Jeg fejrer 39 års jubilæum som selvstændig. Det er også et 23 års jubilæum som The Enneagram Institute of Denmark / Det Danske Enneagram Institut. Og så har Birgitte Schierbeck 15 års jubilæum hos THINK ABOUT IT.
At finde de mennesker, der leder efter noget, som jeg også ønsker at finde
Begyndelsen med en enkelt faktura og uden det nødvendige fundament
Da jeg sendte min første faktura på 3.000 kroner i 1986, vidste jeg, at jeg officielt var i gang som selvstændig. Jeg havde en klar fornemmelse af, at jeg trådte ind i et nyt kapitel af mit liv, men jeg havde ingen idé om, hvad der ventede mig. Jeg anede ikke, hvordan man drev virksomhed, og jeg havde ingen i mit netværk, der kunne vise mig vejen. Jeg drømte om en erfaren iværksætter-onkel, der kunne lære mig om regnskaber, kontrakter, moms og lovgivning.
(Læs mere om Enneagram Type 3 og det at have fokus på handling, mesterlighed og iværksætteri)
Det var fundamentet, jeg gerne ville bygge. Det, som skulle bære resten af mit liv, med alt hvad det måtte rumme. Jeg havde en idé om, at hvis blot jeg kunne lave fundamentet eller strukturer, så skulle alt det andet nok komme. Jeg regnede med at være selvstændig resten af livet, og havde ingen ide om at indtræde i rollen som ansat fremover. Jeg aner ikke, hvor denne fornemmelse kom fra, men det at være ansvarlig for mig eget liv passede mig godt.
Det handlede om at bygge netop det fundament, der kan håndtere alle de fremtidige drømme, uforudsete omvæltninger og uventede invitationer
I begyndelsen handlede det mest om at tage opgaverne ind og levere varen. Selve konsulentarbejdet kom nemt til mig. Det var alt det, der lå bagved, der var svært. Min mor, som havde en uddannelse inden for regnskab, tog sig af bogholderiet på den helt klassiske måde – med et kladdehæfte og blyant. En af mine gode venners far var selvstændig og guidede mig omkring kontrakter og priser. Jeg lyttede til alle, der havde interesse i at hjælpe mig.
Det fungerede i starten, men jeg begyndte hurtigt at mærke, at jeg manglede en universel struktur. Jeg ledte efter et princip, der kunne bære det hele. Så hvis jeg bare kunne finde dette universelle princip, så ville jeg kunne fokusere på det væsentlige.
Læringen gennem dem, der var gået før mig
For at lære, hvad der skulle til, begyndte jeg at opsøge rådgivere som fx advokater, revisorer, kommunikations- og brandingeksperter, virksomhedskonsulenter etc. På et tidspunkt blev jeg anbefalet at bruge tid på at finde de gode spørgsmål, der kunne lede til de gode løsninger. Det passede min personlighed godt, og det blev hurtigt til et princip for det at være selvstændig. Brug tid på at formulere det gode spørgsmål, så skal løsningerne nok indfinde sig.
Jeg lærte, at som selvstændig handler det ikke kun om at være dygtig til sit fag, men også om at finde de rigtige mennesker, der kan supplere ens egne kompetencer. Rådgivere hjalp med at få styr på forretningsstrukturen, som jeg begyndte at kalde “projektet”, og det var de faglige eksperter og andre mesterlige konsulenter, der lærte mig at bygge selve håndværket op, som jeg begyndte at kalde “passionen”.
Jeg har altid fundet mesterlige personligheder, der ledte efter det, som jeg også gerne ville finde.
Der begyndte at tegne sig et billede af, at “projekterne” skulle bære “passionerne”. Jeg skulle derfor have styr på fundamentet for at kunne udfolde kaldet eller det, som virkelig skabte betydning og mening. Jeg har altid søgt efter mesterlige personligheder, der ledte efter noget, som jeg også ønskede mig at finde.
Denne erkendelse blev et grundprincip for mig. Jeg kunne ikke og skulle ikke kunne alt selv. Ved at invitere de rigtige folk ind, både som sparringspartnere og som udførende kræfter, kunne jeg koncentrere mig om det, jeg var bedst til.
Jeg tror, at begrebet samskabelse er så integreret i den måde, jeg arbejder på, at jeg ikke rigtig kan se, at der findes andre måder at skabe noget af værdi for andre mennesker på.
Det rigtige team har altid gjort forskellen. Jeg har været en del af rigtig mange fantastiske teams, hvor vi sammen oplevede at skabe værdi for kunderne ved at skabe værdien ved at være sammen. Vi kunne lære sammen, udvikle os sammen, inspire hinanden og være der for hindanden når tingene blev problematiske. Jeg tror, at vi mennesker er født til at udvikle os sammen med andre ved at skabe noget af værdi for andre. På samme måde, som vi skal lære at etablere og drive et team, så skal vi også lære, hvornår teamet skal opløses for at give plads til nye strukturer og nye teamdannelser. Og hvis vi gør det rigtig godt, så tager vi erfaringer med fra det ene team-samarbejde til det næste.
Opbygningen af en virksomhed med 60 ansatte og en kompleks organisationsstruktur
Efterhånden som forretningen voksede, gik jeg fra at arbejde alene til at samarbejde med freelancere, og senere ansatte jeg medarbejdere. Over tid stod jeg i spidsen for en virksomhed med 60 ansatte, fordelt på afdelinger i både København og Aarhus. Vi havde ledere, mellemledere, projektansvarlige, sekretærer, bogholdere og bestyrelsesmedlemmer. Vi havde skabt procedurer for alt, og det blev lettere at vokse og finde nye talenter. Selvom det var trial-and-error for, hvordan man arbejder sammen, udvikler nye ledere, finder de bedste talenter, så skabte det en familie-kultur, hvor sammenholdet rummede, at vi begik fejl og lærte af dem.
Samskabelse handler om at skabe noget af værdi for andre sammen med andre
Det var en kompleks organisation og en kompleks ydre struktur, og det krævede, og jeg lærte, at vækst ikke kun handler om at få flere kunder eller projekter. Det handler lige så meget om at skabe et system, der gør det muligt for mennesker at arbejde sammen effektivt og med glæde.
Strukturer – fra indre drivkraft til ydre organisation
Udfordringen med at skabe den rette struktur, både organisatorisk og i teams
Da virksomheden nåede en vis størrelse, blev det tydeligt, at struktur var afgørende for at kunne fortsætte væksten. Men jeg opdagede også, at struktur ikke kun er et spørgsmål om procedurer, ansvar, kompetencer og ansvarsområder. En struktur eller kultur, der ikke passer til de mennesker, der skal arbejde i den, vil hurtigt begynde at skabe problemer.
Vores indre struktur i form af personlighed og vaner skal have den rigtige ydre struktur for at opnå succes og glæde.
Jeg begyndte at eksperimentere med, hvordan opgaver blev fordelt, hvordan talenter udvikles, hvordan samarbejdet blev organiseret, og hvordan ansvar blev placeret. Jeg så, at når strukturen blev tilpasset menneskene i organisationen, steg både motivationen, kreativiteten og trivslen.
Min nysgerrighed på, hvorfor nogle strukturer fungerede bedre end andre, førte mig til Enneagrammet. Det blev en nøgle til at forstå de indre strukturer – personlighed, motivation og adfærdsmønstre – som hver enkelt bringer med sig. Jeg begyndte at koble denne forståelse til den måde, jeg byggede organisationer på.
Når man forstår, hvad der driver mennesker, kan man designe ydre strukturer, der understøtter deres styrker og skaber et miljø, hvor de føler sig trygge og anerkendte. Det gælder både for os selv, især når vi befinder os i lederrollen, og i teamsamarbejde, når vi skal have tingene til at fungere sammen med andre mennesker, som vi ofte ikke selv har valgt at være sammen med.
I 2002 etablerede jeg The Enneagram Institute of Denmark (Det Danske Enneagram Institut) og har siden haft et helt unikt samarbejde med Russ Hudson, der havde stiftet The Enneagram Institute sammen med Don Richard Riso tilbage i 1997.
(Dengang vi fejrede 20 års jubilæum som Det Danske Enneagram Institut)
Betydningen af at organisere sig på måder, der fremmer kreativitet, autonomi og loyalitet
En af de vigtigste erfaringer, jeg gjorde mig, var, at mennesker blomstrer, når de får mulighed for at arbejde autonomt, forstår det højere formål og udvikler de rette kompetencer. En god struktur skal ikke begrænse, men understøtte og skabe udvikling. Når folk føler, at deres idéer bliver hørt, og at de har indflydelse, vokser både deres engagement og deres loyalitet over for organisationen.
Denne indsigt blev fundamentet for mit arbejde med teamudvikling og kultur.
På et tidspunkt fik jeg en henvendelse om at sælge min 60 konsulenter store virksomhed, og vi gik dengang i gang med at fastlægge købspris, betingelser, tidshorisont etc. Desværre begik jeg en juridisk fodfejl og mistede hele forretningen på 19 dage. Alt hvad jeg havde bygget op, mit livsværk, min identitet, livsstil og fundament forsvandt på dramatisk vis, da mine seniorkonsulenter på bedste professionelle fodboldspillermanér fik tilbudt et transferfee for at skifte klub. Så fremfor at købe klubben, blev de bedste spillere købt for en langt lavere pris, end hvis man skulle have hele klubben med sig. Uden konsulenter var der ingen forretning, og en konkurs var uundgåelig.
Det var en voldsom oplevelse og en påmindelse om, at jeg måske alligevel ikke havde lært alle spillereglerne for at drive en selvstændig forretning. Jeg blev klar over, at jeg slet ikke var så god en leder, som jeg troede, at jeg ikke havde bygget et fundament med en struktur, hvor loyaliteten trivedes, og at jeg måske slet ikke havde forstået min egen rolle eller den måde, jeg påvirkede mine omgivelser på.
Livsstil som forretningskompas
Erkendelsen af, at virksomheden først og fremmest skal sikre en livsstil
Det at miste alt skabte både en sorg, et tomrum og en frustration. Det var meget forvirrende, uvirkeligt og overvældende. Jeg havde på en måde mistet en slags familie, mine nære hverdagsvenner, det daglige sociale netværk. Det blev første gang i mit liv, hvor jeg stod med ingenting og havde muligheden for at opfinde mig selv på ny. Jeg måtte give slip på det, som var, for at få adgang til det, som nu skulle vokse og indfinde sig.
Jeg husker, at det handlede om at give plads til en ny struktur, et nyt fundament. Det gik op for mig, at jeg aldrig havde haft en plan for, hvor min virksomhed skulle ende. Det, jeg derimod havde, var en klar idé om, hvordan jeg ville leve mit liv. Jeg var sikker på, at jeg skulle arbejde med mennesker på en ny måde, og det nye logo skulle dengang illustrere at få mennesker kan bevæge mange.
Det, at virksomheden kunne sælges, var en mulighed, der opstod – ikke en tilstand, som jeg havde arbejdet hen imod. Jeg begyndte at forstå, at jeg havde etableret og drevet virksomheden for at kunne opretholde en bestemt livsstil.
Når alt er tabt, kan alt vindes
Jeg ønskede en livsstil, hvor jeg kunne rejse, lære nyt, møde inspirerende mennesker og fordybe mig i min faglighed. Min virksomhed skulle være det redskab, der gjorde det muligt. Jeg tror ikke, at jeg dengang kunne forklare det helt så tydeligt, men som ejer af forretningen, så var det jo mine drømme, kald og passioner, der blev udlevet.
Jeg fandt en ny struktur, måske var det en ny version af min virksomhed. Måske var det en ny version af mig selv, der voksede frem.
Hvert år tog jeg på kurser og workshops med nogle af verdens mest erfarne undervisere. Jeg søgte nye perspektiver, nye værktøjer og nye måder at tænke på. Alt det, jeg lærte, integrerede jeg i mit eget arbejde og delte videre med mine kunder og kursister.
For at kunne leve på den måde, måtte jeg også være villig til at forandre mig selv og min forretning. Sidenhen har jeg genopfundet mig selv mindst ti gange. Hver gang har jeg givet slip på noget, der engang var centralt, for at gøre plads til noget nyt. Jeg tror, at det har holdt min nysgerrighed levende og min faglighed skarp.
At give tilbage – projekter med formål
Bhutan og skolebørn
Jeg tror, at vi har flere formål i livet, og et af de mest universielle handler om at dele ud af vores erfaringer. Det skal naturligvis ske på en måde, så dem der står som modtagere både har lyst til at modtage og kan anvende erfaringerne i deres eget liv.
På et tidspunkt opstår der en mulighed for at hjælpe med at bygge en skole i Bhutan, og jeg engagerer mig både i at indsamle midler i Danmark til projektet og ved at rejse til det kontrastfyldte kongedømme. Jeg får øjnene op for, hvordan “happiness” både kan eksistere som et indeks for et elt land, hvordan tilfredshed kan opfattes forskelligt i forskellige kulturer, og hvor fundamentalt det er for menneske at opleve tilfredshed i tilførelsen.
Der findes mange teorier om, hvornår man oplever tilfredshed i tilværelsen og min rejse til Bhutan fik mig til at undersøge vigtigheden af relationer, eksistentiel tryghed og det at bruge sig selv til noget fornuftigt.
Livslederens Ordbog som gave ved 20-års jubilæet
Ved mit 20-års jubilæum lavede jeg Livslederens Ordbog som en gave til mine gæster. Den er en samling af refleksioner og begreber, der kan inspirere til at tage lederskab i sit eget liv. Bogen var et hemmeligt projekt, og jeg gik meget op i kvaliteten, omslaget og bogens illustrationer.
Ideen var, at den skulle kunne findes alle mulige og umulige steder. Ud over at gæsterne til jubilæet fik den med hjem som gave, tog jeg rundt på caféer og satte bogen i en reol, lagde den på et bord eller lod den ligge i en vindueskarm. På første side havde jeg skrevet en personlig hilsen, der forklarede, at denne bog var gratis. Det var et eksperiment, der handlede om at give noget videre, uden at man havde mødt forfatteren – at man kunne gå på café og komme hjem med en gratis bog.
Det var en måde at eksperimentere med det at give noget videre på. Jeg er mægtig stolt af selve bogen, og det er på en måde spændende at vide, at den har haft et liv uden min helt store indblanding.
“Next Next Generation Project” for unge mellem 15 og 30 år
For nogle år tilbage etablerede jeg “Next Next Generation Project”, der er et initiativ for unge mellem 15 og 30 år.
Viden er først virkelig værdifuld, når den deles i den rigtige form, med den rigtige timing og i det rigtige fællesskab
Formålet er at give unge adgang til værktøjer og indsigter, som jeg selv har brugt et helt liv på at udvikle. Vi har været et lille team, der har undersøgt, hvordan man giver erfaring videre til den næste generation og blandt andet opdaget, at det ikke skal foregå som i en traditionel skole, at det er samtalen, der skaber erfaringer, og at det er det trygge samvær, hvor alle forskellighederne og det originale kan blive levende gjort.
Aktiviteterne har været sat i bero et stykke tid på grund af min hjernerystelse, men planen fra 2026 er, at vi hvert kvartal holder gratis weekend-workshops, hvor de unge kan udforske emner som selvindsigt, selvaccept, selvforståelse og det at stå ved sig selv i livet. Jeg ønsker at give dem en mulighed for at finde deres ståsted i livet og stå stærkere i mødet med fremtidens udfordringer.
30 års buddhistisk praksis som fundament
I over 30 år har jeg haft en daglig buddhistisk praksis. Min morgen starter med 50 minutters meditation og 10 minutters integration. Denne morgenpraksis giver mig et fundament af ro, nærvær og refleksion. Den hjælper mig til at se klart, når tingene bliver komplekse, og til at opdage, om jeg bruger mine kræfter på det rigtige.
Når vi kan være stille nok til at se klart, kan vi handle med større visdom.
Buddhismen har formet mit syn på generøsitet, visdom, medlevelse, relationer og det meningsfulde liv. Disse værdier har ikke kun påvirket mig personligt, men også den måde, jeg arbejder med mennesker og organisationer på. Min tilgang er, at buddhisme ikke er en religion, men en struktur for det at være menneske. En livsstil eller måske nogle principper for det menneskelige og det at være sammen med andre.
Jeg afholder i år for første gang et retreat, der bygger på de buddhistiske principper om at opdage den måde, vi identificerer os med personligheden på, og at friheden, visdommen og generøsiteten opstår, når vi giver slip på at tro, at vi er vores tanker, følelser og handlinger.
Afslutning
Når jeg ser tilbage på de 39 år, ser jeg en rejse, der har været alt andet end lige. Jeg har forsøgt at bygge strukturer, leve efter principper, lære om livet, forstå hvad der driver os mennesker. Det har handlet om at forstå de ydre og indre strukturer, og så forsøge at bygge et liv, hvor netop det, jeg skulle opdage, erfare og give videre, var muligt.
Men jeg har kun kunnet gøre det sammen med andre.
Samskabelsen har været det centrale, og der er mange mennesker, der skal have en inderlig tak. Det har været en kærlig oplevelse at tænke de 39 år igennem og huske på alle de fantastiske mennesker, jeg er stødt på. Jeg har besluttet, at de skal være en del af min morgenmeditation de næste 30 dage. Et gensyn med dem, der har trådt til, når det har været kaotisk, dem, der har trøstet, når tæppet blev hevet væk, dem, der har troet på mine vilde idéer, og dem, der har fejret højdepunkterne sammen med mig. Af hjertet tak til alle der har været der og stadig er der.
Jeg vil gerne sende en særlig tak til Birgitte Schierbeck, der i år har 15 års jubilæum hos THINK ABOUT IT. Det er et særligt makkerskab, vi har udviklet sammen og det er svært at forklare helt, hvordan rollerne er fordelt i vores lille verdensfirma. Den korte udgave er, at Birgitte bestrider alle rollerne, og sørger for at være den menneskelige struktur, der holder det hele sammen. Klik her, hvis du vil ønske Birgitte tillykke med jubilæet.
Læs om den første online krimi i Danmark
