I Spørgetime nummer 16 fra d. 4. november bliver der spurgt:
Jeg har svært ved at rumme bestemte venner i øjeblikket, kan min type spille ind her?
Flemming svarer:
Det er en spændende del af Enneagrammet, vi åbner op for her. Vores type bliver skabt som spejlinger af de mennesker, vi er mest sammen med som spæde og som børn. Det kan være forældre, bedsteforældre pædagoger osv. Så spejlingen er en del af vores personlighed, hvor vi opsnapper noget af det, der sker i omgivelserne, og så reagerer vi på det.
Hvis vi kigger i venskaber, så tror jeg, der er forskellige grader af venskaber, som handler om, hvor meget vi er villige til at gå igennem ild og vand for hinanden. På de høje grader, så kender vi hinanden så godt, at vi ved, hvordan vi skulle gå igennem ild og vand for hinanden.
Og helt ultimativt, hvis vi bliver gamle sammen, så ved vi, hvordan vi støtter hinanden, når vi virkelig har brug for, at der er nogen omkring os, og hvor der fysisk kan være brug for, at vi hjælper hinanden. Det tillidsrum, hvor vi gør det af kærlighed og ikke af pligt eller frygt, det må være det ypperste. Og på de niveauer, der kan man jo godt sige ting til hinanden af kærlighed.
På de høje niveauer er jeg fri for mine egne dynamikker og traumer, fordi den ubetingede kærlighed og den ubetingede tillid kræver en dyb, dyb selvaccept.
På de knap så høje niveauer skal jeg være opmærksom på, at det ikke bare mit eget knald, jeg ikke kan holde ud at gå med. Det kan være, jeg bliver berørt, fordi det bliver berørt inde i min gode ven. Måske er det kun for at få luft for min egen frustration over det, der kører inde i mig, at jeg bliver nødt til at sige til min gode ven, at nu bliver du nødt til at gøre noget andet, end du gør. For jeg kan ikke være med det, du gør.
Når vi er på normalen, så vil man sikkert opdage, at det vennerne gør, som man synes, er irriterende, det er noget, man også selv gør. Det kan være noget, man selv burde gøre mere af eller lade helt være med at gøre. Der er en spejling, der handler om, at det er mine følelser, jeg ikke kan holde ud at være med. Så hvis min ven lod være, så er det nemmere for mig at holde mig selv ud.
På de lavere niveauer sker der nærmest det, at vi lukker vi ned for venskabet, fordi vi på de lave niveauer føler behov for at handle på det. Det kan være, at vi siger: Jeg er et sted i livet, hvor jeg ikke lige kan være sammen med dig, når du er på den måde. Og det betyder, at jeg er enormt presset i mit eget liv og ikke er bevidst om, at det, min gode ven er i gang med, faktisk er noget, der også er en del af mig. Det kan jeg ikke overskue at se på.
De fire hjertekvaliteter
Der findes inden for min buddhistiske tradition noget, der hedder Brahma Vihara. Det er fire hjertekvaliteter. Man kalder det også heartfullness.
Hvis man har masser af tillid i relationen og masser af mindfullness til stede, så kan man putte noget heartfullness ind. Og når man gør det, så ved man, hvordan man skal tale til andre mennesker, så de kan høre den positive intention, vi har.
Læs mere om de fire hjertekvaliteter her
Ret ofte sker der det, at vi opdager, at vi skal slet ikke sige noget. Vi skal ikke tale. Vi skal være. Vi skal være sammen med andre mennesker på en bestemt måde. Og jo mere vi finder vores nærvær og vores heartfullness – de her fire menneskelige kvaliteter frem – desto mere har dem, vi er sammen med, også lyst til det. Sådan helt menneskeligt, så smitter vi hinanden med nærvær.
Nogle gange finder vi ud af, at det sprog, vi skal tale, er kropssprog eller compassion. Det kan være, at man intuitivt ville finde det frem, hvis man virkelig byggede denne her resonans op med et andet menneske.
Så der er altså nogle greb til at gå ind og være sammen med andre, der måske fjoller lidt rundt i deres liv, og sige: Det skal du ikke gøre, det dér.
Du kan høre hele Spørgetimen her: