Jeg var virkelig begejstret da det endelig blev muligt, at rejse ud i verden igen og deltage på et Enneagram-retreat med min lærer og ven Russ Hudson. Sammen med 20 andre deltagere, trænede vi anvendelse af vores ‘mind’ på nye og fascinerende måder. Retreatet blev afholdt i januar 2022 i Kairo, og deltagerne var primært fra Egypten.
(Læs også: Hvorfor deltage på et grundkursus i Enneagrammet)
Det, at anvendes vores ‘mind’, handlede om at opdage det væsentlige i livet, træffe præcise beslutninger, vælge til og fra overfor det rigtige samt tydeligt ‘se’ det, som giver mening i vores liv. Når vi anvender ‘mind’ på bedste vis, nærmer vi os det, der ville kunne kaldes for ‘sandheden’. Det kan lyde en smule ophøjet, men ‘sandheden’ er det, som vil kunne pege på det væsentlige eller meningsfulde for den enkelte.
Et eksempel på ‘sandhed’ kan være dét at forstå, at du ikke er din Enneagram-type, dit Ego eller din personlighed. Hvilket betyder, at du ikke er dine tanker og følelser, og det som du er, skal findes uden for din egen antagelse eller idé om, hvem du er. Det betyder i praksis, at du bliver nødt til at betragte dig selv, som noget andet og langt mere ressourcefuldt end blot dine tanker, følelser og handlinger, og dermed gøre plads til at udvikle nye sider af dig selv og helt nye menneskelige talenter og kvaliteter.
Et andet eksempel på ‘sandhed’ kan være det, at andre mennesker ikke er ‘forkerte’, blot fordi de ikke tænker, føler og handler som dig. Det, at forstå andre intentioner, kan give en større rummelighed og forståelse for andre, og ofte kan der ske det, at netop dét som man fordømmer andre for, er noget man enten selv gør, eller burde gøre noget mere af selv.
Det at arbejde med ‘mind’ er blot en af de tre dele af Enneagrammet, som vi fokuserer på når du deltager på vores Enneagramkurser. En anden del handler om ‘vocation’, der frit kan oversættes med det, som får dit hjerte til at synge, og dermed et praktisk stykke arbejde med de aktiviteter, som skaber mening, lykke og tilfredshed for dig. Den tredje del handler om ‘body’, der også rummer dine handlinger, sundhed og måde at løse opgaver på.
Til sammen giver ‘mind’, ‘vocation’ og ‘body’ et helhedsorienteret blik på Enneagrammet, som gør Enneagrammet mere praktisk – både professionelt og privat.