One dollar man anno 2019

Danskeren William S. Knudsen drager til USA i 1900 i en alder af 21 år med kun 30 dollar på lommen. Han arbejder som cykelsmed, på værfter og ved jernbanen og senere, i 1940, ændrede han verdenshistorien ved at udproducerede Tysklands krigsmaskine.

Fortællingen er skrevet af journalist Ole Sønnichen i bogen ”One dollar man” og er et eksempel på, hvordan én mand kan præge nationer, selve industrialiseringen og magtbalancen mellem krigsførende lande.

Det er også en fortælling om en personlighed, der sammen med andre store personligheder som fx Cornelius Vanderbilt, William Randolph Hearst og John D. Rockefeller (se også en uddybende liste med link sidst i dette indlæg) har præget måden at drive forretning på den dag i dag.

Det som Knudsen havde sans for, var at få mennesker (mænd), maskiner og råvarer til at gå op i en højere enhed. Han opfandt samlebåndsproduktionen hos bilfabrikanten Ford og kom senere til General Motors, der dengang beskæftigede 250.000 medarbejdere.

Han var ydmyg og havde ikke det store politiske talent, men han kunne få masseproduktionen til at køre i en sådan grad, at præsident Franklin D. Roosevelt i 1940 ringede til Knudsen for at give ham ansvaret for USA’s produktion af krigsmateriel.

Det unikke talent blev spottet, og han blev headhuntet for en løn på 1 dollar om året. En løn, der stod i stor kontrast til Knudsens årsløn, der omregnet til nutidskroner lå på omkring 30 mio. dollar.

Værdifuld lederbog

Bogen er værdifuld for os ledere, fordi den beskriver en menneskelig rejse, en udviklingsrejse igennem en vigtig periode i industrialiseringen og en rejsebeskrivelse mellem forskellige kulturer. Det væsentlige er dog, at mange ledere i dag har det samme tankesæt, som Knudsen fik succes på for knap 80 år siden.

Det var dengang et tankesæt om execution, effektivitet, hurtigt og størst og et fokus på mennesker, maskiner og ressourcer.

På samme måde som jernbanen, olien, aviserne og bilproduktionen har gjort familier stenrige i starten af 1900-tallet, så blev rigdommen bygget på en stram optimering af mennesker, maskiner og ressourcer.

De fleste kunder, jeg møder i dag, har et stærkt fokus på KPI’er, der jo netop er et stramt fokus på mennesker, maskiner og ressourcer, og meget få steder oplever jeg KPI’er med fokus på emotionel og social tryghed, læring og personlig udvikling, nærvær og respekt eller ydmyghed og visdom. Menneskelige kvaliteter, der tilbage i 1940’erne ville forstyrre masseproduktionen af biler, og som i dag også virker forstyrrende, fordi vi stadig ikke har erfaring med at kultivere de mere menneskelige kvaliteter.

Leverancer i den daglige fabrik

Det at vi sidder fast i et forældet tankesæt er også noget som Hans Rosling tager i op sin bog ”Factfullness”.

I et kommende blogindlæg gennemgår jeg hans tanker om vores fastlåsthed, men kort kan det siges, at de fleste af os handler og træffer beslutninger ud fra forældede tankesæt, og jo hurtigere vi bliver opdaterede på samtidens tankesæt og værdier, desto mere vil vi faktisk kunne levere – i ”den daglige fabrik” som jeg har bemærket, at mange ledere omtaler deres ”produktionsapparat” og i de mellemmenneskelige rum.

Det er min overbevisning, at det er i det mellemmenneskelige rum, at vi opdrager og uddanner vores børn og dermed de kommende generationer i ledelse, teamarbejde og egen udvikling. Og bare fordi vi selv sidder fast i en mindst 80 år forældet måde at være leder på og dermed at gå på arbejde på for medarbejderne, ja så behøver vores børn og børnebørn ikke nødvendigvis gøre det samme.

Bogen er således en fascinerende fortælling om en mand, der kunne

Et nyt tankesæt

være blevet glemt i historien, hvis journalen Ole Sønnichen ikke havde fundet og skrevet fortællingen. Det er også en fortælling om en tid, der især prægede USA’s – og dermed resten af den vestlige verdens – fremtidige tilgang til ledelse og samarbejde.

Det er på en måde en herlig kontrast til et tankesæt, der engang virkede og som ændrede verdenshistorien, og et tankesæt som vi kan holde op over for os selv som ledere og som kan hjælpe os med at stille spørgsmålet:

”Hvad er det for et tankesæt, der i dag vil ændre verdenshistorien og skabe værdi, frihed og glæde for så mange som muligt?”

One dollar man - danskeren der ændrede 2. Verdenskrig
Bogen «One dollar man» på Saxo.dk

William S. Knudsen (1879-1948)

Alfred Pritchard Sloan (1875-1966)

William Randolph Hearst (1863-1951)

John D. Rockefeller (1839-1937)

Cornelius Vanderbilt (1794-1877)

Jean Paul Getti (1892-1976)

Relaterede artikler