Lidt om det at undervise i Enneagrammet

Introduktion – da jeg opdagede, at undervisning var min vej

Jeg vidste ikke, at jeg var underviser, før jeg en dag stod og gjorde det. Ikke som en, der bare videregiver viden, men som en, der mærker en indre nødvendighed i at dele, udforske og skabe rum for forvandling. Det begyndte i det små – med en spirende fornemmelse af, at jeg havde noget på hjerte. Men hvordan det skulle komme ud, og hvad det egentlig var, jeg ville undervise i, det vidste jeg ikke.

(Enneagrammet skaber psykologisk tryghed i teamet)

Undervisningen har aldrig været et job for mig. Det er noget andet. Noget dybere. Som om jeg i undervisningen selv bliver menneske – i mødet med andre, i mødet med det, jeg selv stadig forsøger at forstå. Og i forsøget på at finde en metode og et stof, der føles sandt og levende.

Jeg har undervist i snart 40 år, og i dag underviser jeg også andre i at undervise. Og her starter jeg næsten altid med et spørgsmål: “Hvad er det for en sandhed i Enneagrammet, som du skal bringe videre til andre?” Det er det spørgsmål, jeg stadig stiller mig selv.

Hvad handler det egentlig om? At undervise det, man selv har brug for at lære

Jeg tror dybt på, at vi underviser i det, vi selv har brug for at lære. Ikke som en mangel, men som en bevægelse. Vi bliver til gennem vores undervisning, og vi kalder på det i os selv, som vi længes efter at blive fortrolige med. For mig handler det både om at mestre et emne først – og så gennem selve undervisningen opdage hvad det egentlig er, jeg ved. Og hvad jeg stadig skal opdage.

Når jeg underviser i Enneagrammet, tager jeg altid udgangspunkt i det, der rører mig selv. I øjeblikket er jeg optaget af personlighedens psykologiske opgave – hvordan vores mønstre, vaner og rutiner holder os fast i en bestemt selvforståelse. Men hvorfor gør de det? Hvilket formål har det gentagende? Og hvad ville der ske, hvis vi ikke sad fast i vores personlighed og opdagede det, som vores personlighed eller Ego dækker over? Det er store spørgsmål – og jeg stiller dem ikke for at finde svar, men for at åbne døre.

Hvad er det for en sandhed i Enneagrammet, som du skal bringe videre til andre?

De bedste spørgsmål er dem, der skaber bevægelse. Ikke nødvendigvis frem mod et bestemt mål, men ind i en proces. Det er i den proces, at undervisningen for alvor bliver levende.

Jeg oplever også, at mit blik på undervisning er farvet af min buddhistiske praksis. Generøsitet, nærvær, relationer og indlevelse er ikke bare værdier for mig – det er praksisformer. Når jeg underviser, vil jeg være til stede med hele mig. Ikke som ekspert, men som menneske, der giver noget videre, jeg selv har måttet arbejde med. Det er noget, der kræver konstant træning, og jeg ved, hvornår jeg underviste fra “rollen” og hvornår jeg underviste fra det mere ægte.

Tre konkrete nedslag i mit eget liv og arbejde

3.1 Første erkendelse – sandheden jeg selv måtte tage alvorligt

En gang, da jeg skulle undervise i punkterne i Enneagrammet (og altså ikke typerne) opdagede jeg, at der var et særligt punkt jeg ikke kendte til i dybden og som jeg faktisk havde en frustrationer overfor. Det blev senere hen til beskrivelsen af vores blinde type i Enneagrammet og senere hen en bog om emnet. Jeg havde jo hele tiden været blind på den pågældende type, men jeg blev første bevidst om det da jeg arbejdede dybere med punkterne. Jeg havde undervisning i årtier, men det var først nu, at jeg begyndte at se mønstre, jeg havde forsvaret mig imod i årevis. Og det slog mig: Hvordan kan jeg undervise andre i noget, jeg selv ikke har turdet se?

Det blev en vending. Ikke en krise, men en invitation. Jeg begyndte at undervise fra et andet sted – et mere sårbart og ærligt sted. Ikke fordi jeg havde alle svarene, men fordi jeg stod midt i spørgsmålene. Det gjorde undervisningen mere nærværende, mere virkelig. Deltagerne kommenterede på, at jeg var anderledes eller fremstod med en ny energi.

3.2 Når det ikke virker – tomheden efter “god undervisning”

Jeg har også prøvet at undervise og efterfølgende mærke… ingenting. Alt var gået “fint”. Deltagerne var tilfredse. Men jeg mærkede en tomhed. En fornemmelse af, at noget vigtigt manglede. Jeg havde talt ind i deres forventninger – og måske også mine egne – men jeg havde ikke skabt bevægelse.

Det fik mig til at stille spørgsmålet: Hvad er det egentlig, excellent undervisning efterlader hos andre? Er det blot indsigt? Et “aha”? Eller skal det være en tilpas forstyrrelse, en indre uro, der kalder på handling? Jeg begyndte at søge nye metaforer og billeder for undervisning – og vendte tilbage til mit gamle kald: kunsten.

3.3 Kunsten og undervisningen – bevægelse som mål

Jeg ville engang være kunstner og søgte ind på Accademia di Belle Arti i Firenze. Jeg kom aldrig dertil – men kunstneren i mig har aldrig forladt mig. Og måske er det netop derfor, undervisning giver så meget mening for mig. For jeg tror, undervisning er en kunstform samtidig med at vi som undervisere arbejder med en proces, der ligner kunstnerens.

En kunstner oplever verden, rejser ud og opdager og modtager tilpasse forstyrrelser, integrerer det oplevede i sig selv og giver det videre i en form, der bevæger andre. Undervisning bør gøre det samme. Den skal skabe resonans. Ikke bare forståelse – men noget, der bevæger sig indeni, og som kalder noget frem, der allerede bor i den anden.

Sammen med resonansens skal undervisning skabe en bevægelse. Uden at man som underviser ved, hvad det er for en bevægelse. Men den skal bevæge følelserne og måske skabe den tilpasse forstyrrelse til at sætte det løs, der gerne vil bevæge sig.

Underviserens etik – at stå i tjeneste for noget større end sig selv

Der er noget specielt og betydningsfuldt ved at undervise og især når det handler om Enneagrammet. Når vi som undervisere træder frem foran en gruppe mennesker, træder vi også ind i et rum af tillid. Andre stiller sig åbne for at blive bevæget. Det er ikke et lille ansvar. Det er et ansvar, der kræver etisk bevidsthed og menneskelig ydmyghed.

Jeg har med tiden lært, at undervisning ikke handler om mig. Ikke i sin kerne. Den handler om det, der vil forstås og formidles gennem mig. Det betyder ikke, at jeg skal være neutral eller skjule min personlighed. Tværtimod. Min egen integritet, mine erfaringer, min stemme – alt det er vigtigt. Men kun i det omfang, det er i tjeneste for noget større: deltagernes bevægelse, læring og transformation.

Derfor er etik ikke bare et sæt principper – det er en praksis. Det handler om at kunne trække sig tilbage, når jeg fylder for meget. Og om at træde frem, når noget skal siges med klarhed og mod. Det handler om at være opmærksom på magten, der uundgåeligt ligger i rollen som underviser – og om ikke at misbruge den, bevidst eller ubevidst.

Underviserens etik er mest synlig i det usagte

Etik handler også om intention. Spørger jeg mig selv, hvorfor jeg siger det, jeg siger? Er det for at fremstå klog, eller for at skabe mulighed for indsigt? Deler jeg noget personligt, fordi det er relevant – eller fordi jeg vil opnå noget fra deltagerne?

Jeg tror, at en undervisers etik er mest synlig i det usagte. I pauserne. I blikket. I måden vi lytter på. I måden vi rummer spørgsmål, kritik og stilhed. Når jeg er i kontakt med det etiske lag i mit virke, bliver jeg mere opmærksom. Mere stille indeni. Mere lyttende.

Og det er måske her, undervisningen bliver mest kraftfuld – når den ikke stræber efter at imponere, men blot står som et åbent, vågent nærvær. Tilgængelig. Sand. I tjeneste.

At mestre Enneagrammet

Jeg har for mig selv forsøgt at lave en rejse-beskrivelse for min egen undervisningsform. Jeg er mere en slags dannelses-rejse, og jeg har brugt beskrivelsen til at se om jeg kunne undgår faldgruberne samtidig med, at jeg fandt undervisere, sensei’s og andre mestre, der ledte efter noget, som jeg også gerne ville finde. Dette er min beskrivelse af de forskellige former eller undervisningsroller i forbindelse med undervisnings i Enneagrammet.

Jeg tror ikke, at der er en form eller grad der er bedre, jeg tror det handler om at se sig selv i sin form eller grad og anvende den indsigt til både at opdage de muligheder, der findes samt undgå i falgruber, der naturigvis er som underviser.

NLP og Enneagrammet – at arbejde med teamets sprog, mønstre og udvikling

I Danmark hænger NLP og Enneagrammet mere sammen end i andre steder rundt omkring på kloden. Mit bud på en forklaring er, at det var lærerkræfterne indenfor NLP, der opdagede Enneagrammet og dermed lavede særlige undervisningsmoduler i Enneagrammet til deres NLP-studerende. NLP blev centralt for coaching og personlig udvikling, men anvendes også inden for udvikling af ledelse og teams.

Jeg har selv brugt mange år på at mestre NLP-teknikker, og der er mange fordele ved at anvende NLP, og en del ulemper. Først lidt om fordelene.

Når man især arbejder med teams og ledelse, er det ofte tydeligt, at det, der blokerer udvikling, ikke nødvendigvis er manglende viden, men ubevidste mønstre: indre narrativer, fastlåste overbevisninger, automatreaktioner og gentagelser i måden vi taler og forstår hinanden på. Her udgør kombinationen af Enneagrammet og NLP en særlig kraftfuld tilgang.

Enneagrammet gør det muligt at identificere de psykologiske drivkræfter og forsvarsmekanismer hos de enkelte Enneagram typer, hvilket både præger individet og dynamikken i teamet. NLP tilbyder konkrete sproglige og mentale værktøjer til at arbejde med netop disse mønstre – og gøre dem bevægelige og åbne for vækst.

Et team består sjældent kun af forskellige funktioner – det består også af forskellige måder at skabe mening, samarbejde og trivsel på. En person, der tolker al feedback som kritik, bringer én form for energi ind i rummet. En anden, der filtrerer alt gennem et behov for harmoni, bringer noget andet. NLP hjælper teamet med at bevidstgøre de sproglige strategier, der fastholder typen i sin måde at forstå og reagere på – og giver alternative muligheder for kommunikation og adfærd med udgangspunkt i karaktertræk og typologi.

Eksempler på hvordan Enneagram og NLP kan bruges sammen i teamudvikling:

• Afkode sproget: NLP’s metamodel hjælper med at spotte generaliseringer, udeladelser og forvrængninger i typen’s sprogbrug – og Enneagrammet forklarer, hvorfor netop dén type bruger sproget sådan.
• Skabe psykologisk tryghed: Ved at kombinere Enneagrammets forståelse af sårbarheder med NLP-teknikker for anerkendende og præcis kommunikation kan der opbygges tryghed, hvor alle typer føler sig set.
• Afmontere konflikter: NLP’s reframing- og perspektivteknikker gør det muligt at ændre position og se situationer fra andres verdensbilleder – en essentiel kompetence, når typedynamikker støder sammen.
• Forankre læring: Enneagrammet viser, hvad den enkelte har brug for at lære for at vokse, og NLP tilbyder måder at integrere den læring i både sprog, forestillingsevne og handling.

Når et team lærer at se hinandens typer som strukturer – ikke som personligheder, der skal ændres – og samtidig får redskaber til at ændre deres egen måde at tale, lytte og skabe mening på, opstår der nye handlemuligheder og relationel intelligens.

Der sker det, vi kunne kalde for et skift fra “reagerende team” til “reflekterende team”: Et team, der ikke kun er optaget af opgaverne, men også af relationerne og det sprog, de skaber virkeligheden med.

Begrænsninger ved NLP

Selv om NLP og Enneagrammet kan spille stærkt sammen, er det vigtigt at være opmærksom på de begrænsninger, der opstår, når man kombinerer dem – især i dybere udviklingsarbejde med mennesker og teams.

En af de største ulemper er, at NLP let kan skabe en illusion af forandring, fordi teknikkerne fokuserer på hurtig adfærdsændring. I Enneagram-arbejde handler det ofte om eksistentielle temaer som frygt, skam, vrede og længsel – noget der ikke kan omprogrammeres væk. Hvis man forsøger at “rette” typemønstre med NLP-teknikker, risikerer man at omgå det egentlige udviklingspotentiale.

NLP kan skabe en illusion af forandring, hvor man gemmer sig bag ved sin Enneagram Type

Desuden kan NLP og Enneagrammet arbejde på forskellige niveauer, hvilket kan skabe forvirring. Enneagrammet åbner ofte for dybe, indre bevægelser, og hvis man anvender NLP på det mentale og sproglige plan kan der opstå en dissonans. Hvis man ikke er opmærksom på denne forskel, kan man tro, man transformerer, når man i virkeligheden blot tilpasser overfladen.

Derfor bør NLP anvendes med stor forsigtighed i Enneagram-sammenhænge. Ikke fordi det er forkert – men fordi det skal bruges med respekt for den proces, typen inviterer til. Når det lykkes, kan NLP være en støtte. Når det misbruges, bliver det et sprog, der forsøger at kontrollere noget, der først og fremmest skal mærkes og opleves.

Den største faldgrube er ofte, at man tror at man er en type, hvilket kan betyde at man undskylder sig med sin type eller sætter andre i bås med deres type. Hvis jeg fx relaterer mig til Enneagram Type 7, så kan jeg undskylde mig og sige, at jeg jo ikke kan koncentrere mig fordi jeg er en 7’er.

Jeg anvender stadig mange elementer af NLP’en i forbindelse med den sproglige dybde af typerne, men er mere og mere begyndt at anvende Protreptikken, som professor Ole Fogh Kirkeby løbende forfiner og udvikler.

Akkrediteret eller certificeret som underviser i Enneagrammet

Det er muligt at blive akkrediteret i Enneagrammet. Dette sker hos den Internationale Enneagram Sammenslutning (IEA) og det er en mere generel akkreditering, der viser at man har opbygget tilstrækkelig med erfaring indenfor Enneagrammet. Det er min helt klare anbefaling, at man undersøger kravene til en sådan akkreditering og anvender dem som guidelines til at bygge og vedligeholde sin viden som Enneagram Professional.

Der findes flere kursusudbydere i Danmark, der også hjælper med at opbygge den nødvendige viden og erfaring, og hos THINK ABOUT IT tilbyder vi også en certificering som underviser.

Afslutning – at skabe bevægelse i og mellem mennesker

Når jeg selv er i selskab med mine egne lærere, mærker jeg, hvordan noget i mig bliver fremkaldt. Ikke “læst op” – men fremkaldt. Som når gamle billeder ligger skjult på et negativ og kun bliver synlige, når de nænsomt behandles. Mine lærere ser mig. Ikke med løsninger, men med nysgerrighed og nærvær. Og i det blik, sker der noget. Jeg bliver mere mig.

Det er det, jeg forsøger at give videre, når jeg underviser. Et nærvær, der tillader andre at se sig selv. Et rum, hvor noget allerede igangværende kan få lov at bevæge sig. Måske sad det fast før. Måske var det utydeligt. Men nu bevæger det sig. Det er det, jeg kalder excellent undervisning. Det er det, som er min ambition.

Jeg er optaget af, hvordan man skaber den bevægelse. Hvordan man bygger den dynamik, hvor mennesker bliver inviteret til at spille deres menneskelige kapacitet i spil. Hvor de spejler sig i hinanden. Hvor de mærker sig selv. Hvor ærlighed og gennemsigtighed ikke er farlige, men frigørende.

Måske er det dér, det sker – i mellemformerne. I tilliden. I relationen. I modet til at vise sig. I det menneskelige.

Jeg søger at fremstå i nærværet, og det er der hvor både jeg og deltagerne ser klarere. Ikke bare hinanden, men det, der skal bevæges.

Så min rejse fortsætter. Som underviser. Som menneske. Som kunstneren – der ønsker at skabe bevægelse med ord, spørgsmål og nærvær.