Sara Skaarup Sorgen hjaelper mig til at opholde mig et nyt sted Type 7 interview 009

Sara Skaarup

Sara Skaarup er journalist, forfatter og sexolog.

Hun arbejder som freelancer.

Med tryk på free.

Sara og manden bor også til leje, for det er rart med tanken om, at de kan rykke teltpælene op og drage ud i verden, hvis de lige skulle få lyst.

Med deres børn.

“Vi kommer nok ikke til det, men tanken er virkelig rar. Og så at være gældfri, fordi man ikke har taget et huslån.”

Sara relaterer til type 7 og er gæst i Enneagrammet Next Level podcast til et personligt interview af Flemming Christensen.

 

Ikke optimist – bare heldig

Man siger om type 7, at de kan have en tendens til at være optimistiske.

Det mener Sara Skaarup egentlig ikke, at hun er – eller jo, men ikke lige ordet ‘optimist’:

“Jeg er bare født under en heldig stjerne – og alt plejer at arte sig.”

Hun tog en gang en personlighedstest, og da de efterfølgende skulle tale om resultatet, fik hun at vide, at hun havde “et let forhøjet stemningsleje”.

Sorgen og stilheden

Dette bliver et fint møde og en undersøgelse i denne podcast episode.

Om det at være menneske.

Sara Skaarup har for nylig mistet sin mor, og vi møder hende et meget sårbart og fint sted.

Dette bliver en dyb samtale – både om det livsbekræftende med at ville livet og ikke gå glip af noget, men også om gaven i melankolien, eftertanken og det svære.

“Der er nogle steder, jeg skal have lidt hjælp til at opholde mig i mig selv. Som jeg lidt har skyet. Og det hjælper sorgen mig til”, fortæller Sara.

Hvad tager du med dig?

Vi vil som altid gerne høre dine kommentarer om episoden, og du er velkommen i gruppen Enneagrammet Next Level – Vi der bruger Enneagrammet

 

Mere om Enneagrammet og typerne

Vil du gerne læse mere om typerne, så kan du se i disse indlæg om Enneagrammet og typerne.

Og høre interviews med de andre typer her. 

Hvis du gerne vil lære type 7 bedre at kende, så er der her en masse info. 

Enneagrammet Next Level Podcast

Lyt med til Enneagrammet Next Level Podcast

Husk at klikke på abonner. Hvis du har android kan du lytte over Podbean, Stitcher eller Spotify.

Del gerne podcasten med folk, du kender, hvis du kan lide, hvad du hører.

 

 

 

Relaterede artikler