Interview med Noemi Katznelson i Enneagrammet Next Level Podcast

Unge medarbejdere vil gerne have et meningsfuldt arbejde. Men mange ønsker også, at arbejdet giver plads til venner, familie og andre interesser. Hvad kalder det på hos ledere, der selv er vokset op med andre forestillinger om engagement og karriere?

I denne episode af Enneagrammet Next Level taler Flemming Christensen med Noemi Katznelson, professor, forskningsleder og leder af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet. Hun har i mange år forsket i ungdomsliv, trivsel, motivation og fællesskaber samt i unges overgange mellem uddannelse og arbejdsliv.

Samtalen undersøger, hvordan vi skaber arbejdspladser, hvor unge har lyst til at bidrage og kan opleve både mening og tilhørsforhold. Undervejs udfordrer Noemi Katznelson nogle af de forestillinger, der let opstår, når forskellige generationer mødes på arbejdet.

De unge fortæller os noget om deres tid

Er de unge blevet anderledes? Eller er det samfundet og arbejdslivet, vi sender dem ind i, der har ændret sig?

Det spørgsmål stiller Flemming Christensen i begyndelsen af samtalen. For Noemi Katznelson hænger de to ting tæt sammen. Ungdomslivet formes af den tid og det sted, unge vokser op i. Hvis vi vil forstå deres forventninger, må vi derfor også se på de erfaringer og betingelser, de kommer med.

Mange unge har været gennem et uddannelsessystem med stor vægt på bedømmelser, resultater og adgang til næste trin. Det kan præge deres blik på, hvad de får ud af at deltage, og hvad der er værd at bruge kræfter på.

Samtidig møder de voksne, hvis arbejdsliv ikke nødvendigvis ligner noget, de selv ønsker sig. Når arbejdet fylder så meget, at resten af livet må indrette sig efter det, kan de unges svar være et høfligt nej tak.

Det gør det relevant at undersøge, hvad deres modstand fortæller os om den måde, vi har organiseret arbejdet på.

Mening i arbejdet og plads til livet

Flemming Christensen fortæller, at han møder virksomheder, hvor karrierevejen peger mod ledelse. Men for nogle unge er det svært at se tiltrækningen, hvis den vej samtidig forbindes med stress, lange arbejdsdage og forventningen om altid at være til rådighed.

Noemi Katznelson beskriver, hvordan mange unge søger en kombination af to ønsker: De vil have et interessant og meningsfuldt arbejde, som de kan engagere sig i, og de vil have ordentlige vilkår og mulighed for at holde fri.

“Jeg tror i hvert fald, at vi kigger ind i nogle generationer af unge, hvor for mange af dem ligger der ikke en klar prioritering af, at arbejdet kommer først, og så må familien så ellers indrette sig efter det.”

Det udfordrer forestillingen om, at ambition nødvendigvis skal vise sig som villighed til at lade arbejdet komme først. Kan man være engageret og samtidig have tydelige grænser? Kan en karriere indrettes, så der er plads til andre prioriteringer?

Noemi Katznelson peger på, at karrierevejene ikke er mejslet i sten. Hun vurderer, at små ungdomsårgange kan øge behovet for, at virksomheder forholder sig til de unges forventninger.

Samtidig understreger hun, at mulighederne afhænger af blandt andet konjunkturer og den globale udvikling.

Hvor er engagementet blevet af?

En ung medarbejder sidder og gaber, tegner kruseduller og venter på at komme hjem. Det er nærliggende at tænke, at vedkommende mangler motivation.

Men Noemi Katznelson inviterer til at undersøge situationen nærmere: “Jeg tror bare engagementet er flyttet nogle andre steder hen.”

Motivationen kan være rettet mod noget uden for arbejdet. Og den sammenhæng, medarbejderen befinder sig i, kan være med til at skabe demotivation. Engagement og motivation er bevægelige og påvirkes af de rammer, vi er en del af.

For en leder åbner det et andet spørgsmål end blot, hvordan medarbejderen kan blive mere motiveret: Hvad ved arbejdet og samarbejdet giver lyst til at deltage? Hvor er der mulighed for at bidrage, få ansvar og opleve, at ens indsats betyder noget?

Noemi Katznelson peger på involvering, ejerskab og ansvar som mulige veje til engagement. Ansvaret må gerne følges af sparring, så den unge har nogen at tænke og lære sammen med.

At sætte retning og invitere til indflydelse

Når medarbejdere skal inddrages, kan det vække et dilemma hos lederen. Hvor meget skal være åbent? Og hvem har ansvaret for at beslutte, hvor virksomheden skal hen?

Her advarer Noemi Katznelson mod at gøre valget sort og hvidt. En virksomhed har brug for en kurs, og en ny medarbejder skal ikke stå med ansvaret for at fastlægge hele retningen. Samtidig er der stor afstand mellem tydelig ledelse og en praksis, hvor lederen bestemmer alt uden at lytte.

Mange unge er vant til at blive rådspurgt og inddraget. Hvis deres perspektiv aldrig får plads, kan det svække lysten til at engagere sig. Lederen må derfor være tydelig om både retningen og de områder, hvor medarbejderne kan påvirke den.

Det kræver dialog og interesse for, om medarbejderne oplever ejerskab til det, de skal være med til at skabe. Ledelse bliver dermed også et arbejde med at forbinde virksomhedens ambitioner med de mennesker, der skal føre dem ud i livet.

Fællesskabet begynder i hverdagen

Noemi Katznelson beskriver en længsel blandt mange unge efter at være en del af et fælles “vi”. Et sted, hvor man kan føle sig tryg, arbejde sammen om noget og opleve forbindelse til sine kolleger.

Et sådant fællesskab opstår ikke automatisk. En flot firmatur kan heller ikke i sig selv skabe det. Arbejdspladsens værdier må kunne mærkes i den daglige omgang med hinanden.

Siger vi godmorgen? Mødes vi over en kop kaffe? Hvordan taler vi sammen, og hvordan vil vi gerne samarbejde?

De små handlinger er med til at forme en kultur, hvor mennesker føler sig velkomne og værdsatte. For lederen betyder det, at fællesskabet også er en del af ledelsesopgaven. Det kræver opmærksomhed på både omgangstone, samarbejde og de værdier, der får plads i praksis.

“Fordi det at tage ansvaret for at skabe et godt fællesskab, hvor man passer på hinanden, det er ret centralt og vigtigt. Og sådan et fællesskab kommer ikke af sig selv.”

En kultur med noget at holde fast i

At lytte til medarbejderne betyder heller ikke, at alt skal ændres hele tiden. Noemi Katznelson understreger behovet for traditioner, som giver arbejdsfællesskabet kontinuitet.

“Fordi du kan heller ikke tåle at være i en kultur, der er under konstant forandring. Så det er jo også at have nogle traditioner og ritualer, som gør, at ikke alt hele tiden skal forhandles og diskuteres og evalueres.”

Fælles vaner og oplevelser kan give tilhørselsforhold og kulturen noget at bygge på, så længe de understøtter trivsel og kan justeres, når der er grund til det.

Samtalen med Noemi Katznelson giver dermed i podcasten anledning til at undersøge de forventninger, vi selv tager med ind i ledelse. Hvad forbinder vi med engagement? Hvilke muligheder giver vi medarbejderne for at få indflydelse? Og hvordan tager vi ansvar for et fællesskab, som mennesker har lyst til at være en del af?

Lyt til episoden af Enneagrammet Next Level med Flemming Christensen og Noemi Katznelson, og hør mere om unge, motivation og de arbejdspladser, vi skaber sammen.