Når jeg er her på min visdomsrejse, må jeg tage mig i at ønske, at min Roshi (buddhistiske zenlærer) lige vil ringe med klokken, når jeg går rundt de forskellige steder.
Eller bringe mig til det næste koan.
På rette vej?
Når jeg studerer koan med ham, så får jeg et spørgsmål og skal ‘gøre’ svaret.
Og når jeg render rundt med disse gigantiske ting, der fremtvinger en nærværstilstand hos mig, så ville det da være rart, hvis klokken ringede – eller ikke.
Læs også: Pilgrimsrejse – jeg går ikke mod en kirke
Nærværspraksis og koan
Klokken betyder, at jeg ikke lige var svaret. Hvis han ringede med klokken, ville jeg vide, at den måde, jeg var nærværende på hernede ikke lige var den rigtige måde.
Og hvis den ringede, kunne jeg rykke til næste nærværsøjeblik og være med det. Mærkeligt, hvordan en nærværspraksis, som jeg har sat pris på, bliver fattig.
I denne episode når jeg til en stor erkendelse.
Læs også: Jeg forlader et tankesæt
Lyt til Hverdagspilgrim gennem din mobils podcast app. Bare søg Hverdagspilgrim og abonner. Det er ganske gratis. Du kan også lytte med på Spotify.
