Enneagramtest

testen enneagrammet

Tag en Enneagramtest og bliv klogere på dig selv

Bliv klogere på dig selv, og lær dig selv bedre at kende. Du får dermed også indblik i:

  • Hvordan du kommunikerer
  • Hvordan du løser opgaver
  • Hvordan du bygger relationer
  • Hvordan du skaber balance
  • Hvordan vi alle er forskellige

Google anmeldelser
4.9
Baseret på 116 anmeldelser
Facebook anmeldelser
5.0
Baseret på 54 anmeldelser
js_loader

Tag en test og få unik indsigt omkring din Enneagramprofil.

Enneagramprofilen beskriver, hvad du motiveres af, og beskriver hvilke menneskelige potentialer der venter på at blive udviklet, samt på hvilken måde de forskellige Enneagramtyper virker inspirerende eller irriterende på deres omgivelser.

Vores test er formodentlig den mest benyttede Enneagramtest på dansk og vi har flere forskellige rapporter at vælge imellem, og du kan vælge hvilken rapport du ønsker, når du tager testen.

Rigtig god fornøjelse!

Hvilken type rapport skal jeg vælge til min enneagramprofil?

Der findes flere former for rapporter, der giver dig forskellige niveauer af indsigt.  De forskellige rapporter tjener forskellige formål, og herunder er links til de 3 enneagram rapporter:

Enneagram Inspiration rapporten er 100% gratis, hvor rapporterne Standard og Avanceret er betalte.

Standard

Denne rapport er en betalingsrapport, der giver dig en score på alle 9 typer, så du har en fornemmelse for, hvordan du fordeler dig over alle 9 typer eller profiler. Fordelen ved denne rapport i forhold til inspirationsrapporten er, at du både får en oversigt over din score på alle typerne, samt en overordnet beskrivelse af din primære type. Du får en række generelle anbefalinger til, hvordan du kan arbejde videre med Enneagrammet. Du får også en anvisning til udviklingsvejen inden for typen du har scoret højest på, og denne rapport giver dig et mere fyldestgørende billede af, hvordan dine særlige menneskelige talenter kommer til udtryk, og hvad du eventuelt kunne gøre for at give dine menneskelige kvaliteter og talenter mere plads i dit liv.

Primære fokus: Personlig inspiration og udvikling.

standard

5 stars

Det er den mest sigende test jeg har prøvet – ikke kun fordi jeg har fundet min type,
men også fordi jeg blev guidet til at blive opmærksom på, hvorfor jeg gør de ting jeg gør

– Gitte Vestergaard Larsen

avanceret

Avanceret

Denne rapport er en betalingsrapport, der giver dig en score på alle 9 typer, så du har en fornemmelse for, hvordan du fordeler dig over alle 9 typer eller profiler. Du får også i denne rapport en oversigt over de typer du scorer lavt på. Fordelen ved denne rapport i forhold til standard rapporten er, at du får en detaljeret beskrivelse af hele dig, og du får dermed mere indsigt i din egen personlige profil og ikke kun typen du scorer højest på. Derudover får du også anvisninger og beskrivelser af de områder du med fordel kan udvikle, hvilket er sammensat helt specifikt til lige din profil.

Primære fokus: Personlig udvikling, Relationer og Samarbejde i teams.

5 stars

Det er den mest sigende test jeg har prøvet – ikke kun fordi jeg har fundet min type,
men også fordi jeg blev guidet til at blive opmærksom på, hvorfor jeg gør de ting jeg gør

– Gitte Vestergaard Larsen

Hvorfor tage en Enneagramtest

Hos os er nøgleordene SELVINDSIGT, RELATIONER & NÆRVÆR, hvilket handler om, at du gennem en øget selvindsigt øger dine odds for at opdage hvordan du kommunikerer, løser opgaver, bygger relationer, skaber balance i dit eget liv, træffer beslutninger etc.. Dermed øges også dine muligheder for at træffe bedre beslutninger, løse dine opgaver endnu bedre, styrke dine relationer, skabe bedre balance, samt træffe de bedst mulige beslutninger i dit liv. Selvindsigten hjælper dig med, at opdage de områder eller menneskelige kvaliteter du med fordel kan udvikle, samt områder der allerede er modnet og udviklet, og som du ikke nødvendigvis skal gøre så meget mere ved, andet end at holde dem ved lige.

Formålet med testen

Formålet med testen er, at finde frem til de menneskelige kvaliteter du rummer og anvender i din hverdag. Man kunne også kalde menneskelige kvaliteter for talenter, kompetencer og færdigheder, og du anvender disse menneskelige kvaliteter til at løse hverdagens opgaver med.

De fortæller således noget om, hvordan du navigerer inden for blandt andet følgende områder:

Relationer
Herunder hvordan du bygger relationer, vedligeholder relationer og hvordan du indgår og afslutter relationer.
Nærvær
Herunder hvordan du træder ind i dit nærvær, når du opdager at du har mistet det, hvordan du skaber balance og hvordan du mestrer de forskellige former for kropsligt-, emotionelt- og rationelt- nærvær.
Læring
Herunder hvordan du lærer nye færdigheder, udvikler dig fagligt og menneskeligt, samt hvordan du løbende vurderer, hvad det er du skal lære, og hvad der ikke er nyttigt at anvende din tid på.
Opgaveløsning
Herunder hvordan du kommer i mål med dine opgaver, hvordan du starter og planlægger en opgave, og hvordan du sikrer dig, at du er kommet i mål med det rigtige.
Samarbejde
Herunder hvordan du spiller andre gode, trækker på de forskellige færdigheder i gruppen, samt hvordan du udvikler dig sammen med de andre.
Lederskab
Herunder hvordan du får andre med på dine ideer, hvordan du står op for dine egne ideer, samt skaber resultater sammen med andre.
Kommunikation
Herunder hvordan du finder frem til den ”radiokanal” andre ønsker at blive kommunikeret til på, tuner ind på andre, sikrer dig at budskaber kommer godt igennem samt undgår konflikter eller misforståelser gennem din kommunikation.
Selvrealisering
Herunder hvordan du sætter dig selv i spil på den rigtige måde, anvender dine menneskelige kvaliteter optimalt samt hvordan du er tro og loyal overfor det, som er vigtigt for dig.
Konflikthåndtering
Herunder konfliktforebyggelse og konfliktløsning samt hvordan du indgår i løsningen af konflikterne.

Fordele ved THINK ABOUT IT’s Enneagramtest

agile

Praktisk

Vi har fokuseret på, at indholdet i rapporten skal være brugbart og praktisk. Det betyder, at vi har inddraget vores erfaringer med Enneagrammet og udvikling af det menneskelige potentiale i de guider og anvisninger, du finder i rapporterne. Du vil derfor kunne anvende rapporterne til dit eget brug eller i teamet, hvor I sammen kan spille hinanden gode, anvende forskellighederne, og komme i mål med opgaverne med endnu større selvindsigt, indsigt for hinanden og tillid i teamet.

personal 1 

Helhedsorienteret

Hos THINK ABOUT IT er vi af den opfattelse, at du naturligvis har en primær personlighedstype, som beskriver en række af de adfærdsmønstre, du typisk benytter dig af. Men du anvender også strategier og adfærd fra de øvrige typer, og i rapporten kan du derfor både læse om din primære type, og du kan læse om hvordan de øvrige typer påvirker din primære type.

research

Udviklingsforslag

Enneagrammet rummer en række forslag til, hvilke områder du med fordel kunne videreudvikle eller forfine for at styrke dine relationer, anvende dine menneskelige færdigheder bedst muligt, få succes med dine opgaver og på andre måder spille dig selv og andre gode. Disse forslag er samlet i rapporten, så du let kan søge inspiration til din personlige udvikling. Hvis du vælger at købe premium testen, vil du modtage en mere detaljeret coaching plan, som du kan anvende sammen med en certificeret coach.

brainstorm

Leder- og teamudvikling

Hos THINK ABOUT IT har vi fokus på at konvertere indsigt til færdigheder. Det betyder at indsigten fra rapporten kan få endnu større værdi for dig, når du vælger at praktisere dine udviklingsområder. Vores kunder har i mere end 2 årtier anvendt os til udvikling af lederkompetencer og teamkompetencer, og det er den erfaring vi har bygget ind i rapporterne. Afhængig af hvilken rapport du vælger, vil du modtage mere eller mindre specifikke anvisninger inden for leder- og teamudvikling.

checklist

Gennemtestet

Testsystemet bygger på det system vi lancerede for over 10 år siden. Siden da har mere end 130.000 brugere anvendt testen til at få inspiration til at finde sin type med. Vi har bygget videre på de mange erfaringer vi har haft med at teste og guide mennesker til at finde og forstå sin type, og de forskellige rapporter giver dig mere eller mindre avanceret indhold, afhængig af hvilken rapport du vælger.

report

Naturlig opbygning

Rapporterne er bygget op så de følger den naturlige udvikling, som vi har erfaring med, er optimal for indlæring. Det betyder, at du kan anvende rapporten som grundlag for undervisning eller coaching, da hver sektion leder frem til den næste og dermed naturligt følger den naturlige indlæringsproces. Hvis du vælger at tage testen sammen med din kæreste, vil rapporterne naturligt guide jer igennem en fælles forståelse og rummelighed for, hvordan I kan anvende jeres forskelligheder bedst muligt.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken Enneagramtest er den bedste?
Der findes rigtig mange Enneagramtest, hvor du både kan tage dem online og i papir-format, du kan tage gratis tests og du kan betale for at tage testen. Som oftest vil du modtage en mere dybdegående rapport for den betalte løsning end den gratis, men når alt kommer til alt, vil den gode rigtig gode test have flere former for kvalitets check indbygget. Den metode, som vi anvender hos THINK ABOUT IT bygger på brugerens egen feedback, idet du selv vurderer i hvor høj grad et udsagn er korrekt. Der ud over vurderer du som bruger også, hvor præcis testen er, hvilket vi så anvender til vores løbende opdateringer af intelligensen bag ved selv beregningerne. Endelig har løbende interviews med brugere, som har anvendt vores test for at høre om de havde problemer eller oplevede mangler ved både selv testen og ved det resultat testen viste.
Kalder man det en Enneagram Type eller en Enneagram Profil?
Hos THINK ABOUT IT anvender vi begge begreber, hvor det mest klassiske er “Enneagram Type”. Vi kan dog også godt lide at arbejde med begrebet en “Enneagram Profil” fordi en “profil” kan være mere dynamisk end det mere specifikke begreb som en “type” er. Der kan også ske det med begrebet “type”, at man kommer til at sidde fast i, at nu ER man en bestemt “type”, hvor imod det at have en “profil” er knap så fastlåst.

Når du modtager resultater af testen, vil du modtage en række beskrivelser af, hvad der er typisk for netop den type du relaterer dig mest til. Så det, at du kan genkende forskellige typiske træk, er en god måde at tale om tingene på. En type er en række tendenser for hvordan man tænker og føler samt handler og kommunikerer, og det er vigtigt at huske på, når du læser om din type. Altså at der er tale om tendenser i din personlighed eller måder at være på, der er typisk for din persontype på. Klik her hvis du vil læse mere om begrebet personlighed.

Kan man sammenligne Enneagrammet med DiSC, MBTI, Insights eller andre personlighedstests?
Enneagrammet er i sin opbygning grundlæggende forskellig fra MBTI og de afledte tests som fx DiSC, Insights etc., ved at Enneagrammet bygger på din selvindsigt, mens de andre bygger på dine præferencer. Et system, der bygger på præferencer, vil placere dig i et system over, hvad der giver dig energi og mening, hvor et system, der bygger på selvindsigt, vil placere dig i et system over, hvordan du ser dig selv – uanset om det er en præference der giver dig energi eller ej.

Hos THINK ABOUT IT har vi stor erfaring med at kombinere de forskellige tilgange til selvindsigt, og ved at kombinere MBTI eller lignende systemer med Enneagrammet, bliver det endnu mere oplagt, hvor fx et team skal fokusere på at skabe en fælles succes.

Hvorfor gratis Enneagram Test?
Hvorfor har THINK ABOUT IT også en gratis Enneagram test? Det er der flere forklaringer på. For det første ønsker vi at udbrede kendskabet til Enneagrammet, hvor en gratis test om Enneagrammet kan få mange flere til at blive nysgerrige på værktøjet. For det andet accepterer man, ved at tage vores test, at man vil deltage i forskellige undersøgelser omkring Enneagrammet. Dermed får vi som virksomhed adgang til en stor mængde indsigt i den praktiske anvendelse af Enneagrammet, og bliver derfor løbende bedre til at dele erfaringer om dette værktøj. For det tredje, gør den gratis test det muligt at tage testen flere gange og dermed få en fornemmelse af, hvordan man udvikler sig over tid. Hvis du ønsker en mere uddybende rapport over din Enneagramprofil, kan du altid vælge dette efterfølgende.
Hvor mange personlighedstyper indeholder Enneagrammet?
Enneagrammet beskriver 9 forskellige personlighedstyper, der er forbundet med hinanden. Dermed er Enneagrammet et dynamisk værktøj, hvor et team eller familie med fordel kan udvikle alle 9 menneskelige kvaliteter fra hver af de 9 personlighedstyper. Hver type (eller profil) beskriver en række motiver, vi søger at opnå eller undgå. Hver type har så sin egen strategi for, hvordan man opnår eller undgår fx at nogen bestemmer over mig, at jeg føler mig tvunget til at sige noget før jeg har tænkt mig om, eller og hvordan man nærer sine gode relationer.

Forstå dit test resultat

Når du har gennemført en test, vil du modtage et overblik over, hvilke typer du mest relaterer dig til.

Ved at læse yderligere om netop disse typer, vil du både forstå, hvad det er der motiverer dig, hvordan du opnår det som motiverer dig samt hvilken slags adfærd, der er typisk for netop din profil.

Vi har lavet en e-bog, hvor du kan læse meget mere om typerne, samt hvordan de forskellige typer kan forveksles med andre typer, hvilke triggere typen har samt hvordan typen fungerer sammen med andre typer. Klik her for at hente den gratis e-bog.

 

signatur fc

Flemming Christensen, Direktør