Ansæt efter modenhed, ikke kun personlighed (eller faglighed)
Vi er måske blevet alt for optagede af at finde den rigtige personlighed, når vi ansætter unge medarbejdere. Vi leder efter bestemte egenskaber, kompetencer og personlige profiler, som vi forestiller os passer til jobbet og organisationens kultur. Men hvad nu, hvis vi overser noget langt vigtigere?
Psykologisk tryghed giver plads til at udvikle personlig modenhed
Unge mennesker kommer i dag ud på arbejdsmarkedet efter mange år, hvor de er blevet opfordret til at tage stilling, have ambitioner, kende deres styrker, sætte mål og stå ved, hvem de er. De kan derfor møde os med et ganske veludviklet billede af deres egen identitet, samtidig med at deres erfaringer med at få denne identitet udfordret stadig er begrænsede.
Det skaber et interessant dilemma for os som ledere. Vi ønsker medarbejdere, der kender sig selv, har holdninger og tør tage ansvar. Men hvor meget plads er der i deres selvforståelse til at opdage, at de måske tager fejl? At deres største styrke også kan være deres største begrænsning? Eller at deres hidtidige måde at lykkes på kan stå i vejen for deres videre udvikling?
For os, der arbejder med Enneagrammet, bliver spørgsmålet særlig interessant. Vi har et omfattende sprog for personlighedens forskellige mønstre, men måske skal vi interessere os langt mere for den modenhed, hvormed mennesker lever deres personlighed.
Og her ligger en udfordring for rekrutteringen af unge: Hvordan genkender vi potentialet for personlig modenhed hos et menneske, som endnu ikke har haft mange muligheder for at udvikle og demonstrere den?
Måske skal vi begynde at interessere os mindre for, hvor færdig kandidaten fremstår, og mere for, hvor udviklingsparat vedkommende er. For når vi ansætter et ungt menneske, ansætter vi samtidig et menneske, som fortsat er ved at forme sin professionelle identitet.
Det forpligter os til at tænke anderledes om både rekruttering, ledelse og det ansvar, vi påtager os for de unges videre udvikling.
Hvad mener vi egentlig med personlig modenhed?
Personlig modenhed handler om vores evne til at forstå os selv, regulere vores reaktioner og møde andre mennesker med en bevidsthed om, hvordan vores adfærd påvirker dem. Modenhed udvikles gennem erfaringer, refleksion, relationer og de situationer, hvor vi bliver udfordret på vores forestillinger om os selv og verden omkring os.
Et centralt kendetegn ved modenhed er evnen til at forholde sig undersøgende til sine egne tanker, følelser og handlinger. Vi bliver gradvist bedre til at genkende vores automatiske reaktioner, forstå, hvad der udløser dem, og vælge, hvordan vi ønsker at handle. Det giver os større frihed til at tilpasse vores adfærd til den situation, vi befinder os i.
I arbejdslivet får modenheden særlig betydning, fordi vores personlige mønstre konstant kommer i spil. Vi skal samarbejde med mennesker, der tænker anderledes, håndtere uenighed, modtage kritik og navigere i situationer, hvor vores kompetencer og erfaringer bliver udfordret. Her får vores modenhed direkte betydning for kvaliteten af vores beslutninger, relationer og resultater.
Enneagrammet giver os et interessant perspektiv på personlig modenhed. Vores type beskriver de grundlæggende strategier, vi har udviklet for at navigere i livet. Modenheden fortæller noget om, hvor bevidst og fleksibelt vi anvender disse strategier. To mennesker med samme Enneagramtype kan derfor have vidt forskellige måder at samarbejde, lede og håndtere modgang på.
For ledere og HR-professionelle bliver dette perspektiv særligt relevant i rekrutteringsprocessen. Når vi vurderer en kandidat, bør vi undersøge vedkommendes evne til at lære af erfaringer, tage ansvar for egne handlinger, håndtere frustrationer og forholde sig åbent til andre perspektiver.
Det interessante ved personlig modenhed er, at den fortæller os noget om, hvordan et menneske anvender sine kompetencer, når virkeligheden udfordrer de måder, vedkommende plejer at lykkes på.
Enneagram Type og personlig modenhed er to forskellige dimensioner
Når vi anvender Enneagrammet til at forstå mennesker, er det væsentligt at skelne mellem personlighedstype og personlig modenhed. De to dimensioner fortæller os noget forskelligt om mennesket, og netop denne forskel har stor betydning, når vi skal forstå, hvorfor mennesker med tilsyneladende ens personlighedstræk kan skabe vidt forskellige resultater i deres arbejdsliv.
Personlighedstypen giver os indsigt i de grundlæggende motiver, behov og strategier, der præger vores måde at møde verden på. Modenheden har betydning for, hvordan disse strategier kommer til udtryk, og hvilken virkning de får på menneskerne omkring os.
Når den samme personlighed skaber forskellige resultater
Forestil dig to ledere, der begge er Enneagramtype 8. De har begge en stærk tilbøjelighed til at tage ansvar, skabe fremdrift og møde udfordringer med handlekraft. Begge har sandsynligvis oplevet, at netop disse egenskaber har været afgørende for deres succes.
Den ene leder anvender sin styrke til at skabe tryghed, give andre mod til at handle og tage ansvar, når organisationen befinder sig i vanskelige situationer. Medarbejderne oplever en leder, der står fast, når det er nødvendigt, og som samtidig giver plads til andres perspektiver og initiativer.
Den anden leder oplever måske præcis den samme handlekraft som sin største styrke, men kommer til at anvende den på en måde, der begrænser omgivelserne. Beslutninger træffes hurtigt, uenighed opleves som modstand, og medarbejderne lærer efterhånden, at det er lettere at følge lederens retning end at udfordre den.
Forskellen mellem de to ledere kan forstås gennem deres forskellige modenhedsniveauer. Deres grundlæggende personlighedsstrategi har fælles træk, men deres evne til at anvende strategien hensigtsmæssigt er forskellig.
Det samme gør sig gældende for alle ni Enneagramtyper. Den hjælpsomme kan skabe stærke relationer eller udvikle relationer præget af afhængighed. Den ambitiøse kan inspirere andre til at præstere eller skabe en kultur, hvor anerkendelse bliver vigtigere end kvalitet. Den grundige kan sikre høj faglig standard eller skabe en organisation, hvor fejl bliver så problematiske, at initiativet forsvinder.
Det interessante er, at det ofte er præcis de samme personlige egenskaber, der ligger bag både de konstruktive og begrænsende handlinger.
Personligheden som vores foretrukne successtrategi
Gennem livet udvikler vi bestemte måder at håndtere udfordringer, relationer og forventninger på. Nogle mennesker lærer tidligt, at de får anerkendelse ved at præstere. Andre oplever, at de skaber tryghed ved at have kontrol, være hjælpsomme eller kunne klare sig selv.
Med tiden bliver disse strategier en integreret del af vores personlighed. Vi gentager dem, fordi de virker, og fordi omgivelserne ofte belønner os for at anvende dem. Den medarbejder, der altid tager ansvar, får flere ansvarsområder. Den, der kan skabe harmoni, bliver den naturlige konfliktløser. Den, der leverer resultater, får større og mere krævende opgaver.
På den måde kan organisationer ubevidst komme til at forstærke medarbejdernes personlighedsstrategier. Det, der oprindeligt var en personlig tilbøjelighed, udvikler sig gradvist til en professionel identitet.
Udfordringen opstår, når vi begynder at identificere os så stærkt med vores successtrategi, at vi oplever det som et personligt tab at skulle handle anderledes.
Personlig modenhed ændrer vores forhold til strategien
Et afgørende skridt i vores personlige udvikling handler om at opdage, hvor stærkt vi er knyttet til vores foretrukne strategier.
En leder, der gennem hele karrieren har opnået resultater ved at skabe struktur og kontrollere processer, kan eksempelvis have vanskeligt ved at arbejde i en organisation, hvor medarbejderne forventes at eksperimentere, tage selvstændige beslutninger og acceptere usikkerhed.
Lederen kan udmærket forstå værdien af den nye arbejdsform og måske endda argumentere overbevisende for den. Alligevel kan behovet for kontrol vise sig så stærkt, at lederen fortsætter med at gribe ind, korrigere og kræve detaljeret rapportering.
Her bliver forholdet til strategien afgørende. Jo stærkere vores identitet er knyttet til en bestemt måde at skabe resultater på, desto mere udfordrende bliver det at give slip på den.
Med stigende modenhed bliver det muligt at bevare sine personlige styrker og samtidig udvikle et mere fleksibelt forhold til dem. Lederen kan fortsat skabe struktur og kontrollere processer, men kan også vælge at give slip på kontrollen, når situationen kalder på selvstændighed og eksperimenter.
Hvad betyder det, når vi skal ansætte mennesker?
Denne forskel mellem personlighedstype og modenhed er særlig interessant i rekruttering, hvor vi ofte bliver tiltrukket af kandidater, der demonstrerer tydelige og efterspurgte personlige egenskaber.
Vi imponeres over kandidaten, der udstråler selvsikkerhed, handlekraft og ambitioner. Vi værdsætter den samarbejdsorienterede kandidat, der hurtigt skaber en god relation under samtalen. Og vi føler os trygge ved den analytiske kandidat, der har gennemtænkte svar på vores spørgsmål.
Men når vi vurderer kandidatens fremtidige bidrag til organisationen, bliver det relevant at undersøge, hvad der sker, når de foretrukne egenskaber ikke længere er tilstrækkelige.
Hvordan reagerer den handlekraftige kandidat, når beslutninger skal træffes i fællesskab? Hvordan håndterer den samarbejdsorienterede kandidat nødvendigheden af at skabe uenighed? Og hvordan fungerer den analytiske kandidat, når der skal handles, selvom informationsgrundlaget er ufuldstændigt?
Ved at undersøge konkrete erfaringer fra sådanne situationer får vi et bedre grundlag for at forstå kandidatens personlige modenhed.
Det afgørende spørgsmål bliver derfor, hvorvidt kandidaten kan anvende sine styrker på en måde, der tjener situationen, frem for at situationen konstant skal tilpasses kandidatens foretrukne måde at fungere på.
Fra automatisk reaktion til bevidst respons
En væsentlig dimension af personlig modenhed er menneskets evne til at forholde sig til sine egne reaktioner, mens de opstår. Gennem livet udvikler vi et omfattende repertoire af automatiske reaktioner, som hjælper os med hurtigt at orientere os og handle i forskellige situationer. Disse reaktioner er ofte så indarbejdede, at vi knap nok registrerer dem, før de har påvirket vores adfærd.
I arbejdslivet kommer dette særligt til udtryk, når vores forventninger bliver udfordret. En medarbejder kan opleve en kollegas spørgsmål som kritik, en leders beslutning som manglende anerkendelse eller en ændret arbejdsopgave som et tab af indflydelse. Den umiddelbare fortolkning kan udløse følelser, som præger både den efterfølgende kommunikation og samarbejdets kvalitet.
Med stigende modenhed udvikler mennesket en større evne til at opdage sammenhængen mellem begivenheden, den personlige fortolkning og den følelsesmæssige reaktion. Det skaber mulighed for at undersøge situationen nærmere og reagere med større præcision.
I en rekrutteringssituation bliver det interessant at forstå, hvordan kandidaten arbejder med denne indre proces. Særligt værdifuldt er det at høre om situationer, hvor vedkommende har opdaget, at den umiddelbare fortolkning var utilstrækkelig, og derfor har ændret sin tilgang. Sådanne erfaringer kan give indsigt i kandidatens evne til at korrigere sig selv i det daglige arbejde.
Personlig modenhed viser sig især under pres
Personlig modenhed bliver særlig synlig, når mennesker møder situationer, der udfordrer deres normale måde at fungere på. Under pres aktiveres vores behov for sikkerhed, forudsigelighed og kontrol ofte stærkere, og vores opmærksomhed kan blive snævrere. Det betyder, at vi lettere kommer til at reagere ud fra velkendte forsvarsmekanismer.
En medarbejder, der normalt er samarbejdsvillig, kan blive afvisende. En leder, der sædvanligvis delegerer, kan begynde at detailstyre. En person, der normalt udviser stor tålmodighed, kan miste evnen til at lytte.
Det interessante ved modenhed er, hvordan mennesket håndterer denne forskydning i sin egen adfærd. Nogle opdager hurtigt, at presset påvirker deres dømmekraft, og forsøger aktivt at skabe bedre betingelser for at løse opgaven. Andre fortsætter deres sædvanlige adfærd med stigende intensitet, selvom virkningen bliver stadig mere uhensigtsmæssig.
Ved rekruttering kan erfaringer fra vanskelige perioder derfor give et mere nuanceret billede af kandidatens måde at fungere på. Det gælder især, når kandidaten kan beskrive sin egen andel i situationens udvikling, de valg, der blev truffet, og de erfaringer, der efterfølgende har ændret vedkommendes tilgang til arbejdet.
Hvor meget kan jeg tåle at se om mig selv?
En særlig krævende del af personlig modenhed handler om vores forhold til de sider af os selv, som vi helst vil holde uden for vores bevidsthed. Vi opbygger gennem livet et selvbillede, der hjælper os med at skabe sammenhæng i vores identitet. Dette selvbillede påvirker, hvilke oplysninger om os selv vi accepterer, og hvilke vi forsøger at afvise.
Det kan være vanskeligt at erkende, at vores hjælpsomhed også rummer et behov for anerkendelse, at vores høje standarder skaber utryghed hos andre, eller at vores ønske om selvstændighed undertiden dækker over vanskeligheder med at indgå i gensidig afhængighed.
Den personlige modenhed kommer til udtryk gennem vores villighed til at undersøge sådanne erkendelser og lade dem få betydning for vores selvforståelse. Det kræver, at vi kan bevare en grundlæggende accept af os selv, samtidig med at vi opdager egenskaber og motiver, som vi tidligere har overset.
For en leder, der skal ansætte en ny medarbejder, er dette en væsentlig kvalitet at interessere sig for. En kandidat, der kan fortælle konkret om erkendelser, som har udfordret vedkommendes selvbillede, giver et indblik i sin evne til fortsat personlig udvikling.
Den personlige modenhed får særlig betydning, når mennesket kan lade en ubehagelig erkendelse ændre den måde, vedkommende forstår sig selv og møder andre på.
Når kernekompetencen bliver problemet
I rekruttering lægger vi naturligt stor vægt på de kompetencer, der har gjort kandidaten succesfuld i tidligere stillinger. Vi undersøger resultater, erfaringer og særlige styrker, fordi vi forventer, at disse kvaliteter også vil skabe værdi i den nye organisation. Men en veludviklet kernekompetence kan samtidig rumme en betydelig risiko, især når kandidaten har opbygget sin professionelle identitet omkring netop denne kompetence.
Mennesker har en tendens til at anvende de færdigheder, de mestrer bedst, også i situationer hvor andre tilgange ville være mere hensigtsmæssige. Den analytisk stærke medarbejder kan fortsætte med at indsamle information, selvom organisationen har brug for en beslutning. Den relationsorienterede leder kan forsøge at bevare enigheden, selvom en vanskelig konflikt kræver tydelig stillingtagen. Og den resultatorienterede kandidat kan være så optaget af fremdrift, at væsentlige perspektiver og konsekvenser bliver overset.
I en rekrutteringsproces bør vi derfor interessere os for kandidatens forståelse af sine egne kernekompetencers begrænsninger. Særligt interessant er det, om kandidaten har erfaret situationer, hvor vedkommendes stærkeste kompetence viste sig at være en del af problemet.
Det siger noget væsentligt om kandidatens udviklingspotentiale, når vedkommende har lært at identificere situationer, hvor egne styrker skaber utilsigtede konsekvenser, og har udviklet andre måder at løse opgaverne på.
Udviklingsniveauerne som modenhedsperspektiv
Enneagrammets ni personlighedstyper bliver ofte anvendt til at beskrive menneskers forskellige motivationer og adfærdsmønstre. Men Enneagrammets udviklingsniveauer, kendt som Levels of Development, tilfører en væsentlig dimension til forståelsen af, hvordan personligheden fungerer.
Udviklingsniveauerne beskriver, hvordan den enkelte Enneagramtypes karakteristiske mønstre kan komme til udtryk på forskellige niveauer af psykologisk funktion. I Riso og Hudsons model arbejder man med ni niveauer fordelt på tre overordnede områder: sunde, gennemsnitlige og usunde niveauer.
På de sundere niveauer kommer typens grundlæggende kvaliteter til udtryk med større åbenhed, balance og hensyntagen til omgivelserne. På de gennemsnitlige niveauer fylder behovet for at opretholde bestemte forestillinger om sig selv mere, mens de usunde niveauer beskriver tiltagende fastlåste og destruktive mønstre.
Denne forståelse har betydning for rekruttering, fordi den retter opmærksomheden mod kvaliteten af den adfærd, kandidaten udviser, og de mekanismer, der ligger bag.
Udviklingsniveauerne kan anvendes som en faglig refleksionsramme, men de er ikke en valideret metode til at måle kandidaters modenhed. I rekruttering bør vurderinger derfor bygge på dokumenteret, jobrelevant adfærd frem for forsøg på at placere kandidaten på et bestemt niveau.
Evnen til at håndtere forandringer, kompleksitet og usikkerhed
En af de væsentligste udfordringer i moderne organisationer er, at medarbejdere i stigende grad skal kunne fungere under betingelser, der ændrer sig, mens arbejdet udføres. Strategier justeres, teknologier udvikles, samarbejdsformer ændres, og beslutninger skal ofte træffes på et ufuldstændigt grundlag.
Disse forhold stiller krav til forskellige sider af den personlige modenhed.
Forandringer kræver, at medarbejderen kan omstille sig til nye betingelser og acceptere, at tidligere erfaringer ikke altid giver tilstrækkelige svar. Kompleksitet kræver evnen til at forstå flere samtidige perspektiver, interesser og afhængigheder. Usikkerhed kræver, at medarbejderen kan fastholde sin handlekraft og dømmekraft, selvom konsekvenserne af en beslutning endnu er ukendte.
I rekruttering bliver det derfor væsentligt at undersøge, hvordan kandidaten tidligere har håndteret situationer, hvor velkendte løsninger mistede deres relevans.
En kandidat, der har erfaring med at justere sine antagelser, inddrage modstridende information og afprøve nye fremgangsmåder, kan have udviklet en kapacitet, der er særlig værdifuld i organisationer præget af forandring.
Den afgørende kvalitet er evnen til at bevare sin funktionsevne, når opgaven bliver mere kompleks, og samtidig fortsætte med at lære af de erfaringer, der opstår undervejs.
Når man tager ansvar for sine egne triggere frem for at beskylde andre
I arbejdslivet vil vi uundgåeligt møde mennesker, der vækker stærke følelser i os. Det kan være kollegaen, der afbryder, lederen, der stiller spørgsmål ved vores beslutninger, eller medarbejderen, der ikke lever op til vores forventninger. Sådanne situationer kan aktivere personlige triggere, hvor vores følelsesmæssige reaktion bliver stærkere, end den konkrete hændelse umiddelbart kan forklare.
Vores triggere hænger ofte sammen med tidligere erfaringer, grundlæggende behov og personlige sårbarheder. En medarbejder med et stort behov for anerkendelse kan eksempelvis reagere kraftigt på manglende opmærksomhed, mens en person med et stærkt behov for selvstændighed kan opleve almindelig koordinering som unødig indblanding.
Personlig modenhed kommer til udtryk gennem evnen til at tage ejerskab over disse reaktioner. Det indebærer en erkendelse af, at andre menneskers handlinger kan påvirke os, samtidig med at vi selv har et ansvar for, hvordan vi håndterer påvirkningen. Denne ansvarlighed gør det lettere at skelne mellem egne følelsesmæssige reaktioner og de faktiske problemer, der skal løses i samarbejdet.
I rekruttering er dette særligt interessant, fordi medarbejdere med et veludviklet personligt ansvar kan bidrage til at forebygge konflikter og begrænse unødige spændinger. Deres beskrivelser af tidligere samarbejdsvanskeligheder kan give indsigt i, om de undersøger deres egen rolle i konflikterne, og hvordan de forholder sig til andre menneskers ansvar.
Forskellen på at reagere og respondere
Evnen til at respondere handler om at kunne vælge en handling, der står i et hensigtsmæssigt forhold til situationen. Hvor en reaktion ofte følger en umiddelbar impuls, indebærer en bevidst respons en vurdering af, hvad situationen kalder på, og hvilke konsekvenser forskellige handlinger kan få.
Denne forskel bliver særlig tydelig i situationer, hvor mennesker oplever en krænkelse af deres forventninger eller personlige grænser. En medarbejder, der føler sig uretfærdigt behandlet, kan eksempelvis forsøge at genoprette sin position gennem konfrontation, tilbagetrækning eller modstand. En mere bevidst respons kan indebære at tydeliggøre problemet, undersøge intentionerne bag den andens handling og tage stilling til, hvilken samtale der er nødvendig.
I rekrutteringssammenhæng har denne kapacitet særlig betydning i stillinger, hvor medarbejderen skal håndtere konflikter, forhandlinger eller relationer med modstridende interesser. Her bliver kvaliteten af kandidatens dømmekraft og kommunikation ofte afgørende for, om vanskelige situationer udvikler sig konstruktivt.
Det relevante er derfor at undersøge kandidatens konkrete erfaringer med at håndtere følelsesmæssigt krævende situationer, herunder evnen til at fastholde både tydelighed og respekt.
At udvikle en sund relation til sig selv og andre
Personlig modenhed har også betydning for den måde, vi indgår i relationer på. Vores forhold til andre mennesker er tæt forbundet med vores forhold til os selv, herunder vores selvværd, personlige grænser og oplevelse af egen værdi.
Mennesker med en sund relation til sig selv har ofte lettere ved at udtrykke deres behov, anerkende deres begrænsninger og indgå i samarbejde uden konstant at søge bekræftelse fra omgivelserne. De kan skabe nærhed og tillid, samtidig med at de respekterer både egne og andres grænser.
I organisationer får dette betydning for den måde, medarbejdere håndterer afhængighed, forventninger og gensidige forpligtelser. Et velfungerende samarbejde kræver, at vi både kan bidrage selvstændigt og acceptere, at vores arbejde er afhængigt af andre menneskers indsats.
I rekruttering kan denne dimension undersøges gennem kandidatens erfaringer med at opbygge og vedligeholde professionelle relationer. Særligt interessant er balancen mellem egne behov, andres behov og hensynet til den fælles opgave.
Personlig modenhed viser sig her gennem evnen til at tage vare på sig selv, samtidig med at man tager ansvar for kvaliteten af de relationer, man er med til at skabe.
Når vi ansætter mennesker, ansætter vi også deres udviklingspotentiale
Måske skal vi ændre vores grundlæggende forståelse af, hvad vi leder efter, når vi ansætter unge medarbejdere. Vi har længe været optaget af at identificere de rigtige kompetencer, personlige egenskaber og motivationsfaktorer. Men måske ligger den største værdi i at forstå, hvordan kandidaten forholder sig til sig selv, og hvor meget vedkommende er i stand til at vokse.
Enneagrammet giver os et særligt perspektiv på denne udfordring. Vi kan undersøge, hvordan menneskers foretrukne strategier både hjælper dem med at lykkes og risikerer at begrænse deres udvikling. Det gør modenhed til en interessant dimension i vores forståelse af fremtidige medarbejdere.
Når vi ansætter unge, må vi samtidig erkende, at deres personlige modenhed stadig er under udvikling. Vi skal derfor interessere os for deres evne og villighed til at udvikle den, og for de betingelser, vi som ledere skaber omkring dem.
Det stiller også krav til vores egen modenhed. Vi må kunne rumme medarbejdere, der endnu ikke har fundet deres professionelle ståsted, og skabe en kultur, hvor erfaringer, fejl og udfordringer bliver en naturlig del af deres udvikling.
Måske er den vigtigste rekrutteringsbeslutning derfor at vælge mennesker, som både kan bidrage med den, de er i dag, og har mulighed for at udvikle sig til den, de endnu ikke ved, de kan blive.
Links
Tillid og tryghed er fundamentet for personlig modenhed

