Jeg er blind på type 2, 7 eller 8. Men jeg er i tvivl om, hvilken af dem det er.
Camilla har en hemmelig podcast. En podcast, hvor hun eksperimenterer, udfolder sig, rapper, joker og leger med formatet. Men hun deler den ingen steder. I del fire af miniserien om Den Blinde Type finder hun sammen med Flemming Christensen ud af, hvordan hendes blinde type hænger sammen med den hemmelige podcast. Men det vender vi tilbage til.
Camilla Lærkesen er til daglig community manager i THINK ABOUT IT’s facebookgruppe Enneagrammet Next Level – Vi der bruger Enneagrammet. I denne episode af Enneagrammet Next Level Podcast undersøger hun sammen med Flemming Christensen, hvilken Enneagramtype hun er blind på.
Læs også: Sådan arbejder du med den blinde type
Din blinde type er den type, du har mindst relation til, har modstand på eller ligefrem kan mærke had og foragt imod. Hvis du tager en Enneagramtest, vil du som oftest få et resultat, der viser dig, hvilken type du relaterer dig mest til. Den refererer vi til som din primære type. Måske vil du få en top tre over Enneagramtyper, du har mest tilfælles med. Men hvad med fordelingen af resten af typerne? Hvilken type har du mindst relation til?
Din blinde og primære enneagramtype
Din blinde type har stor indflydelse på din primære type. Når vi ser på den blinde type, så er det relevant at se på Enneagrammet som punkter frem for typer. Den type eller det punkt, du er blind på, vil rumme kvaliteter, du har svært ved at få adgang til.
I episoden fortæller Camilla for eksempel, at hun er blind på type 2, 7 eller 8. Her gennemgår Flemming de kvaliteter, hun vil have sværere adgang til, afhængigt af hvilken af dem, det er.
Er man blind på type 2 vil man have svært ved betingelsesløst at træde til, hjælpe, støtte og guide andre samt at føle omsorg, medfølelse og compassion. Det vil være svært at opgive eller give slip på det, der er vigtigt for en selv for en stund for at bære og favne andre. Man vil naturligt gøre det med sine bedste venner, sin familie og dem, man holder af, fordi det er en menneskelig kvalitet. Men hvis 2’eren er blind hos dig, kan det være, at du har nogle negative antagelser om, at folk kun er noget for andre, fordi de ikke kan tage vare på sig selv, eller fordi det er nemmere at redde andre, end det er at redde sig selv.
Er du blind på type 7, vil det være svært for dig at slå optimisten og det spontane til. Det vil være svært for dig at fejre livets bittesmå mirakler. Du vil have svær adgang til det nydefulde, grådige, fortærende og glubske. Du vil måske ovenikøbet synes, at 7’erens glæder er lidt overfladiske og lidt letkøbte.
Er du blind på type 8 vil det være svært for dig at træde ind i din egen fulde kraft og storhed og at gøre det, mens du er i relation med andre. Det vil være en udfordring for dig at have fødderne godt plantet i jorden og mærke din vitalkraft og fysiske puls. Er du blind på type 8 vil 8éren virke som en kyklop. Ensporet, enøjet, voldsom.
Den blinde type er blind af en grund
I episoden gennemgår Flemming Christensen forskellige spørge- og samtaleteknikker, som kan klarlægge den blinde type. Men han kommer også med en advarsel: Don’t try this at home!
Den blinde type er svær at få øje på, fordi den holder til i det ubevidste. Der kan være mange grunde til, at en type er blevet blind for os. Det kan være, den repræsenterer kvaliteter, som vi ikke måtte have som barn. Den blinde type kan være forbundet med længsler og sorger, som vi ikke er i kontakt med til daglig, men som kommer op til overfladen, når vi blive spurgt ind. Derfor er det vigtigt at påpege, at Flemming Christensen har arbejdet meget nøje med at udvikle spørgeteknikker, der kan lokke den ubevidste, blinde type frem i lyset og til at gribe personen, der bliver berørt af mødet med denne. Det er også værd at pointere, at Flemming og Camilla kender hinanden godt og har sat klare rammer op for samtalen inden optagelsen samt debriefet efter optagelsen.
Hvis du vil lære at arbejde med den blinde type hos andre, kan du læse mere om det kommende 3-dages kursus her: Ny 3-dages træning – Enneagrammet og din blinde type
Din blinde type bærer nøglen til din udvikling
Camilla Lærkesen fortæller, at hun egentlig troede, hun var blind på type 7. Men efterhånden som samtalen og eksemplerne skrider frem, bliver hun mere og mere berørt af den blinde type 8. Mens hun rationelt godt kan se, hvordan hun har begrænset adgang til 7’erens spontanitet og lethed, så bliver hun mere berørt at type 8.
8’eren handler om at dæmpe din storhed, dæmpe din kærlighed til mennesket, til sagen. Hvis du er blind på type 8, vil du sørge for at være lidt sagsfri, så der ikke er noget at kæmpe for. Eller hvis nogen siger, at du virker stærkt og modig, vil det lyde helt fremmed i dine ører. Den fysiske indre styrke, hvor du siger tydeligt til og fra og får ting til at ske, den vil være gemt væk og måske ligefrem virke farlig eller voldsom. Du har glemt din egen kraft.
Du har måske glemt din femininitet, siger Flemming Christensen. Der er en kæmpe kraft i det feminine til at hele, favne og holde sammen på flokken. Til at kæmpe for en sag, aktivere de rigtige mennesker og få ting til at ske. Der er en superpower i det feminine, som er i 8’eren og i 5’erens udvikling.
Udlever sin blinde type gennem en hemmelig podcast
Og nu kommer vi tilbage til Camillas hemmelige podcast. Hun podcaster nemlig om sin fertilitetsbehandling for at give andre familier og solomødre noget at spejle sig i og et fællesskab. En sag direkte fra et feminint hjerte, der handler om at stå op for andre og gå forrest. Men hun holder podcasten hemmelig. Hun kæmper for sin sag i det skjulte på en hemmelig podcast på en lillebitte Instagram-profil med en meget begrænset følgerskare. Og her genkender hun sin blinde type 8 og er ikke længere i tvivl. Hun udlever sin blinde type gennem en hemmelig podcast.
Hør hele samtalen her. Du kan pause undervejs og reflekterer med over din egen blinde type.