Hverdagspilgrim, dag 34.
I denne episode af Hverdagspilgrim har jeg, Flemming Christensen, tidligere talt med min kæreste Luise om, hvilke knapper man skal trykke på, for at fremkalde og få det bedste frem i hinanden.
Det virker som noget, man skal øve sig på og gøre sig umage med.
Men der er også de andre knapper.
Mere om Flemming Christensens vandring
De ømme punkter
Der er de knapper, vi mennesker kommer til at trykke på hos vores nærmeste, og som bliver set som et angreb, hvor vi handler i affekt, fordi det aktiverer noget i os.
Hvor vi måske kommer til at gå efter den andens bløde punkt i modsvar.
Denne vandring handler om automatik, og de knapper, vi trykker på. Nogle gange ubevidst.
Jeg er interesseret i, hvordan vi præcis ved, hvilke knapper, der skal trykkes på, for at den anden reagerer.
Facebookgruppen Hverdagspilgrim
Forsvar pr. automatik
Hvis jeg bliver kritiseret, eller at der er en antydning, især fra min kæreste eller fra min søn, omkring at jeg ikke er dygtig nok/har fattet noget, eller ligefrem er tumpet, så bliver der trykket på en knap derinde.
Og jeg skal virkelig holde mig i skindet for ikke at forsvare mig. For den måde jeg ville forsvare mig på er ved at komme med et dybt hug i mellemgulvet, lige der, hvor det gør mest nas.
At sige et eller andet, som bare vil lukke ned hos den anden.
Online univers: Enneagrammet Next Level