Der er type 7 i os alle
Alle mennesker har alle 9 typers menneskelige kvaliteter i sig. Det er derfor helt naturligt, at du kan genkende og have adgang til flere kvaliteter fra mange forskellige typer.
De særlige kvaliteter, der repræsenteres af Enneagram type 7, er følgende:
- Optimistisk og finder muligheder i alt.
- Udviser dyb taknemmelighed for det, som er. Nyder festen i at være i live.
- Inspirerer os til at fremkalde til bedste i os selv.
- Oplever livet i alle dets aspekter.
Type 7 er den del af os alle, der ser muligheder fremfor forhindringer eller begrænsninger. Type 7 er taknemmelig over at være i live. Det gælder om at mærke og opleve livet her og nu og at fremkalde det bedste i sig selv og andre.
Overblik over typen
Balanceret eller ubalanceret
Når du er balanceret i din type, vil du bevidst kunne anvende dine menneskelige kvaliteter og kompetencer. Du vil derfor fremstå på én måde, når du er balanceret og på en anden måde når du er ubalanceret. Det som ofte skifter balancen er graden af pres i din hverdag. Derfor kan man sige, at en presset hverdag kan medføre en ubalanceret måde at opføre sig på.
Balanceret udgave af Enneagram type 7
- Du vil være energifyldt, munter og påskønnende.
- Du vil fremstå som fri, tilfreds, ubekymret og problemfri.
- Du vil samtidig søge nye eventyr og nye måder at blive stimuleret på, være rummelig overfor andres idéer og muligheder.
Ubalanceret udgave af Enneagram type 7
- Du vil være barnlig, uforudsigelig og spydig.
- Du vil fremstå arrogant, uansvarlig, bitter og udvise en slags dødsforagt eller ligegyldighed overfor både ubetydelige og stærk betydningsfulde forhold og personer.
Type 7 og kernekompetencer
Type 7 har naturligvis mange flere kernekompetencer end nedenstående, men oversigten herunder viser en række klassiske kompetencer, der både udtrykkes på en balanceret måde og en ubalanceret måde.
Balanceret kernekompetence | Ubalanceret kernekompetence |
Fræk | Destruktiv |
Livsglad | Useriøs |
Medrivende | Forbrugende |
Optimist | Urealistisk |
Ukuelig | Barnlig |
Typisk vil Type 7 have et stort ønske eller længsel efter at have samtaler om det væsentlige i tilværelsen, som virkelig gør en forskel, eller som har stor betydning – samtidig med at de hurtigt bliver distraheret.
Enneagram type 7 og motiver
Hovedmotivet er at være fri og ubegrænset og uden fysisk eller emotionel smerte.
Strategierne er optimisme, iværksætteri, mulighedsorienteret, opstartsiver, eksperimenterende, munter, positiv, ukuelig og selvkørende.
SuperEgo-beskeder og type 7
”Jeg er god eller ok, når jeg prøver ting af, sætter ting i gang, tror på det bedste, sætter mig selv fri, oplever mulighederne, fjerner mig fra smerte eller begrænsninger samt fremkalder eller belyser det bedste eller unikke i andre.”
Type 7’s gave
- Optimisme
- Taknemmelighed
- Livsglæde
Links
Klik her for at læse alle artiklerne om Type 7 på vores blog