Denne episode startede som en Facebook live i gruppen Enneagrammet Next Level, vi der bruger Enneagrammet.
Det er en lille serie, der handler om psykologien og filosofien og videnskaben bag Enneagrammet.
Her taler Flemming Christensen om, hvordan vi ikke bare skal finde vores type, men bruge denne viden som et startskud til at øge vores selvindsigt.
Typejagten
Når vi møder Enneagrammet for første gang, så vil de fleste gerne lære sin type at kende.
Vi tænker, at når vi først har fået øje på vores type, så kan vi alt muligt, og så åbnes alle vores potentialer og muligheder.
Vi bliver i stand til at blive bedre til at kommunikere, blive bedre til at være i relation og måske bliver vi bedre til at være os selv … Men …
Få øje på – hvad så?
Det er rigtigt, at Enneagrammet kan noget.
Man kan som en type 1 i Enneagrammet opdage at:
“Det ville være godt for mig med noget fleksibilitet og kognitiv smidighed. Jeg skal opløse mine faste holdninger, være mere fordomsfri, nysgerrighed og åben.”
Men der er jo en meget lille chance for, at jeg faktisk er i stand til at gøre det i praksis, bare fordi jeg har fundet ud af, at jeg fx hører til en type 1.
Øg din selvindsigt
De fleste af os gør det, vi gør. Automatisk.
Starten på at kunne justere sin måde at være på, er at du kan se, at du gør det, du gør.
At du kan fange dig selv så meget, at du kan observere dig selv og træne din selvindsigt.
Derfor er det vigtigt, vi går på praktisk opdagelse i os selv og observerer os selv – sammen med vores nye viden om Enneagrammet.
Træn dette
I denne episode af Enneagrammet Next Level kigger vi på typerne og vigtigheden af at undersøge:
- Hvordan vi betragter de vaner og mønstre, der gør sig gældende i den fysiske krop
- Følelserne om os selv, og de ideer vi har skabt om os selv
- Hvordan vi opdager de mønstre eller vaner, vi sidder fast i
Lyt med og begynd din opdagelsesrejse indad.
Vil du vide mere og bruge din viden om typerne? Så se her: Grunduddannelse i Enneagrammet