Hverdagspilgrim, dag 33.
Jeg er i Italien og tænker over, hvad det er, jeg gerne vil have adgang til i det her liv.
Hvad er det, der i bund og grund er vigtigt eller betydningsfuldt, eller meningsdannende for mig?
Jeg vil gerne lære at elske, og jeg vil gerne lære at lade mig elske. Det vil jeg gerne have adgang til.
Jeg vil også gerne have adgang til at følge mit hjerte. At være modig og turde følge det som måtte være sandt for mig.
Læs mere om Flemming Christensens vandring
Superheltekræfter og enneagrammet
På denne vandring er jeg også inspireret af en fantastisk endnote på en konference jeg lige har været til i USA.
Her gennemgik foredragsholderen forskellige superhelte i relation til deres enneagramtyper. Der blev leget med enneagramtypen som superhelt Det var et genialt indlæg.
Han spurgte, hvad kendetegner en superhelt?
De har alle sammen unikke kvaliteter, som alle vi mennesker har. Men de døjer med at accepterer dem og leve med dem.
Det er et fint billede – for hvordan mestrer man sin superheltgave? Man skal lære sine styrker at kende og mestre sin adgang.
Facebookgruppen Hverdagspilgrim
Svagheder
Superhelte har en styrke, men de har også alle en svaghed, som får dem til at gå under.
Det kan være, når de møder vand, sollys, kryptonit eller hvad det nu er, der får dem til at gå i stykker. De kan kun klare det i samspil med andre.
Superhelteuniverset er en meget fin metafor, synes jeg.
Jeg vil også ønske, at jeg har venner, der fremkalder mig, vil mig det godt, kan udholde mine skævheder, få mig ud af komfortzonen og beskytte mig mod det, der kan destruere mig.
Superheltedrømmen
Som barn ønskede jeg mig en særlig egenskab. Fx at kunne løbe hurtigere end busser, biler og toge og så bare se blikket i folk, når jeg kom løbende.
Og så ville jeg vinke totalt afslappet og cool og kigge ind i en bil, hvor der sad en dreng som mig, der også ønskede, at han havde en overnaturlig evne.
Og jeg vidste, at det havde han. Og han vidste ved at se på mig, at det havde han – han skulle bare se på mig.
Jeg vidste også inderst inde selv, at jeg havde en form for superheltekræft, og at vi alle har det, men at vi skal snuble over det.
Og jeg vidste også, det er nemmest at snuble over ens superheltekræft, hvis man lavede fjollede ting ud over det normale.
Man skal sætte sig selv i spil og gøre noget uforudsigeligt, så vil man opdage, at man kan noget ekstraordinært – som er en særlig gave, man har fået med.
For mig handler det i dag om at støtte andre og blive ved med at have adgang til min superkraft, det der er særligt og mig.
Online kursusportal: Enneagrammet Next Level.