Spørgsmål fra Spørgetime #18:
Hvad kommer først – instinkterne eller typen?
Svar fra Flemming:
Som voksne er vi kommet dertil, hvor det er impulsen inde i instinktet, der får typen til at udtrykke sig.
Typen er i bund og grund ikke andet end nogle mønstre, strukturer og vaner.
Det kan være tankemønstre: at vi har en bestemt overbevisning, antagelser.
Det kan være følelser om os selv: hvem er jeg, hvem er andre? Har jeg selvtillid? Selvværd? Selvaccept?
Og i kroppen ligger så handling og kommunikation.
Og den måde, vi gør det på, er den måde, vi altid gør det på. Den måde jeg forbereder mig til min undervisning, er den måde, jeg forbereder mig i livet.
Den måde, du læser blogindlæg på nu, er den måde du er i livet. Den måde du læser på, den måde du sidder på. Der er en masse mønstre, der hele tiden bliver aktiveret. Og det er instinkterne, der aktiverer dem.
Personlighed
Så kan det godt være, at instinktet vil ud igennem en personlighed. Og personligheder har alle mulige antagelser og ideer om, hvordan man gør tingene. Men det er mere for de voksne.
Hvis vi kigger tilbage til, hvordan personligheden bliver etableret, så er vores personlighed – altså vores type – et forsvarssystem. Vi skal have en personlighed for ikke at dø.
Man kan sige, at personer, der har en personlighed, de er normale. Dem, der ikke har udviklet en personlighed endnu, de er ikke normalt udviklede. Sådan ville vi almindeligvis se på det. Og der er situationer, hvor mennesker ikke får lavet en personlighed, som personligheder skal udvikles. Det kan være, man har ekstreme krigstraumer eller har oplevet noget voldsomt i opvæksten, så personligheden ikke har fået lov at gå igennem de forskellige modningsfaser. Man er blevet for tidligt voksen, man har et handicap eller noget tredje, så personligheden ikke har fået den start, den skulle have.
Men ellers så skal vi bruge personligheden til at beskytte os. Sikre at man ikke er sulten. Sikre at man ikke fryser. Sikre at man ikke lever i frygt. Så personligheden er en smart funktion, der skal sørge for, at vi kommer godt ind i livet.
Vores modningsproces som menneske tager rundt regnet de første 25 af vores leveår. Hvor der er nogle ting, der skal modnes på bestemte tidspunkter. Sådan er det ikke med instinkterne.
Instinkter
Der er flere skoler inden for instinkterne. Det, jeg er blevet uddannet i og har erfaret er, at instinkterne er en måde at skabe mening i vores liv.
Når jeg som overlever passer på mine ting eller vedligeholder mine ting og mig selv, så giver det mening. Det er overleveinstinktet, der giver en grundfornemmelse af, at nu kan jeg begynde at gøre det, jeg skal gøre i livet.
Det er Russ Hudsons udlægning. Og hvis det er rigtigt, så skal vi bruge overleve-instinktet til at lave en sikker base, hvorfra vi kan gøre det, vi skal i livet. Vi skal bruge sexual til at fortabe os i det, der er væsentligt uden at bekymre os om konsekvensen. Her skal vi finde vores kald eller passion. Og det sociale instinkt handler om at sætte alt det her i spil for andre sammen med andre.
Og det er meget meningsfuldt at have en sikker base. At følge det, mit hjerte er fuldt af. Og at sætte det i spil for andre til gavn for andre.
Der er andre måder at kigge på instinkterne på, men med den betragtning, så får vi mening ind med instinkterne, og vi får mulighed for at opdage vores type, så vi kan sætte den lidt til side, så vi ikke handler i frygt for at dø, men i kærlighed til at være i live. Men det modnes først omkring det 25. år.
Så instinkterne kommer først i livet. Og så kommer typen. Og når vi er voksne, så gør instinkterne noget, som tænder for typen. Typen gør ikke noget af sig selv.
Hør podcastepisoden, hvor Flemming svarer live på spørgsmålet til Spørgetime nummer 13:
https://oembed.libsyn.com/embed?item_id=21757415
