Hverdagspilgrim Lytter du til din sande stemme

Hverdagspilgrim, dag 24

På denne vandring tænker jeg over forbindelsen mellem krop, tanker og hjerte.

Jeg er blevet spurgt om, hvor mine tanker kommer fra. Jeg tror, der er et springvand inde i os mennesker, hvor tankerne opstår, og så springer de derfra og kan blive til hvad som helst.

Det er et springvand med forskellig kraft og styrke. Og jeg tror også, det er et springvand, der ændrer sig. Så står det i stride strømme, så i blid tåge …

Jeg har ingen idé om, hvor tanker kommer fra. Men det er tydeligt, at de pibler løs derinde.

Hverdagspilgrim: Derfor vandrer jeg

Den sande stemme

Et mere interessant spørgsmål er måske: Hvor kommer de sande tanker fra? Dem, som er tæt på visdom, og som vi skal handle på. Som er vores sande stemme?

Er det min stemme, jeg taler med, når jeg er ude på mine hverdagspilgrims vandreture, eller er det bare en tankeløs motor, der tumler derudaf med helt tilfældige ting?

Eller er der noget, jeg kan stole på og skal rette mig efter? Noget der taler med en sand stemme?

Hverdagspilgrim: Jeg vil være lige så stærk som min far

Langsomt tempo

For mig er det sandt at gå ned i fart og i bevægelse. Det fremkalder en sand stemme for mig.

Når jeg bevæger mig er det ligesom, der bliver skabt fri passage for det, der skal vrikkes løs af tanker.

At det kan få lov til at blive vrikket løs.

Det er som om, at ord kommer i bevægelse, når jeg går.

Men jeg skal gå stille nok. Roligt nok. Mine sætninger skal passe med det tempo, jeg går i.

Hverdagspilgrim: Ensomheden er min rejsekammerat

Kroppen som indikator

Men hvordan kan jeg vide, at mine indskydelser er sande?

Der skal også lyttes efter kroppen. Den kan ofte bruges som indikator på, at man er på rette vej.

Når jeg bruger min krop til at massere mit indre og jeg møder mit indre. Så jeg går langsomt nok, så jeg møder mine egne tanker.

Jeg kan tjekke ind i mine tanker, og jeg kan også tjekke ind i kroppen, men hvad med hjertet?

Lyt med og bliv inspireret til at lytte efter din sande stemme og til at høre efter, hvad din krop – og hjerte fortæller dig.

Abonner på Hverdagspilgrim her

 

Relaterede artikler