I januar og februar 2022 er Flemming Christensen rejst til Egypten. Først på retreat med Russ Hudson, dernæst for at undervise på IEA Egypt og et “Teach the teacher”-forløb og til sidst for at tage på pilgrimsrejse med Russ Hudson gennem Egypten.
Sammen med sin gruppe af rejsende mediterer han for fødderne af Sfinksen, besøger gravkamre i pyramiderne og har spændende samtaler og dybe indsigter med andre og i sig selv.
Episoderne handler om både liv og død, om at miste, om ægteskab, familie og videreførelse af slægten, og så handler de om, hvad der foregår på en “Teach the teacher”-træning, og hvordan det er at være på en Enneagramkonference i udlandet.
Pilgrimsrejsen er på mange måder også en rejse i Gurdjieffs fodspor. Vi møder ham allerede i undervisningen, som Flemming deltager i på retreatet hos Russ Hudson. Her bruger de tid på Gurdjieff-movements, som er kropslige øvelser, som kræver dit nærvær og dit kropscenter i langt højere grad end dit hovedcenter.
I denne episode kan du komme med på en lytter, når Flemming har sin mikrofon med til undervisningen:
George Gurdjieff har været på samme rejse i Egypten før både Flemming Christensen og Russ Hudson og har set flere af de samme pyramider, gravkamre og inskriptioner. Det er en stor inspiration i flere af episoderne.
Du behøver ikke, at høre episoderne i rækkefølge, men hvis du har lyst til at lytte med fra begyndelsen, kan du finde første episode her: