer under pres
I denne episode kan du høre mere om, hvad der sker med dine kernekompetencer, når du er presset. Hvis du fx er god til at tage ansvar, sikre fremdrift eller forudsige hvordan ting kan gå galt, ja så vil netop disse kernekompetencer blive fordrejet når du er presset. Det betyder at du vil kunne begynde at påtage dig ansvar der ikke er dit, starte alt for meget op eller aldrig træffe de vigtige beslutninger fordi du gerne vil sikre dig.
(Klik her for at læse artikel om, hvordan vores kernekompetencer fordrejes når vi er pressede)
Episode 306: Teamets brand skaber indre styrke for teamet
I denne episode kan du høre mere om, hvordan det løfte som teamet i fællesskab giver til kunderne kan blive til et løfte overfor hinanden i teamet. Hør mere om hvilke komponenter, der kunne være i et godt teambrand samt hvordan et fælles løfte overfor eksterne eller interne kunder kan styrke sammenholdet og sammenhængskraften i teamet.
(Læs artikel om, hvordan vi kan styrke sammenholdet ved at have tydelige løfter overfor kunderne)
Episode 307 :Individer og teams blinde vinkler
I denne episode kan du høre mere om, hvordan vi alle har blinde vinkler. Vores blinde vinkler gør at vi ikke opdager de muligheder, der måtte opstå omkring os samtidig med at vi kan træffe dårligere beslutninger fordi vi af en eller anden grund ikke kan se det fulde billede. På samme måde som individer kan være blinde, kan hele teamet, organisationer og kulturer også have blinde vinkler.
Episode 308: Kulturen skal understøtte strategien
I denne episode kan du høre mere om, hvordan kulturen i organisationen eller team skal kunne rumme og understøtte den nye strategi. Det handler derfor om at have et godt øje til, hvad kulturen tillader, honorarer og straffer for at sikre, at de nye kompetencer som en ny strategi ofte kræver, vil kunne få fodfæste.
(Klik her for at læse artikel om at udvikle den optimale kultur)
Episode 309: Opgaveløsning og konflikthåndtering
I denne episode kan du høre mere om, hvordan alle medlemmer af teamet har hver deres måde at gå til opgaverne på og hver dag måde at håndtere misforståelser, konflikter eller kriser på. Ved at forstå disse individuelle tilgange kan der skabes en bedre forståelser og rummelighed overfor vores forskelligheder samtidig med at forskellighederne kan blive teamets styrker.
(Klik her for at læse artikel om at anvende hinandens forskelligheder bedst muligt)
Episode 310: Kompetenceudviklings seks trin
I denne episode kan du høre mere om, hvordan kompetencer udvikling egentlig sker. Det er en central episode i denne miniserie, fordi den giver dig som leder en dybere forståelse for, hvad der egentlig skal til for at udvikle nye kompetencer.
(Klik her for at læse artikel om det at udvikle de rette kompetencer i teamet)
Episode 311: Autonomi, tryghed og tillid
I denne episode kan du høre mere om, hvad der skal til for at skabe psykologisk tryghed i et team. Det handler bl.a. om at give alle autonomi samt kompetencerne til at håndtere og lykkedes med sin autonomi.
(Klik her for at læse artikel om det at skabe tillid og tryghed)