I dag går jeg, Flemming Christensen, i bare tæer for at komme endnu længere ned i tempo.
Jeg har fået feedback på min podcast. En ven har sagt, at han ikke har tålmodighed til at lytte til Hverdagspilgrim.
Jeg taler for langsomt, jeg går for langsomt …
Langsommelighed og følelsen af at vågne
Det slår mig, at det er netop det, som det handler om – at gå helt ned i gear i min hverdag. At stoppe op, men at være i bevægelse.
Når jeg går langsomt, så får jeg øje på en masse ting. Nu ser jeg to blå guldsmede, der ikke ænser hinanden, men de er lige her.
Der er mange blå guldsmede, og jeg kommer til at tænke på en gang jeg var i et buddhistisk kloster i Californien – faktisk det første buddhistiske kloster udenfor Japan.
De har varme kilder, så man kan sidde ved. Det er et meget specielt sted.
En dag sad jeg og var i det her badevand mindset og sad og kiggede på guldsmede – dragonflies. På hvordan de fløj rundt, hvordan de landede, hvordan de drikkede, hvordan de stoppede op, hvordan de var.
På et tidspunkt ringede klokken, nu var det frokost. Så havde jeg siddet der i tre timer og kigget på guldsmede. Tiden havde stået fuldstændig stille.
Det var som om, at jeg kunne se vandet bevæge sig, når jeg kiggede på bækken. Det var som om, at jeg kunne se krusningerne på det lille vandløb, og jeg kunne se vingeslag på guldsmeden. Tiden var kørt helt ned i gear, og jeg var i stand til at bemærke det, der var.
Det er dejligt at komme helt ned i gear, hvor jeg mærker jorden under mine fødder.
Læs mere om Flemming Christensens vandring
Kunsten at se
Men det er dejligt at komme helt ned i gear, hvor jeg mærker varmen under fødderne. Jeg kigger på ænderne og tænker, hvis man skulle tegne en and, så skulle man nok stå ret meget stille og kigge ret meget efter og være meget nysgerrig og iagttagende.
Hvis man ikke tager et foto og tegner efter – før måtte man sidde og kigge, iagttage. Se anden.
Lyden af fly og tog og biler – det er det eneste, der viser, her er liv på kloden, Der er ikke et menneske i dag. Det besynderligt, men også befriende at være mig helt alene med naturen.
Min rytme
Jeg har leget med en ny måde at meditere på, hvor jeg mediterer på min puls, hvor jeg finder pulsen. Det er døsende, men det er som om, at jeg kommer tæt på min rytme. En rytme, mit hjerte angiver.
Det handler om at komme ned i et andet gear. At være langsom.
Den her stoppen op og være helt nede i gear midt i min travle hverdag. Med tusindvis af mål, deadline og koordinationer. Det er lige præcis det – at give mig selv ro gennem bevægelse.
Langsommelighed og min rytme
Jeg har leget med en ny måde at meditere på, hvor jeg mediterer på min puls, hvor jeg finder pulsen. Har mærkeligt nok fundet den i min mave, og så mediterer jeg rytmisk på den.
Det er døsende, men det er som om, at jeg kommer tæt på min rytme. En rytme, mit hjerte angiver. Så jeg har funderet over de her kommentarer med at være i et andet gear.
“Du taler for langsomt, går for langsomt – du er bare for langsom.”
Ja lige præcis. Den her stoppen op og være helt nede i gear midt i min travle hverdag. Med tusindvis af mål, deadline og koordinationer. Det er lige præcis det – at give mig selv ro gennem bevægelse.
Skal vi være gavmilde efter et tillidsbrud?
Gå med Flemming
Jeg har sådan en lille lyst til at lave et eksperiment. Se om man kunne gå sammen med nogen. Det kan godt være, det forvirrer, forstyrrer. At det provokerer.
Men når jeg træner på forskelligeretreats har jeg også gående meditation, går vi også mange sammen, så det kan godt lade sig gøre. Måske det er noget, jeg har noget at eksperimentere med. Måske du har lyst til at gå med?
Det kunne være, du havde lyst til at få den her fornemmelse af at stoppe op i hverdagen?
Så bliv en del af gruppen Hverdagspilgrim
