Flemming er på pilgrimsrejse i Egypten. På rejsen får han nye indsigter og refleksioner hver dag. En af dem handler om, hvorfor tallet tre er så centralt i Enneagrammet. Det handler om at opløse dualiteten for at søge mod balancen.
Det startede med nogle aftegninger i et tempel. På væggen var der aftegninger af en serie på tre gange tre billeder. Vi kender treenigheden fra mange forskellige områder. Kristendommen, folkeeventyrene.
Men hvad handler det om for de antikke egyptere?
Russ Hudson, der leder pilgrimsrejsen, fortæller noget, der giver Flemming ny inspiration til, hvordan han underviser i Enneagrammet.
Russ Hudson forklarede, at tallet og enheden et er noget, der kun er én ting af. Det guddommelige. Så hvis man taler om ”et” – så taler man om det, som er alt, indeholder alt, det ene.
Vil du hellere lytte til dette blogindlæg? Så hør podcastepisoden her:
To eksisterer ikke
Tallet to eksisterer faktisk ikke for de antikke egyptere, for man kunne ikke have to guder. Man kunne ikke have to, der er alt. Så tre var det næste flertal. Så et var én ting og tre var flere ting.
Der skulle en guddommelig faktor til at balancere to guddommelige faktorer, så to ting kunne ikke eksistere i sig selv, medmindre der var en tredje. Hvis der var det guddommelige feminine og det guddommelige maskuline, så måtte der var en tredje ting til at balancere de to.
Modsætninger var at betragte som ikke-eksisterende, medmindre der var en tredje del.
Law of three
Det er det, man ifølge Gurdjieff og på Enneagramsprog vil kalde ”law of three”. At der altid er noget, der balancerer noget andet. Det finder vi overalt i den måde, Enneagrammet er bygget op på. Vi har kropscenter, hjertecenter, hovedcenter.
Oscar Ichazo har bygget sine 108 enader (108 forskellige Enneagrammer) op omkring denne tredeling: at der altid er en tredje komponent, der balancerer to andre komponenter.
Og så giver alt mening
Og lige pludselig så giver alt mening, siger Flemming i denne podcastepisode. Uanset om det er basistriaden, den sociale triade eller ubalancerede centre. Uanset, hvad vi kigger på, så er der mulighed for at gå ind at kigge på, hvad det er, der balancerer. Hvad skal være med til at få dig tilbage i balancen, hvis du er røget ud af den?
Flemming Christensen hører eksempelvis til i type 3. Dermed bruger han type 9 og 6 til at balancere sin type. Han bruger krop og tanker til at balancere hjerte. Eller i den sociale triade: Hvordan tager han det fra type 7 og 8 og balancerer med sine anstrengelser i type 3? Uanset hvilken triade, vi ser på, så kan de to andre komponenter balanceres af det tredje.
Derfor var Ichazo optaget af punkter
”Nu forstår jeg, hvordan Oscar Ichazo ikke talte om typer eller om egoer, der spærrer for essensen,” fortæller Flemming i episoden, ”hele den psykologiske tilgang, vi fik med Naranjo, det er ikke den, Ichazo var interesseret i.”
Ichazo var interesseret i balanceringen af de menneskelige kvaliteter.
Og det var balancepunktet, der var interessant for ham. Udgangspunktet har været at være et komplet og ressourcefuldt menneske, som udviklede så mange som muligt af Enneagrammets kvaliteter, når man kigger på de ni punkter. Og det var den iver, der har ført til, at Oscar er kommet hele vejen rundt. En tredjedel af hans praksisser var kropspraksisser, når han underviste.
Ego og essens skal også balanceres
Et andet eksempel på en balancering, hvor man kan søge af opløse dualiteten er, når vi taler om ego og essens.
Når vi taler om det, så er essens noget godt, og ego er ikke så godt. Men i realiteten har vi brug for begge dele, så det store spørgsmål er, hvordan vi får det balanceret. Så vi undlader at forherlige det ene og fordømme det andet. Det er den dualitet, han prøver at opløse ved at tage det bedste fra egoet og det bedste fra essensen og se på, hvordan der kommer i balance i det.
