Har det moderne menneske overhovedet kontakt med vores basale instinkter?

Har vi tæmmet vores instinkter så meget, at de er blevet dovne? Har vi bekæmpet dem i stedet for at bruge den vitalkraft, der ligger i instinkterne?

Flemming Christensen er i Egypten på pilgrimsrejse med Russ Hudson og en gruppe af medrejsende. Lige nu sejler han på Nilen og podcaster fra sin kahyt. Denne episode handler om instinkter.

”Det, der slog mig på det sidste sted, vi var i går, det var gudernes kamp,” siger han i episoden.

Alle kampe handler om personligheder og menneskelige principper i kosmos, og gudernes kamp er ofte med sig selv.

”Det, der slog mig, var, at kampen handlede om at besejre det dyriske, som var beskrevet som en flodhest. Et superfarligt dyr! Og helt vildt ukontrolleret og ustoppeligt. Hvis en flodhest går til angreb, så er der ikke meget, der kan stoppe sådan én i løb. Og kampen foregik med spyd. Så man på god afstand kunne spidde bæstet i sig selv.”

Det interessante var, at bæstet ikke skulle slås ihjel. Den sidste illustration på muren, Flemming så, var en tegning, hvor guden står ovenpå flodhesten og har besejret den og rider på den. Den tæmning af de dyriske lyster og instinkter var noget, der blev givet videre til de indviede.

Allerede for 4.500 år siden talte man om, at der var et dyr i dig. Der var drifter, instinkter og impulser, som du skulle forlige dig med.

”De skal bruges til noget, men du skal tæmme dem. Det er interessant, at man allerede for tusinder af år siden var klar over, at der er noget i os selv, der skal under kontrol. Der er noget, der skal erkendes,” siger Flemming i sine refleksioner.

For egypterne skulle det erkendes over en runde på ti erkendelser. Der var ni grunderkendelser, og så en tiende, der favnede alle erkendelserne.

Vi kender godt Maslows behovspyramide. Der kan være et behov for søvn, mad og drikke, tryghed, vished, sikkerhed, omsorg, kærlighed, sex, at kunne hele sig, hvis man er syg.

”Vi kender dem godt, men vi stiller ikke noget op med det. Vi har så rigeligt af det, så vi undersøger ikke det behov yderligere. Man kan gøre det ved at faste og så mærke sit behov. Man kan justere sin kost en smule og se, hvad der sker. Har vi så rigeligt med mængder af for eksempel mad, at vi slet ikke kender det instinkt?” reflekterer Flemming fra sin kahyt.

”Det slog mig i går, og jeg har forsøgt siden at gå på opdagelse i det, når vi går til bords: hvor meget har jeg lyst til at spise? Hvor meget vand har jeg lyst til at drikke? Havde jeg brug for det glas cola? Var det, hvad mit instinkt krævede af mig? Eller er mit instinkt blevet forvirret af noget andet i mit liv, så jeg ikke længere respekterer det basale i mig som menneske?”

Vi har også et behov for social kontakt og for at være sammen med andre. Er det et instinktivt behov, at vi er sociale dyr? Aberne sidder og lopper hinanden og skaber tryghed på den måde. Hvordan får man tryghed på en båd på Nilen? Kan man hvile i mig selv og sige præcis, hvad man vil?

Der er nogle instinktive drivere og motivationer, der er de eneste, der kan blive udtrykt i de første mange måneder i vores liv. Der er ikke nogen personlighed eller nogen psykologiske strukturer, der kan noget. Det er kun instinkterne, der kan få lov til at hyle. Har vi tæmmet dem så meget, at de er blevet dovne? Har vi bekæmpet dem og slået dem ihjel? I stedet for at sørge for, at de er i live, så vi kan bruge vores instinkter og den vitalkraft, der ligger i instinkterne?

Det er det, jeg skal undersøge de næste par dage.

Du kan høre episoden om instinkterne her:

Hvis du vil høre flere episoder af Enneagrammet Next Level podcast, kan du finde dem her:

Hvis du vil lytte på din computer: enneagrammetnextlevel.libsyn.com

Hvis du vil lytte på Apple Podcast

Hvis du vil lytte på Spotify

Hvis du vil lytte på Podimo

 

Relaterede artikler