Anders Søndergaard Larsen - Den danske Model - THINK ABOUT IT by Flemming Christensen

Anders Søndergaard Larsen fortæller, hvordan den danske model er en succeshistorie, den gode forhandler holder ord, hvordan arbejdslivet kan understøtte livet samt hvorfor Business Breakfast skaber styrket lederskab.

Tillid som samfundsbærer – En samtale med Anders Søndergaard Larsen om arbejdsmarkedet, netværk og nye begyndelser

I denne episode af Enneagrammet Next Level Podcast kan du lytte til et interview, hvor Flemming Christensen har en samtale med Anders Søndergaard Larsen. Anders har i tre årtier har været dybt forankret i udviklingen og forsvaret af den danske arbejdsmarkedsmodel gennem sit arbejde i Dansk Industri. I dag står han et helt andet sted: som selvstændig med svampeproduktion og som strategisk sparringspartner og netværksfacilitator.

(Psykologisk tryghed styrker både trivsel, kundeloyalitet og sammenhængskraften i organisationen)

Hvilke indsigter giver Anders’ erfaringer med den danske model, forhandling, ledelse og at starte på et nyt arbejdsliv? I samtalen kom vi omkring temaer som tillid, forankring, autenticitet og inspiration – emner, der præger moderne ledelse.

Den danske model: En stille succeshistorie

Vi danskere har det med at tage den for givet – den såkaldte danske model, hvor arbejdsmarkedets parter regulerer løn- og arbejdsvilkår gennem frivillige aftaler i stedet for ved lovgivning. Men som Anders siger: “Det er faktisk unikt – og bedre end alt muligt andet, man kan komme på.” Og det er ikke bare en romantisk forestilling. Det er en robust struktur, som i over 100 år har skabt en sjælden balance mellem arbejdsmarkedets parter.

I samtalen pointerer Anders, at det netop er aftalebaseringen, der gør modellen så effektiv. Aftaler bliver til virkelighed, fordi de bliver taget alvorligt. Fordi begge parter har en interesse i at finde løsninger, der virker for både virksomhed og medarbejder. Og fordi det skaber en stabilitet, som styrker Danmarks internationale konkurrenceevne – samtidig med, at vi har nogle af verdens højeste reallønninger og en af de stærkeste lønmodtagerbeskyttelser.

Faktaboks: Den danske model

  • Hvad er det? Den danske model er et system for regulering af arbejdsmarkedet, hvor arbejdsmarkedets parter – fagforeninger og arbejdsgivere – forhandler løn- og arbejdsvilkår uden stor indblanding fra staten.
  • Kollektive overenskomster Løn og arbejdsvilkår fastsættes gennem kollektive overenskomster, som forhandles mellem parterne.
  • Høj organisationsgrad Både lønmodtagere og arbejdsgivere er ofte organiserede, hvilket styrker forhandlingssystemet – i hvert fald historisk.
  • Fleksibilitet og sikkerhed Modellen kombinerer fleksibilitet for arbejdsgivere med tryghed for medarbejdere – også kaldet “flexicurity”.
  • Staten som rammesætter Staten fastsætter de overordnede rammer, men blander sig sjældent direkte i forhandlingerne.

Forhandling kræver karakter

Hvordan bliver man en dygtig forhandler? Ifølge Anders kræver det to ting: Troværdighed og evnen til at forstå modpartens virkelighed.

“Hvis du én gang løber fra en aftale, så er du en snyder for altid,” siger han uden omsvøb. I en verden hvor man kunne tro, at forhandling handler om smarte kneb og strategiske udspil, understreger han, at tillid er det absolut vigtigste. Når forhandlingssystemet bygger på ånd, ikke kun på ord, så bliver integritet det mest værdifulde aktiv.

Men lige så vigtigt er det at kunne leve sig ind i den andens situation. Anders peger på, at hvis man ikke forstår, hvilke hensyn modparten skal tage til sit bagland – hvad enten det er medarbejdere, ledelse eller medlemmer – så vil man sjældent finde løsninger, der holder i praksis. Det gælder i forhandling. Det gælder i ledelse. Og det gælder i alle relationelle processer, hvor mennesker med forskellige dagsordener skal mødes.

Kan det læres? Ja – men det kræver noget andet end Excel

Er empati og troværdighed noget, man er født med – eller kan man træne det? Anders er tydelig: Det kan læres. Han ser tydeligt forskel på den, han var for 10 og 20 år siden, og den han er i dag. Erfaring, refleksion og nysgerrighed har ændret hans tilgang markant. Og han tror på, at man kan arbejde systematisk med de kompetencer, der ligger i tillidsbaseret ledelse og forhandling – præcis som man kan lære økonomistyring eller projektledelse.

Det kræver dog mod – og ofte en villighed til at sætte tempoet ned og lytte mere. At søge helhedsorienterede løsninger frem for hurtige resultater. Det kræver nærvær og kontakt med egne værdier – noget, der måske i virkeligheden er under pres i moderne arbejdsliv.

Svampe, stilhed og strategisk sparring

Efter næsten 30 år i Dansk Industri har Anders valgt en radikal ny vej. I dag dyrker han gourmetsvampe i et snedkerværksted med en kølecontainer – et arbejdsliv, der ikke kan forceres. Han fortæller med et glimt i øjet, hvordan man kan skabe de rette betingelser for en svamp, men ikke tvinge den til at gro. Et billede på den ledelse og livsfilosofi, han nu efterlever.

Men han har ikke sluppet erhvervslivet. Tværtimod. Han bliver i stigende grad brugt som strategisk rådgiver af både virksomheder og organisationer og har som det sidste startet et samarbejde med THINK ABOUT IT om at kuratere indholdet til vores Business Breakfast.

Business Breakfast: Når netværk bliver til nærvær

Business Breakfast er ikke et netværk i klassisk forstand. Der er ingen kontingent, intet medlemskab – kun en personlig invitation og et fællesskab baseret på faglighed, tillid og lysten til at lade sig inspirere. Her mødes beslutningstagere fra hele spektret: fra det offentlige til store koncerner, fra iværksættere til direktører.

Anders beskriver det som “et frikvarter – et ret lækkert et af slagsen.” Her er rummet åbent for ægte refleksion, for at dele og spejle erfaringer. Ikke for at sælge, men for at blive klogere – sammen. Han peger på, at det netop er denne uformelle og tillidsfulde atmosfære, der gør Business Breakfast til noget særligt. Man ønsker jo altid at få noget med hjem”“ fra en Business Breaksfast og det er kombinationen at de inspirerende emner samt de mennesker, der møder op som nærmest sikrer, at man får “noget med” hjem siger han.

Fremtidens netværk: Færre møder – mere mening

I en tid, hvor lederkalendere er tætpakkede, og digitale tilbud bugner, tror Anders ikke på, at vi har brug for flere netværk – men vi har brug for mere meningsfulde møder. Derfor tror han på Business Breakfast som et svar på fremtidens behov: en måde at pause på – og samtidig få ny energi.

Men det forpligter. Som han siger, “Hvis vi skal være relevante, skal vi gøre os umage.” Og det gælder alt fra emnevalg til hvem der inviteres. Ikke for at skabe eksklusivitet, men for at sikre kvalitet.

At vælge sin livsstil – og derefter sit arbejde

Noget af det mest interessante i samtalen er Anders’ åbenhed om sit personlige skifte. Han fortæller, hvordan han blev “nulstillet karrieremæssigt” – ikke som et bevidst valg, men som følge af omstændigheder. Han gik fra en ledende stilling i en af landets største organisationer til et mere uforudsigeligt, selvstændigt arbejdsliv.

Med støtte fra familie og tidligere kolleger – og en kombination af mod og ydre faktorer – begyndte han at leve efter en ny tilgang: Et arbejdsliv, der passer til hans livsstil, frem for omvendt.

Det krævede opbakning, sårbarhed og, til sidst, at nogen troede på ham, før han selv gjorde det.

Relationer og psykologisk tryghed: Når alt begynder herfra

Anders peger på, at netop psykologisk tryghed var en forudsætning for, at han turde tage springet. “Havde jeg ikke haft den, havde jeg aldrig turdet tænke tanken.” Det er en vigtig påmindelse i en tid, hvor mange ledere oplever pres for performance og konstante forandringer. Før man kan skabe noget nyt – eller hjælpe andre med at gøre det – må man have et sted, hvor man tør være sig selv.

Derfor rimer Anders’ rejse så godt på THINK ABOUT IT’s grundprincipper: selvindsigt, nærvær og relationer. For det er i relationerne, vi finder opbakningen, inspirationen – og modet til at tage næste skridt.

Vil du møde Anders?

Anders Søndergaard Larsen er nu ansvarlig for udviklingen af indholdet i Business Breakfast – og han er fast del af vores team, der i fællesskab bringer faglighed og ledelse i øjenhøjde med virkeligheden. Vil du selv opleve det næste frikvarter med substans? Klik her for at sende Anders en e-mail.

Relaterede artikler