Hverdagspilgrim, dag 31.
Jeg, Flemming Christensen, går i Central Park, og jeg har vandret i fire timer. Jeg blev forsøgt rullet tidligere, og det er godt at gå og på den måde ryste chokket ud ad kroppen.
Fordi jeg vandrer med nærvær og er åben og undersøgende, kunne jeg mærke, at noget var galt. En lommetyv havde udset sig mig, men så stoppede jeg op og kiggede hende i øjnene og sagde stop.
Skal pilgrimsrejser rumme lidelse?
Forbrugshelvede og det unikke
En pilgrimsvandring bør i sagens natur indeholde smerte. Det har jeg fået fire timer af. At gå rundt i New Yorks mega forbrugshelvede med ligegyldige boder, stande og shows. Der på ingen måde skaber nogen værdi for nogen.
Så på den ene side noget ekstremt ligegyldigt og hektisk og pulserende, og på den anden side højborg for noget nytænkning, noget progressivt og epokegørende.
Mange bliver berørt af den kunst, der produceres eller gentænkes i New York.
Så jeg har et blandet forhold til byen, men Central Park er fascinerende, den har det hele. Der er masser af ligegyldige ting, der er også små oaser og gemmesteder og mulighed for sådan at forsvinde.
Jeg er ved den store karrusel. I dag er den åben, og musikken brager ud. Børn i alle aldre sidder og er spændte på, at karussellen starter. Forældre står og filmer. Der er en far, der sidder på en hest med sin søn ved siden af. Han ser mest begejstret ud.
Flemming Christensens vandring
Meditation i New York?
Byens spænd mellem genialt og håbløst. Genialt sanseløst. Genialt ligegyldigt. Og fascinerende og der er noget stort og tumult over det. Noget vildt.
Det får mig til at tænke på en chiliener, jeg engang mødte. Han drev et meditationscenter i Chile. Det havde han og en ven stor succes med. Både praktisk, brugbar og tilgængeligt. De begyndte at undre sig over, hvorfor de havde succes. Hvilken opskrift de havde fået.
De tænkte: “Det er nemt at sidde i et center væk fra det hele og lave kurser om nærvær.
Men hvad nu hvis vi flytter vores center til NY og laver præcis det samme, som vi gjorde i junglen? I et hektisk, kaotisk, presset, overgearet by. Hvis vi kunne det, så har vi virkelig fundet en opskrift.”
De fik også succes i NY. De mediterede på det der var Støjen, tumulten, vibrationerne, menneskerne.
De var der med det der var, fremfor en frustration og modstand Så fandt de måder, hvor de inviterede folk til at være med det, der var. Det var også det, de gjorde i junglen.
At være med det.
Online fællesskab og kursuscenter: Enneagrammet Next Level.
Hverdagspilgrimsvandringer kan noget
På denne tur går jeg og er lidt glad. Jeg tænker, at det blandt andet er det, som en hverdagspilgrimsvandring kan.
Gennem at vandre kan jeg kan komme i resonans med det, der er, uden at blive frustreret over omgivelserne, eller ville lave ting om og ønske dem anderledes.
Jeg kan mærke, når jeg går her – forbi en rede med cykeltaxier, hvor de holder til. På en eller anden måde er jeg med i det også. Jeg er med det, jeg møder – ambulancen, hestevognen, cykeltaxien, turisterne der fotograferer egern.
Bliv mindet om dig selv gennem naturen
