Type 5 i Enneagrammet: To samtaler – en gæst
Del 1 – det første officielle interview:
Gitte er Skov- og naturtekniker og bor med sin partner.
Og så relaterer hun til type 5.
Måske kender du hende fra THINK ABOUT IT, for hun er med på Enneagramaftener.
Og hun har taget Practitioner.
Dette er sidste podcaste interview i serien om typerne, hvor vi har haft fat i 9 kvinder, der relaterer til 9 forskellige typer.
I næste sæson inviterer vi mænd ind i studiet.
Interviewer: Flemming Christensen
Medvært: Charlotte Heje Haase
Følelsen af at være holdt ude
I første interview taler hun med Flemming Christensen om alt fra aversioner til følelsen af at holde folk ude eller være holdt ude.
Men også at lære at tage imod hjælp fra andre mennesker og vigtigheden af fællesskab.
Der sker dog noget i løbet af samtalen, og Gitte lukker ned.
Hun opdager det først rigtigt på vejen hjem og tager fat i os og skriver dagen efter:
“Måske jeg har misforstået konceptet med podcast om typerne og intentionerne med det?
Jeg har fået rigtig meget ud af de andre podcast, jeg har hørt. Tusind tak for det.
I går følte jeg mig dum, og jeg røg direkte ind i 5‘erens dårlige mønstre og vaner.
Er det formålet med podcast om 5‘eren?”
Den ydre og indre historie
Det var jo bestemt ikke formålet med samtalen.
Men da det var Gittes oplevelse, fik hun straks en uforbeholden undskyldning.
Vi talte alle frem og tilbage og blev enige om, at det ville være fint at bringe samtalen, men i kontekst af, hvad der skete på indersiden.
Først interviewet med Flemming Christensen og bagefter et kommentarspor om, hvordan det føltes.
Disse sammen giver et virkelig fint indblik.
Del 2 – tankerne bagefter. Gitte og Charlotte optager over computeren:
Indblik
“Det kan godt være, at jeg nogle gange ser ud til at være der og svare og interagere, men jeg kan godt lukke af, hvis jeg føler mig kørt over, eller det går for hurtigt”, siger hun blandt andet.
Hun fortæller også om, hvad hun synes, der er fantastisk ved type 5, og hvordan vi kan passe på hinanden og møde hinanden.
Det er meget fint af Gitte at ville give hele historien, og at vi kan tage denne samtale om, hvad der skete.
Det er noget, vi alle lærer meget af.
Hvad tager du med dig?
Vi vil som altid gerne høre dine kommentarer om episoden, og du er velkommen i gruppen Enneagrammet Next Level – Vi der bruger Enneagrammet.