Hverdagspilgrim, Dag 55
Jeg er ude og gå på min vandring, og er meget inspireret af workshoppen med Russ Hudson.
Noget jeg hører andre sige under workshoppen er en beundring for måden, at han formidler noget kompliceret indhold på en let måde, så alle kan være med og bruge det.
Og jeg er så begejstret for at opleve det, at jeg selv har lyst til at gå lidt på og mærke efter, hvad det er for en størrelse.
Er der tid?
Naturligvis har Russ Hudson studeret, øvet og læst meget, og så har han alle de kompentencer i det 5´er mønster, han er præget af. Når jeg sidder til en workshop, så tænker jeg – wauv, er der tid? Er der tid til at træne, er der tid til at blive så dygtig? Er der et eller andet, jeg bliver nødt til at gøre nu? Lige nu.
Er der et eller andet øjeblik, der skal gribes, og hele tiden skal gribes? Det er ikke engang noget, jeg skal forstå.
Det er noget, jeg skal handle på lige nu, og i alle de øjeblikke, hvor jeg er vågen og klar og nærværende nok, er der et eller andet, der er så oplagt, at det er nu?
Det kan jeg godt lide at gå på.
Mærker kroppen
Der sker noget, når jeg bevæger mig fremfor når jeg sidder helt stille og mediterer. Jeg oplever, at noget inde i mig bevæger sig, når jeg går.
Jeg kan også mærke min vejrtrækning, når jeg bevæger mig mere tydeligt. Måske er det netop kontakten til den fysiske verden gennem bevægelsen, kroppen og vejrtrækningen, der gør, at alt falder på plads.
Tænk hvis jeg bare skal ud og vandre en lille bitte tur, og det er så enkelt.
Bliv mindet om dig selv gennem bevægelse