Jeg er i Argentina, og på min vandretur oplever jeg en opløsning af mine roller og mit selv.
Det er som om, at jeg strippes for det, jeg har en tendens til at falde ind i – det der med at være ude på en opgave, holde fokus, invitere til nærvær og lærelyst.
Det føles dejligt rollefrit og er en følelse af frihed af største kaliber. Nu skal jeg ikke noget. Jeg skal bare være her, mens jeg vandrer.
Ligesom en sanger sikkert kan opleve at være sangen, eller automekaniker kan være et med bilen og delene – det der med at smelte sammen med det man gør, så man er det, man gør.
Her kan du høre, hvordan jeg oplever at være en hverdagspilgrim.
Læs også: Hvilket menneske ønsker du at være?
