Hvad betyder dit fysiske hjem for dig

Hvad er dit fysiske hjem?

Jeg er på vej hjem fra en lang tur, og jeg funderer over begrebet at komme hjem.

Jeg føler mig meget hjemme i mig selv, så hvad er det, mit fysiske hjem betyder?

Og hvordan kan man være hjemme i sig selv, hjemme hos sig selv?

Er ens hjem bare en boks, en beholder – og et sted, vi kan lade op, sove og føle os trygge? Eller hvad betyder det egentlig?

Et lille sted

Mit fysiske hjem er et sted, hvor jeg kan lade op og gøre mig klar og forberede mig til det, jeg skal. Et sted, hvor jeg kan drage afsted fra. Derfra er mit hjem også lille og overskueligt.

Jeg har aldrig boet i et meget stort hjem med rigtig mange værelser. Jeg har altid søgt det overskuelige.

Holde fast i mig selv

Jeg nærmer mig mere og mere mit hjem, og jeg kan mærke, at jeg skal holde mere fast i at være hjemme hos mig selv.

Når man er selvstændig, så er hjemmet jo også et sted, hvor mange tanker og forberedelser sker.

Så jeg kan mærke, at nu hvor jeg er hjemme om cirka 1000 meter – det at holde fast i mig, i at være hjemme hos mig i mit hjem. Det vil jeg gå og være mere opmærksom på nu.

 

Blog over podcasten Hverdagspilgrim

Tag en enneagramtest

Relaterede artikler