I dag går jeg på et spørgmål fra en lytter. Kan vi gøre andre lykkelige?
Hvis vi hjælper andre med at få perspektiv, få sig gode relationer og føle de gør en forskel, så kan vi godt gøre andre lykkelige, men det er i virkeligheden nok stadig andre, der gør sig selv lykkelige.
Hvis vi skal hjælpe andre på rejsen mod lykken, skal vi også interessere os for, hvad lykke er for en størrelse. Den kan ændre sig igennem livet og tage forskellige former.
Hverdagspilgrim: Jeg er overvældet i mit hjerte
Glemme egen opskrift
Hvis vi skal støtte folk i at være lykkelige, så skal vi glemme vores egen opskrift. Ellers kan vi komme til at pådutte andre et perspektiv, og relationer udfra vores egne værdier:
“Skal du ikke finde dig en kone/mand?”
“Skal I ikke have jer nogle børn?”
Sådanne spørgsmål og ønsker på andre foks vegne, skaber ikke lykke.
Før vi begynder at hjælpe andre med at få det gode liv, så handler det nok om at gøre det for sig selv også.
Vi skal tage medicinen, før vi giver medicinen til andre.
Meningen med livet og frygten for døden hænger sammen
