Hvilken udvikling går type 3 igennem?
I Enneagrammet Next Level Podcast, fortæller Flemming Christensen om hans opdagelse gennem interviews med 3´ere.
Teksten her er skrevet i jeg-form efter podcastens form, som er Flemmings måde at tale om de forskellige typer på.
For vi har alle typerne i os.
Type 3 og frygten
Type 3 har en frygt for at være en fiasko eller fejle og ikke være nyttig.
Mange 3´ere har en følelse af, gad vide om folk finder ud af, at jeg ikke rigtig kan noget.
Der er en frygt for at være betydnings- eller værdiløs.
Min normaltilstand er at være igangsættende, produktiv og målrettet, for så behøver jeg ikke at spørge mig selv om de her spørgsmål.
Arbejdet med frygten for 3 har været langsomt.
For det er ubehageligt at spørge mig selv, om jeg har betydning og at undersøge den tomhed, jeg føler.
Læs også: Hvad er Enneagrammet?
Jeg deler ikke ud
Type 3 vil gerne give slip på at skulle være noget.
Der kan leve en frygt for at fortælle, hvem jeg virkelig er.
Jeg deler ikke så meget ud om mig, og jeg vælger ud efter dem, jeg er sammen med.
Jeg vil heller ikke være til besvær eller spilde andres tid.
Men det distancerer mig fra verden og lukker mig inde i den verden, jeg er i.
Type 3´s ønske om et helle
Det er ligesom, jeg stadig spiller en rolle eller har en maske på sammen med vennerne.
Type 3 kan være ensomme sammen med andre, fordi de tror, de skal være på en bestemt måde.
Der kan være et ønske om at have en kvadratmeter, hvor jeg kan være alene.
Et sted hvor jeg kan give slip på ideen om at skulle være noget.
Men det er jo en illusion at tro, at jeg skal være på en bestemt måde.
Læs også: Er du en type i Enneagrammet?
Fra masker til selvaccept og sandhed
For type 3 handler det om at stå stille nok.
Ikke om at udvikle sig, men at stå stille nok til at alt det, som ikke handler om os falder til jorden.
Der er nogle masker, der skal falde, der er noget, jeg skal give slip på.
De hvide løgne bliver konverteret til noget sandhed og selvaccept.
Arbejdsnarkomanien bliver erstattet med at bruge tid på dem eller det, jeg holder af.
Jagten på at løse opgaver og at shine er ændret til ønsket om at nyde processen.
Tomheden bliver konverteret til livskald og mening.
Det handler om at tage fat i det, der får hjertet til at synge.
