Hverdagspilgrim, Flemming Christensen, dag 45.
Jeg elsker at betragte mennesker, og det får jeg rig mulighed for i Frederiksberg Have midt på dagen.
Er vild med dynamikken mellem mennesker, der udspiller sig i vores hverdag for øjnene af os.
Underviser unge i Enneagrammet
Jeg underviser gymnasieelever i Enneagrammet, og det er interessant at sætte de forskellige typer op i grupper og sætte dem til at løse nogle opgaver.
Og så sætte ord på, hvad der sker.
Da jeg underviste sidst, vakte disse erkendelser meget morskab: “Det er jo det, jeg gør!”
Det der øjeblik, hvor man får lov til at se sig selv. Det er lige før, det er det, jeg lever for. Det er det, der giver helt utrolig meget mening i mit liv. Det er også det, de her hverdagspilgrimsvandringer egentlig handler om. Mødet med mig selv.
Og det er særligt fabelagtigt og oprigtigt, når unge mennesker møder sig selv.
“Ja! Jeg kan godt være for hård/for stille/for sød/for konkurrenceagtig”.
Mere om at undervise unge i Enneagrammet
Det frie menneske
I denne episode går jeg forbi Zoologisk Have og bliver bedrøvet over at se dem indelukket.
Livet er slukket i deres øjne, og jeg ser en ugidelighed. Er de på valium?
Eller har de bare mistet livslysten og opgivet at prøve at komme fri?
Det får mig til at tænke på, at jeg håber, at de unge – og alle – vil leve et frit liv, der ikke er i indespærret i sig selv eller af normer og kulturelle barrierer.
