Spørgsmål fra Spørgetime 2
Vores vinge er konstant, men vores type ændrer adfærd under stress og udvikling. Hvorfor flyver vores vinge ikke? Hvorfor ændres den ikke under pres og udvikling?
Svar fra Flemming Christensen:
Hvis vi starter med at kigge på, hvad en type er, så er det jo en samling mønstre, som vi kender fra vores krop, vores hjerte og vores hoved. Jeg har en kropsholdning, jeg sidder med, som jeg synes er rar. Jeg kan mærke mine briller på en bestemt måde, som det er velkendt for mig. Jeg kommer sikkert ud af sengen om morgenen på den samme måde, børster mine tænder på den samme måde. Jeg sætter mig ind i min bil på den samme måde. Så min krop har nogle vaner, og når den får lov til at gøre det, så er jeg ret meget hjemme i mig selv.
Jeg har også nogle følelser om mig selv, nogle ting, som jeg går og tænker om mig. Nogle vaner eller nogle strukturer. Det samme med vores tanker, vi har en helt masse tanker, antagelser og strukturer.
Det i sig selv er typen. Ikke at forveksle med den adfærd, som typen udlever. Typen i sig selv udlever ikke nogen adfærd.
Men en type er nogle strukturer, som man kan genkende. Altså nogle impulser, motiver, drivere eller triggere. Så da man på et tidspunkt arbejdede med begrebet vinge, så var det fordi man opdagede, at man strukturvanemæssigt flød lidt ind til den ene side eller flød lidt ind til den anden side. Og når vi siger på kurserne, især på grundkurserne, at vingen ikke flytter sig med pilene, så er det for at simplificere tingene.
Vingen flytter sig ikke – og så alligevel
Fordi i virkeligheden flytter vingen med pilene. Så når vi i pressede situationer bevæger os inden i det dynamiske Enneagram, så gør vingen det også.
Jo mere vi er nede i niveau, altså fra niveau fem og nedefter, der forsøger den at beskytte os, eller den forsøger at holde fast i strukturerne fra de tre centre.
Og jo mere vi begynder at komme op i niveau, desto mere kan vi bevidst begynde at bruge vores primære vinge eller vores primære vinger og sætte dem i spil lidt mere bevidst, når der er brug for dem.
Vi plejer at sige, at vingen ikke flytter sig. Men i virkeligheden, hvis man har arbejdet en del med sin selvindsigt eller en del med sin type, så flytter vi os også sammen med vingen.
Det kan især hjælpe os til at finde vores type. Så når jeg laver de her typeinterviews med folk, hvor vi spenderer to timer sammen, så spørger jeg jo ind til, om de kan genkende pilene i en type. Men jeg undersøger også lidt, om de kan genkende pilene i naboerne, altså i vingen.
Hvis jeg er i tvivl om at være type 1 eller type 6, så er der stor forskel på, hvordan mine vinger arbejder under stress, og det kan hjælpe mig med at finde min type.
Don Riso skriver, at hans model beskriver udviklingsniveauerne for de 9 typer, men ikke de åndelige praksisser, som kan flytte folk i deres personlige og åndelige udvikling.
Growing up og waking up
Hvilke praksisser vil du anbefale folk at praktiserer sammen med Enneagrammet?
For nogle år tilbage da jeg startede med at præsentere Enneagrammet, lavede jeg nogle niveauer, som jeg kalder niveauer for selvindsigt. De rimer ret meget på Don Risos niveauer, de læner sig kraftigt op ad dem. Men der er to dimensioner i dem. Den ene dimension hedder growing up på engelsk, og det har jeg oversat til at modnes som menneske. Når vi modnes som mennesker, så kan vi håndtere vores liv, vi kan passe vores arbejde, vi kan få vores parforhold til at køre, vi begår ikke dumme økonomiske beslutninger, så er vi modne ressourceduelige mennesker. Så dem er der faktisk også ni niveauer af. Så man kan være på et meget højt duelighedsniveau og få sit liv til at fungere.
Så er der waking up-niveauet, som jeg på dansk har oversat til at udfoldes som menneske. Det er det mere spirituelle, hvor der også er ni niveauer, fordi de passer ind og ligger bagved Don Risos model.
Waking up handler om at opdage sit menneskelige design. Hvad er det, jeg er designet til at lave?
De ni portaler
Rigtig mange gange, når vi starter på et grundkursus, så taler vi om det her modne som menneske. Fordi det laver et godt fundament, det er superpraktisk, det gør, at vi kan passe vores job, tale ordentligt til vores kæreste og lave nogle skønne unger, som er i harmoni med sig selv. Lidt senere åbner jeg, og det er sådan på anden del af vores practitioner, så åbner jeg op for det begreb, som hedder: at udfoldes. Og der ligger ni invitationer til udfoldning. Nogle gange taler jeg om det som sådan en portal.
Hvis man går igennem portalen, så har man sagt ja til at træde ind i det uvisse, mystiske i, hvad det her liv overhovedet er for en størrelse.
Når vi går ind ad den port, der er det, vi kan få vores spirituelle gennembrud. Udfordringen er, at det er rigtig dejligt at stå i selve porten. Det er en skøn oplevelse. Det sker, hvis vi mediterer, det sker, hvis vi laver bevægelsesarbejde, det sker, når vi chanter, det sker, når vi laver gentagende spørgsmål, hvor vi er i dyb relation med nogle andre mennesker.
Vi får sat nogle indre tilstande i gang, som i bund og grund bare er det at være et menneske i balance, fred og ro. Så rigtig mange kommer hen til porten. Det at gå igennem porten kræver noget hjælp. Det kræver lidt mod fra en lærer til at have modet til at gøre det. Det kræver, at man bliver set og hørt som menneske. Og så er der faktisk ni porte. En for hver type.
