Naar du bebrejder din partner saa handler det om

Når du bebrejder din partner eller din nærmeste for noget, så handler det altid om … dig selv.

Det mener Flemming Christensen, der har skrevet bogen Enneagrammet og typernes indbyrdes relationer. I denne podcast episode dykker han ned i emnet.

Enneagrammet og de nære relationer

Det interessante ved os mennesker er, at vi godt kunne tænke os, at vores partner var på en anden måde, så vi kan føle os elsket.

“Vi vil gerne have det på vores egen måde, og i starten er det en ønskeliste.

Så bliver det til en kravliste, og til sidst, hvis vi ikke passer på, så kan det blive et skilsmissedokument,  fordi man ikke føler sig set, hørt og mødt.”

Det siger Flemming Christensen i denne episode af Enneagrammet Next Level Podcast.

Læs også: Enneagrammet og de karikerede typer

Peger du på den anden?

Med Enneagrammet kan vi sætte kravene til vores nære relationer lidt i system – for typerne har helt specifikke krav, der ikke har noget med partneren at gøre, men med os selv.

Så det handler om, at vi tager stikket hjem.

Vi beder ofte vores nærmeste om at gøre mere eller mindre af et eller andet.

Og det handler om, at det er noget, vi selv gør for meget eller lidt af.

For når vi er gået igang med blamegamet, så handler det altid om … os selv.

Læs også: Om Enneagram typer og balance i de tre centre

Øvelse for mere selvindsigt

En god øvelse er at gå på opdagelse i, hvad du godt kunne tænke dig, at den anden (din partner, din kollega, dine forældre eller børn) gjorde noget mere af.

Hvad ville være godt for dig?

Lav en lang liste og undersøg så punkterne. Så lav også en liste om, hvad vedkommende skal gøre mindre af.

Og spørg så dig selv: “Hvad har det med mig at gøre?”

Enneagrammet typetest

 

Relaterede artikler