I denne episode af Enneagrammet Next Level udfolder Flemming Christensen de tredje grads forandringer for Enneagram Type 7 – den fase, hvor frihed skifter karakter, og hvor Type 7 træder ind i en mere essentiel udgave af sig selv.
Det er her, at 7’eren ikke længere jagter frihed som noget udenfor, men begynder at opdage, at friheden allerede findes i nærværet, i kroppen, i bevidstheden og i selve nuets stof.
Flemming beskriver, hvordan man i tredje grad bliver klar på en måde, der ikke handler om anstrengelse, men om modning.
Det er en klarhed, der gør det muligt at høre det, der altid har kaldet, og en beredvillighed til at bringe sin livskraft i spil, uden at det længere udspringer af impulsivitet, frygt eller behovet for at undgå ubehag.
Det er nærværet, relationen til øjeblikket og resonansen med livet, der bliver drivkraften for Type 7.
Frihedens dybere natur
For Type 7 er frihed et gammelkendt tema, men i tredje grad får friheden en ny dybde. Den stopper med at være en frihed fra frygt, begrænsninger og egoets trang til at definere verden.
Friheden bliver i stedet en frihed til at være med det, der er. En frihed til at sanse øjeblikket uden at dele det op i godt og skidt.
En frihed til at stå i nuets sandhed uden modstand. Det bliver mindre vigtigt at komme væk fra noget og vigtigere at være til stede i noget.
Flemming Christensen bruger begrebet suchness for at pege på denne særlige kvalitet. Det er ideen om, at øjeblikket simpelthen er det, det er. Ikke noget, der skal forbedres eller vurderes, men noget, der skal modtages.
Her begynder Type 7 at give slip på egoets konstante impulser og opdager en mere eksistentiel frihed, der ikke udspringer af handling, men af væren.
At slippe egoets greb
Flemming formulerer det poetisk i podcasten, når han siger: “Kære ego, jeg ved godt, hvad du er ude på… du vil bare holde mig fast i min personlighed. Men der findes noget, der hedder essentiel frihed.”
Det er i dette slip, transformationen begynder. Type 7 opdager, at sorg ikke er farlig, at stilhed ikke er tomhed, at glæde ikke skal jagtes, at tanker ikke behøver at blive fulgt, og at idéer ikke skal realiseres for at være værdifulde.
Det er ikke selve livet, der er udfordringen. Det er måden, vi responderer på livet.
Når Type 7 slipper ideen om, at noget burde være anderledes, åbner der sig en dyb frihed.
En frihed, der ikke handler om at ændre verden, men om at være i verden uden at filtrere øjeblikket gennem rastløshed eller forventninger.
Når friheden dukker op i kalenderen
Flemming deler et hverdagsnært billede, som de fleste kan genkende: Mødet bliver aflyst, og pludselig står man med to uventede timers frihed. For mange – og særligt for 7’ere – fyldes det frirum ofte straks op med gøremål, småprojekter eller underholdning.
Stilheden kan føles uvant. Det at “være med sig selv” kan føles som en tom flade, man hurtigt vil udfylde.
I tredje grad bliver dette tomrum i stedet et åbent rum. En invitation.
Frihed stopper med at være noget, man skal udnytte, og bliver noget, man inviteres ind i. Det er her, livet får lov til at folde sig ud uden pres og uden krav.
Skituren: Når nuet bryder igennem
Et af de stærkeste billeder fra episoden er historien om skituren. I de første dage er alt fart, jagt på oplevelser og følelsen af at skulle få mest muligt ud af tiden.
Men på et tidspunkt fortæller Flemming Christensen om at standse op, ser ud over landskabet og møder en udsigt, der næsten river gulvet væk under ham.
Et øjeblik, der har ligget dér hele tiden, men først bliver synligt, når rastløsheden slipper.
Det er tredje grad for Type 7: evnen til at standse. Evnen til at tåle stilheden og være med tomheden. Evnen til at se livet, som det virkelig er.
Tomhedens styrke
I Flemming Christensens studier af zenbuddhistiske sandhaver opstår der en vigtig indsigt: Det mest betydningsfulde i haven er ikke buskene, stenene eller træerne, men tomrummet imellem dem.
Det rum, vi normalt ignorerer, har sin egen form og sin egen kraft. Det er tomrummet, der skaber balancen, dybden og den subtile skønhed.
For Type 7 bliver dette en ny måde at forstå livet på. Pausen får sin egen værdi.
Stilheden bliver et sted at lande i stedet for noget, der skal undgås. ”Ikke at gøre noget” bliver en praksis, der skaber klarhed og vitalitet.
Tomrum stopper med at være noget, man flygter fra, og bliver noget, man træder ind i.
At træde ind i øjeblikkets levende kerne
De tredje grads forandringer viser sig ofte i helt små glimt. At sidde ved en bæk og iagttage insekterne. At være til stede midt i en familiehistorie, der folder sig ud.
At se et barn lytte og tage verden ind. At være lige dér, hvor nogen har brug for støtte. Det er ikke størrelsen på øjeblikket, der afgør dets betydning – det er nærværet i det.
Her opdager Type 7, at det ikke er mængden af oplevelser, der gør livet rigt. Det er den dybde, nærværet giver oplevelserne.
Essentiel frihed og den kreative strøm
Når egoets pres slipper, begynder kreativiteten at få en helt anden kvalitet.
Den kommer ikke længere som en impulsiv strøm, der skal realiseres, men som en mere organisk bevægelse. Idéer kan få lov til at eksistere uden at skulle udføres.
Kreativiteten bliver ikke et flugtrum, men en måde at være levende på.
Flemming Christensen udtrykker det sådan: “Jeg er kreativitet. Jeg er skønhed. Jeg er visdom. Jeg er frihed. Jeg er nærvær. Jeg er bevidsthed.” Det er essensen af tredje grad. At blive det, man hele tiden har jagtet udenfor sig selv, og opdage, at det altid har været her.
En overgivelse til nuets skaberkraft
Tredje graden for Type 7 peger på et liv i resonans med nuets puls, tomhedens styrke og den kreative energi, der opstår, når man ikke længere skal præstere eller producere for at føle sig levende.
Det er en overgivelse til en dybere rytme end personlighedens – en rytme, der ikke handler om oplevelser, men om væren.
Når rastløsheden falder til ro, kan Type 7 træde ind i den essentielle frihed, hvor livet selv skaber, og hvor man blot følger med i sin mest nærværende form.
Læs også om:
Type 7 og første grad af forandring
Type 7 og anden grad af forandring
