Ledelse enneagrammet

Jeg tror på, at man opnår succes som manager på grund af sin personlighed, altså på grund af sin Enneagram-type. Hvor man opnår succes som leder på trods af sin personlighed, altså på trods af sin Enneagram type.

Episode i Enneagrammet Next Level podcast om Enneagrammet og ledelse

 

God ledelse handler om at skabe de rigtige resultater sammen med sit team og sørge for, at kunderne og medarbejderne er glade.

 

Her skal man sikre virksomheden på lang sigt.

 

Ledelse handler om at forstå omverdenen, at lytte til hvad der sker i markedet, tendenser der er.

 

En manager instruerer og sørger for kvalitetskontrol, hvor en leder mere guider og inviterer til autonomi ifølge Flemming Christensen.

 

Hvis du er i rollen, eller overvejer en rolle som leder, er det vigtigt at undersøge, hvor meget management og hvor meget ledelse, der skal laves, mener Flemming Christensen i Enneagrammet Next Level podcast.

 

“Det er to meget forskellige kompetence domæner, der skal indtrædes i.

 

Som manager skal jeg træne mine kompetencer til at løse opgaver sammen med mit team.

 

Jeg skal motivere til de gode resultater og optimere arbejdsglæden.

 

Ledelsen skal fokusere på at spotte talenter, udvikle dem og forstå omverdenen, lægge strategier og skabe en oplevelse af mening, sammenhold og værdiskabelse i organisationen.”

 

Læs også: Vær nærværende i din ledelse

 

 

Succes på trods af eller på grund af din Enneagramtype?

 

Hvordan kommer Enneagrammet ind i billedet?

 

Flemming Christensen fortæller i Enneagrammet Next Level podcast, at han tror på og har observeret, at man opnår succes som manager på grund af sin personlighed, altså på grund af sin Enneagram-type.

 

Hvor man opnår succes som leder på trods af sin personlighed, altså på trods af sin Enneagram type.

 

Typen beskriver jo en række menneskelige talenter, som vi alle har udviklet, fordi vi gerne vil være trygge og komfortable.

 

Type 1 og høje standarter

 

Så det kan være, at jeg som Enneagram type 1 gerne vil levere god kvalitet og leve op til høje standarder.

 

Vi skal have høj etik og høj moral.

 

Det er jo fantastisk at have en organisation med sådan nogle kvaliteter og en leder med sådan nogle kvaliteter. Men det er jo noget, jeg vil have, så det bliver på min præmis, hvis jeg er i ubalance eller sidder fast i min personlighed.

 

Og det kan godt være, at nogle gange så er 80 procent okay, fordi ingen vil opdage de mange timer, vi lægger i for at nå det til 100 procent.

 

Kunderne er glade for 80 procent.

 

Så der skal jeg opnå smidighed på trods af min personlighed.

 

Type 3 – lære at være lyttende

Det kan være, at jeg som 3´er og manager gerne vil måle resultater, have effektive møder og ikke spilde vores tid.

 

Og så vil jeg bruge min personlighed eller kvaliteterne i min type til at komme i mål med ting.

 

Men i min lederrolle som type 3 skal jeg nogle gange være lyttende og undrende og ikke starte tingene op så hurtigt, som jeg egentlig havde lyst til.

 

Men måske være afventende en stund eller trække på timet frem for den her tendens, jeg har som 3´er til at tænke, at jeg har styr på det.

 

Jeg ved godt, hvad det hele går ud på. Nu handler det bare om at komme afsted.

 

 

Spot dit overforbrug i ledelse

 

Hver af typerne skal først lige få sig en fornemmelse af:

 

Hvor er vi henne? Hvad er mit opdrag?

 

Er det at være i rollen som manager?

 

Er det at være i rollen som leder?

Og hvornår skifter det?

 

Enneagrammet hjælper os også med at forstå, når vi overbruger os selv.

Er du inspirerende eller irriterende?

Det foredrag, Flemming Christensen har mest succes med, har titlen: Er du irriterende eller inspirerende?

 

Og det kan bruges i ledelse.

 

Han forklarer i Enneagrammet Next Level podcast:

 

“Når vi er irriterende, så gør vi vores type for meget.

 

Så er vi for pertentlige som et og for omsorgsfulde som to og for målrettede som tre og for indad kiggende som type 4 objektive og videnstung som type 5 og sådan hele vejen rundt.

 

Men når vi er inspirerende, så har jeg fleksibilitet og smidighed i mine tanker, som et er, at jeg kan på en eller anden måde nå at passe på mig selv, før jeg sådan i gåseøjne ofrer mig for teamet som type 2.

 

Jeg kan tænke mere i teams som 3´er end solist, og jeg kan være mere realistisk end tidsoptimisten, der ligger til træerne.

 

Så når vi er i balance, så er der smidighed og rummelighed, og jeg kan ikke skifte type, men jeg kan trække på de talenter, der ligger i de forskellige typer.

 

Selvom jeg måske hører til type 1, så kan jeg i balance, og når jeg har ro på pressen og har ro på mine tre centre, så kan jeg trække på alle de andre otte enneagramtypers kvaliteter, så det bliver lidt på trods af min type, at jeg får succes.”

 

 

Forskelligheden i Enneagrammet og i os mennesker

 

Flemming Christensen fortæller, at man også som leder kan bruge Enneagrammet til at forstå, at folk er forskellige.

 

Han forklarer:

 

“Det er måske lidt finurligt, hvis du har arbejdet med Enneagrammet et godt stykke tid, for så ved du godt, at folk er forskellige.

 

Men jeg møder stadigvæk mennesker, som tænker, folk er der ligesom mig, er de ikke? Altså, hvorfor er der så meget følelse ind over det?

 

Skal vi ikke bare træffe en rationel beslutning og se at komme videre?

 

Det er da det rigtige. Så når vi ikke har forstået forskelligheden, så kan der jo være en lille tendens til at tro, når vi er presset, at folk er sådan en fejlagtig udgave af mig, og at hvis de lige fik rettet alle de der fejl og var ligesom mig, så ville det hele jo gå meget nemmere.

 

Så inden for ledelse at forstå og respektere og inspirere og motivere, give feedback med udgangspunkt i vores forskellighed, så vil man som manager og som leder nå fantastiske resultater.”

 

 

Kræver selvindsigt og tid

Så udfordringen ligger i, at det kræver selvindsigt, nærvær og en god relation til sig selv, hvilket betyder, at det kræver noget tid ifølge Flemming Christensen:

 

“Og de fleste ledere, jeg taler med, der er tid, måske ikke en luksusvare, man kan trække særlig meget på.

 

Så hvordan får man skabt fundamentet for at anvende selvindsigt, nærvær og den gode relation, så man rent faktisk kan bruge alt det interessante, der ligger i Enneagrammet?

 

Der er min tommelfinger-regel den, at det er i gode tider, at vi træner til når tiden er presset.”

 

 

Enneagrammet next level podcast

Mere om Enneagrammet og ledelse

I Enneagrammet Next Level Podcast kommer Flemming Christensen med konkrete eksempler og uddyber denne påstand om, at man opnår succes som manager på grund af sin personlighed, altså på grund af sin Enneagram-type.

 

Hvor man opnår succes som leder på trods af sin personlighed, altså på trods af sin Enneagram type.

 

Dette er citater fra den første episode i en miniserie, hvor Flemming tager Enneagrammet i hånden og dykker ned i ledelse, samarbejde, kommunikation og konfliktløsning, feedback, læring og forandring.

 

Lyt på Apple

Spotify

Libsyn

 

Relaterede artikler