Generelle spørgsmål
Hvad er en Enneagram Practitioner?
Vores Enneagram Practitioner er det videre forløb efter du har taget et grundkursus i Enneagrammet. Uanset om du har været igennem et grundkursus i Enneagrammet hos os eller andre, vil du være i stand til at starte op på vores Practitioner.
Med vores Enneagram Practitioner står du med Danmarks mest omfangsrige uddannelse i Enneagrammet både med hensyn til indhold, omfang og tid. Som det eneste sted i verden kan du i Danmark tage en Enneagram Practitioner, og vi er flere uddannelsessteder i Danmark der er blevet enige om, at man skal til eksamen på 2 dage for at man må kalde sig Enneagram Practitioner.
Vi har dog opgraderet vores eksamen i forhold til andre uddannelsessteder i Danmark, så du kan vælge et fagområde at gå til eksamen i. Dette fagområde kan fx være:
- Din egen personlige udvikling
- Undervisning
- Coaching
- Ledelse
- Børn og unge
Du vil undervejs få mulighed for at få sparring og guidning af Flemming Christensen, og du skal inden du møder op til eksamen fremsende et dokument, der beskriver dit valgte fagområde samt dine erfaringer med feltet (i relation til Enneagrammet) samt hvilke områder du vil fremlægge til eksamen.
Vores Practitioner består af 3 dele:
- Del 1 er Onlineuddannelsen, som fokuserer på de mange værktøjer og teorier (12 moduler online)
- Del 2 er Autorisationsuddannelsen, som er den praktiske del, hvor du arbejder med, og integrerer værktøjerne og teorien (2×3 kursusdage i kursuslokale)
- Del 3 er Practitioner Certificeringen, som er kursusdage med eksamen (2 dage i kursuslokale).
For at kunne deltage på Autorisationsuddannelsen, skal du have gennemgået onlineuddannelsen først.
Det er ikke et krav at deltage på Practitioner eksamensdage, for at starte op på del 1 og del 2 af vores Practitioner.
Hvor kan jeg læse mere om Enneagram Practitioner?
Hvis du vil læse mere om Enneagrammet Next Level – practitioner,kan du anvende følgende link: https://thinkaboutit.dk/practitioner
Eksamen
Hvorfor er der eksamen på en Enneagram Practitioner?
I Danmark er der skabt en enighed om, at en Enneagram Practitioner indeholder en 2 dages eksamen, der således skal sikre, at denne titel rummer et særligt kendskab til Enneagrammet.
På del 2 af vores Practitioner – Autorisationsuddannelsen – har du modtaget langt mere træning end, der normalt hører på en traditionel Enneagram Practitioner, så du står således med en af Danmark mest komplette uddannelser, når du er færdig med Enneagrammet Next Level Practitioner.
Du kan dog stadig sammenligne dig med andre Enneagram Practitioners i Danmark ved at have gennemført en eksamen inden for Enneagrammet – og så kan du bare lidt mere.
Hvad skal jeg aflevere inden eksamen?
Inden eksamen skal du fremsende et dokument med en beskrivelse af det fagområde, du har valgt at arbejde med samt en dokumentation for din læring omkring dette fagområde. Dokumentet skal give os hos THINK ABOUT IT en indsigt i din læringsoplevelse, samt din læring og udvikling i samspillet med Enneagrammet.
Omfanget ligger på 2-4 A4-sider og skal indeholde følgende punkter:
- Beskrivelse af det fagområde, som du har valgt at fokusere på (husk at det også kan være din egen personlige udvikling).
- Beskrivelse af hvorfor du har valgt det aktuelle fagområde.
- Beskrivelse af den læring, indsigt og erfaring du har haft inden for Enneagrammet i relation til dette fagområde.
- Beskrivelse af konklusioner eller generelle indsigter, som du mener andre også kan have nytte af.
Du vil blive spurgt ind til dit fagområde og du vil få yderligere spørgsmål om emner, der hører til på del 1 af Practitioner – onlineuddannelsen.
Hvad vil jeg blive spurgt om til eksamen?
Du vil blive spurgt ind til det emne, du har valgt at arbejde med og som du har beskrevet i det dokument, du skal fremsende inden din eksamen.
Dertil kommer, at du vil blive spurgt ind til et udpluk af de emner, der ligger på del 1 af vores practitioner – onlineuddannelsen. Dette kan fx være:
- Typer
- Ego og SuperEgo
- Vinger
- Pile
- Niveauer
- Instinkter
- Praksis’er
- etc.