LYT

Konceptet Lyt omhandler et af de et af de vigtigste elementer i det at bygge stærke relationer, nemlig det at lytte. Når vi lytter til andre mennesker på en måde, hvor de føler sig set og hørt, styrker vi relationen fordi den gode lytning skaber tillid.

Når andre virkelig lytter til os, bringer det ofte det bedste af os frem i lyset. Vi ser vores menneskelige potentialer mere tydeligt, vi opdager måske vores egne begrænsninger eller måder vi skaber forhindringer for os selv på og den gode lytning giver os endda mulighed for at forstå andre lidt bedre, fordi lytteren stiller os fordomsfrie spørgsmål og dermed hjælper os til at være vidne til vores eget verdensbillede.

Omvendt vil den dårlige lytning skabe mistillid og dermed svække relationerne, begrænse læring og udvikling, nedsætte heling efter sygdom samt skabe ensomhed og frustration.

Flere former for lytning

Lytning kommer endvidere i flere former, idet vi kan lytte ud eller lytte ind. Når vi lytter ud er vi lyttende over for andre mennesker. Vi interesserer os for det andet menneske og skruer op for vores nysgerrighed og fordomsfrihed og ned for vores holdninger og behov for at kommentere. Når vi er lyttende er vi mere nærvær og til stede og har fokus på samtalen og dermed relationen. Vi lytter også efter med vores intuition og forsøger at fornemme det, som ikke lige bliver sagt med ord samtidig med at vi søger at afkode kropssprog og læse de “undertekster”, som ikke altid er tydelige.

Evnen til at lytte ud afhænger af vores evne til at lytte ind. Når vi lytter ind er vi nysgerrige på vores eget indre univers samt hvordan det eventuelt måtte forhindre os i at lytte ud. Ved at lytte ind opdager vi hurtigere, hvornår vi afbryder, dømmer, deler vores holdninger, bremser dialogen, forkorter nysgerrigheden, smutter ud af nærværet og mister interessen for den anden. Når vi lytter ind styrker vi vores selvindsigt og dermed indsigten i andre mennesker.

Det er ikke nok at være en god lytter

Det kan sagtens være, at du har trænet i at lytte ind og lytte ud, men at den du lytter til ikke lader sig lytte til. Det er derfor ikke nok, at den ene part investerer i at være en god lytter, den anden part skal også være villig til at lade sig blive lyttet til. Det betyder, at man skal kunne være imødekommen, være indlevende og medlevende samt åbne sig overfor andre mennesker. Hvis den vi forsøger at lytte til er ekstrem tillukket, afventende, indadvendt, følelsesforladt, stiv og fastlåst samt uinteresseret i en dialog, så må selv den bedste lytter acceptere at dialogen er tabt.

20 skarpe om det at lytte:

  1. Mellem 60-70% af lederne lytter på laveste kvalitets-niveau, der handler om at lytte for at overtale den anden
  2. Den overvejende (ca. 50%) grund til at medarbejdere forlader virksomheder for at finde sig et nyt job er ledelsen eller nærmeste leder. Mange føler sig overhørt og mangler anerkendelse.
  3. Typisk er det den ekstroverte og dårligst lyttende medarbejder, der udnævnes til leder.
  4. Næsten 30% af medarbejderne der går ned med stress, forklarer årsagen til deres stress er, at det ikke bliver set, mødt og anerkendt af deres nærmeste leder, med andre ord lyttet til.
  5. Mere end halvdelen af de topledere, der gør noget aktivt for at restituere og få balance i livet dyrker en sportsgren, der blot øger stress-niveauet i kroppen, og dermed fratager lederen at finde roen til at være lyttende og nærværende.
  6. Medarbejder samtalen anvendes mest til at få de tal på plads, der skal ind i virksomheden HR-system end til at have en nærende, inspirerende og lyttende dialog med medarbejderen.
  7. Danske arbejdspladser med dårlig lytte-kultur overhører ofte deres kunder og mister dermed konkurrenceevne på den konto.
  8. Børns indlæringskurve flader ud, hvis de bliver overhørt.
  9. Børn der bliver set og hørt i forbindelse med deres skolegang udviser bedre resultater end deres kammerater, der er blevet overset eller overhørt.
  10. Børn der overhøres har ofte tendens til at overhøre deres egne børn. Den manglende lytning i de meget tidligere år giver en tendens til at have svært ved at komme gennem kriser og føre til depression samt problemer med at begå sig i sociale sammenhænge.
  11. Mange børns kommunikation foregår via SMS og de sociale medier, hvor det ikke handler om at lytte, men om at kommentere.
  12. Patienterne bruger længere tid på at blive raske, hvis de føler sig overhørt under hospitalsophold. Usikkerheden og frustrationen der kan opstå ved ikke at blive lyttet til kan direkte forlænge helingsprocessen og både medføre unødige omkostninger i forbindelse med behandlingen samt unødige spekulationer hos patienten og vedkommendes familie.
  13. Mennesker med magt er dårlige lyttere
  14. De fleste virksomheder i dag har en kunde-fokus strategi, men aner ikke hvordan man lytter til kunderne
  15. Salget hos call-centre og service-funktioner kan stige med op til 50%, hvis medarbejderne lærer at lytte til kunderne
  16. Indtjeningen hos Genentech-Roche, Pixar, Oracle, Intel og Statoil steg med op til 30%, efter et forløb, hvor alle i organisationen lærte at lytte til hinanden og kunderne.
  17. Virksomhederne ansætter de forkerte personer, og er slet ikke så gode til at rekruttere som de selv går og tror.
  18. Den gode lytning kræver ro og balance, men det er ikke alle der har brug for at meditere og træne stilhed. Nogen har brug for at være mere aktive og bevæge sig noget mere og dermed blive bedre til at lytte og engagere sig i de ting, der sker omkring dem.
  19. Plejehjem tager ansvaret fra de ældre, der dermed glemmer evnen til at lytte til egne ressourcer og behov. Et forsøg, hvor en gruppe ældre blev inviteret til at bo alene sammen med andre ældre i en uge, hvor der ingen hjælp var at hente, fandt pludselig nye ressourcer, fik større overskud og energi og opdagede at de kunne langt mere end de selv troede.
  20. Evnen til at lytte ind og finde styrken og koncentrationen bliver udviklet i os som barn og følger os det meste af livet