Spørgsmål:
Jeg vil gerne spørge, hvordan man som type 2 formår at finde og holde balancen mellem at være der for sig selv, anerkende sine egne behov og sige fra og til ud fra ens egen overbevisning, følelser og ønsker – samtidig med at man formår at være uselvisk, være der for andre og af og til gøre ting, man måske ikke har så meget lyst til. For det er jo også en del af livet.
Jeg oplever desværre for tiden, måske fordi jeg har ændret adfærd efter så mange år, at mine nære er begyndt at kalde mig egoistisk, selvisk osv., fordi jeg er begyndt at sige mere fra og anerkende mine behov. Det har jeg et helt liv ikke formået.
Jeg ønsker at stå stærkt i mig selv, være god ved mig selv, være en god ven, et godt familiemedlem, en god kæreste osv. Jeg ønsker ikke at miste mig selv, men jeg ønsker mig heller ikke at skubbe mine nære væk eller såre dem.
Hvad siger Enneagrammet om det?
Kærlig hilsen type 2, der altid ved, hvad hun skal gøre for at gøre andre glade, men i mange år ikke har troet, at hun måtte gøre sig selv glad – så det vil hun rigtig gerne gøre nu.
Svar fra Flemming:
Hvor er det et fint spørgsmål.
Lad os kigge på de forskellige elementer i det.
Et af elementerne er, at vi er rigtig gode til at opdrage andre. Så hvis man har opdraget andre til, at man er den, der støtter og giver, så er det klart, at når det så slutter, så er folk blevet forvente med en bestemt rolle, og synes det er lidt pudsigt, når du bryder med den.
Her kan du blive nødt til at genopdrage din partner, dine venner og dine børn. Det kan være, man lige skal advare sine omgivelser om, at man gør tingene på en ny måde. Man kan for eksempel sige til dem:
”Der er noget, jeg går og øver mig på, så hvis du bemærker, at noget af det, du regnede med tidligere, ikke er der, så kan der faktisk godt være en god forklaring, for jeg har en ny praksis med at gøre tingene på en ny måde.”
2’ere kan lære at gøre noget af et rent hjerte
Så er der det uselviske som element nummer to i det her spørgsmål.
At være uselvisk betyder jo, at jeg ikke har en bagtanke med tingene. Jeg kan som 2’er lære at gøre noget af et rent hjerte – som jeg jo faktisk tror, at jeg gør. Det er noget af det, der er det finurlige ved 2’eren: Jeg tror, jeg gør det af et rent hjerte. Men når jeg kigger ind bag ved, så kan jeg se, at jeg gjorde det måske, for at du synes, at vi havde en relation, eller fordi du gav mig anerkendelse for det.
Jeg havde en oplevelse forleden med min kæreste Louise. Vi er flyttet ud af hver vores lejlighed, og jeg havde en lejlighed med et fyldt køleskab, som skulle tømmes. Så Louise gik ned og gjorde det for mig som en overraskelse, så jeg ikke skulle stå med det. På et tidspunkt så siger hun: ”Synes du ikke, jeg var god?”
Hun hentede altså selv pointene hjem. Og hun vidste godt, at hun selv hentede takken. Det er også en måde at arbejde med sin uselviske del. Man ved egentlig godt, at man godt kunne tænke sig, at den anden sagde tak. Men det var af et rent hjerte, at hun gjorde det, fordi hun havde lyst til at gøre mig den tjeneste, så jeg ikke skulle gøre det. Alligevel pippede typen. Så her kunne hun grine lidt af det hele og så få luft for det. Det er en måde, at det selviske kan få lov til at dulmes lidt, så jeg kan smide den handelsbog væk, hvor jeg har listet op, alt hvad jeg har gjort for dig, og alt, hvad du har eller ikke har sagt af tak.
Hvordan får jeg kontakt til mine egne behov?
Så er der det sidste element i det her spørgsmål.
Og det er: Hvordan går jeg kontakt til mine egne behov?
En rigtig god metode er at være alene i sit eget selskab, så jeg får lukket denne her menneskeradar. Så der ikke er nogen, der kan påvirke mig. Jeg har måske allerede sagt til dem, jeg holder af, at jeg går en tur alene i et par timer. Helt for mig selv. Forklar dit bagland, at du er i gang med noget, så der ikke er nogen, der prikker dig på radaren. Som 2’er kan man ikke stoppe sin radar, den er hele tiden aktiveret, men hvis der ikke er andre mennesker, så kan man slappe lidt mere af.
Og så er der nogle fine øvelser, vi kan lave som 2’ere.
Denne her øvelse kræver, at du har to timer. Man skal have blyant og papir klar. Og være uforstyrret.
Så skriver du 100 ting ned, som du godt kunne tænke dig at andre gjorde for dig.
Som 2’er har jeg opdraget alle andre til, hvad jeg godt kunne tænke mig. Hvis jeg som 2’er går ned i kantinen efter kaffe og råber ud, om andre skal have kaffe med, så er det i virkeligheden min måde at prøve at opdrage mine kollegaer til at spørge mig, når de går ned efter kaffe.
Så meget af det, jeg gør for andre, er det, jeg godt kunne tænke mig, at de gjorde for mig. Listen gør, at jeg får en ny holdning til, hvad jeg længes efter. Hvad der er mine behov. Hvornår skal jeg bede andre om at hjælpe mig, og hvornår skal jeg ære og nære mig selv?
Hør podcastepisoden, hvor Flemming svarer live på spørgsmålet til Spørgetime nummer 13.
