Kender du typen, der har brug for at fordybe sig, specialisere sig og have god tid til sine egne tanker?

Relatere du dig til en type 5, vil dine selvfortællinger handle om, at du er specialisten, den kompetente indenfor dit felt og som en der har evnen til at fordybe dig over en længere periode.

Du vil have et talent for at se ’sandheder’, og forstå hvordan tingene er skruet sammen i virkeligheden samt en evne til at udregne hvordan vanskelige nødder bliver knækket.

Den positive hensigt er at forstå sandheden, dybden eller meningen i ’ting’ og udtrække eller belyse sandheden i det felt, som man nu beskæftiger sig med. Type 5 kan også have lyst til at dele en masse, uddanne andre og sætte sin viden i spil.

(få mere indsigt i typerne i Enneagrammet)

Under pres kan denne iver for at dele sin viden eller gå i dybden med tingene gøre, at du er for meget i din indre verden. Der er derfor også en tendens til at betragte eller iagttage tingene lidt på afstand, hvilket også kan handle om konflikter i parforholdet eller udfordringer på arbejdspladsen som du selv er en del af.

Kvaliteten hos Type 5 handler om at være nøgtern og objektiv samtidig med at bringe de relationelle og menneskelige perspektiver på banen. De menneskelige kvaliteter handler om specialisering, fokus, koncentration og det at have godt styr på tingen inden man udtaler sig.

Type 5 i os alle, er der hvor man kommer til accept af at virkeligheden er kompleks og at der er mange sandheder. Det er den del af os alle, der ønsker at forstå hvordan tingene hænger sammen, og hvorfor ting sker som de sker. Det er den nysgerrige del af os alle og den del, der bringer flere forskellige fagområder sammen til at skabe en helt ny løsning.

Dette emne bliver gennemgået på følgende kurser: Introduktion til EnneagrammetEnneagram BasicTyperne i Enneagrammet.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

You may use these <abbr title="HyperText Markup Language">HTML</abbr> tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

*