Hvor var nærværet?
Jeg har været på 3 dages Enneagram konference og forventede mig meget, men var vi egentlig nærværende og til stede?
Da jeg startede med at gå, var det som om, at håb og tro var hevet ud af mig.
Vi arbejdede med selvindsigt og nærvær og relation til at være nærværende overfor sig selv og sit arbejde og parforhold.
Og med det psykologiske perspektiv omkring selvindsigt eller opfattelsen at af at have et selv.
Det var en interessant konference, som jeg havde glædet mig meget til. Lyt til mine forberedelser her.
Ikke en flok nærværende mennesker
Men jeg oplevede også sådan en skuffelse over… at alle, der var på konferencen, mig selv inklusiv, at vi nok ikke er et ekstraordinært repræsentation af nærværende menneske.
Vi var lige som alle mulige andre.
Det ikke nærvær der opstår, når man er i en situation, man ikke har prøvet før.
Hvor hurtigt egoet kan føle sig troet, og hvordan man som menneske forsvarer sig.
Læs også: Tænk hvis jeg var god til at være mig
Enneagrammet i fængsler
Da jeg luftede min frustration overfor Susan Olesek, der står bag the Enneagram Prison Project, kom hun med en interessant pointe om nærvær og tid.
Hun står bag et initiativ med fængsler i hele verden.
Her trænes Enneagrammet i fængsler og dermed nærvær, selvaccept, selvtilgivelse og selvindsigt.
Jeg deler min frustration, hvor hun deler en masse spændende indsigter, hun selv har haft omkring tid, og hvordan nærværet giver kvaliteten af nuet tilbage til de indsatte.
Det kan du høre mere om i dagens episode af Hverdagspilgrim.
Enneagram Prison Project
Læs også mere Ennegram Prison Project her:
https://www.enneagramprisonproject.org/
