Der er Enneagram type 5 i os alle
Alle mennesker har alle 9 typers menneskelige kvaliteter i sig. Det er derfor helt naturligt, at du kan genkende og have adgang til flere kvaliteter fra mange forskellige typer.
(Læs mere om de 9 typer i Enneagrammet)
De særlige kvaliteter, der repræsenteres af Enneagram type 5, er følgende:
- Fordyber sig, fokuserer, studerer og specialiserer sig.
- Forsøger at finde sandheden om et givent emne, og ønsker at forstå hvordan tingene hænger sammen og kende til netop der, der åbner op for det som er svært at se, forstå eller finde.
- Omsætter sin viden og erfaring i praksis – gerne gennem leg eller kreative formidlingsmåder.
Type 5 er den del af os alle, der gennem fordybelse, fokus og specialisering finder frem til sandhederne inden for et bestemt emne og gør det praktisk anvendeligt for andre.
Video Enneagram Type 5
Se videoen med en kort præsentation af Type 5 i Enneagrammet.
Type 5 repræsenterer en række kvaliteter, som vi alle rummer, og hvis Type 5 er din primære type i Enneagrammet, så vil du i højere grad udtrykke og rumme disse kvaliteter.
Overblik over typen
Balanceret eller ubalanceret
Når du er balanceret i din type, vil du bevidst kunne anvende dine menneskelige kvaliteter og kompetencer. Du vil derfor fremstå på én måde, når du er balanceret og på en anden måde når du er ubalanceret. Det som ofte skifter balancen er graden af pres i din hverdag. Derfor kan man sige, at en presset hverdag kan medføre en ubalanceret måde at opføre sig på.
Balanceret udgave af Enneagram type 5
- Du vil fordybe dig, specialisere dig og undersøge, hvordan tingene virkelig hænger sammen.
- Du vil fremstå visionær, vis og dyb.
- Du vil samtidig have et fokus, der hjælper andre til at ”se” verden klart og tydeligt, og du vil være lærelysten og nysgerrig.
Ubalanceret udgave af Enneagram type 5
- Du vil isolere dig og skubbe andre ud af dit liv.
- Du vil fremstå forvirret, dyster og virkelighedsfjern.
- Du vil føle dig invaderet af andre, når de forsøger at hjælpe dig.
- Du vil brænde broer undervejs.
De blinde vinkler for Enneagram Type 5
Alle typerne i Enneagrammet har deres blinde vinkler eller skyggesider. De blinde vinkler er således områder af os selv, som vi af en eller anden grund ikke er i stand til at se eller som vi ikke ønsker at komme i kontakt med.
I en professionel sammenhæng er arbejdet med de blinde vinkler afgørende for den gode ledelse og det gode teamarbejde.
Psykologien bag ved de blinde vinkler eller skyggesiderne er den, at alle andre end os selv kan se, at der er forhold, som vi ikke vil acceptere om os selv. Det kan både blive upassende og pinligt, hvis vi ikke ser os selv præcist nok, og det skaber grobund for mistillid og utryghed.
Type 5 og kernekompetencer
Type 5 har naturligvis mange flere kernekompetencer end nedenstående, men oversigten herunder viser en række klassiske kompetencer, der både udtrykkes på en balanceret måde og en ubalanceret måde.
Balanceret kernekompetence | Ubalanceret kernekompetence |
Banebrydende | Højtravende |
Fokuseret | Følelseskold |
Objektiv | Følelsesfri |
Undersøgende | Utilnærmelig |
Vis | Arrogant |
Typisk vil Type 5 være specialisten, nørden eller professortypen, der ser verden på helt nye måder og finder enestående og nyskabende indsigter eller sandheder frem inden for sit emne.
Enneagram type 5 og motiver
Hovedmotivet er at være vis og bruge din mentale overhalingskraft til noget værdifuldt.
Strategierne for dig, der relaterer til type 5, er at fordybe sig, specialisere sig og forstå alt til bunds. Det er også at holde dine følelser adskilt fra anskuelser og konklusioner, samt at trække dig for at undgå at blive forstyrret.
SuperEgo-beskeder og type 5
”Jeg er god eller ok, når jeg fordyber mig og specialiserer mig indenfor et unikt felt, forstår tingenes sammenhænge og finder sandheden i det, som er mit felt.”
Type 5’s gave
- Fordybelse
- Finde sandheden
- Specialisering
Links
Klik her for at tage en gratis Enneagram test
Klik her for at læse alle artiklerne om Type 5 på vores blog