Jeg bliver ustoppelig når jeg gør det jeg er

Hver morgen når jeg står op, sidder jeg en halv time og mediterer og går derefter i gang med at skrive. Hvis jeg er udhvilet, står jeg op klokken 6.00 og kan få en times skrivetid inden dagen starter. Inden jeg sætter mig på puden og vikler mine blå tykke tæpper omkring mig, siger jeg til mig selv ”Jeg er ingen. Jeg er ikke Flemming. Jeg er ikke far. Ikke søn. Ikke mand. Ikke direktør, konsulent, specialist, underviser, coach. Ikke mesteren. Ikke lærlingen. Ikke. Jeg er ikke engang ingen. Jeg er.” Det er en sætning, der hjælper mig med at sætte mig selv fri, og for mig en fantastisk indgang til min meditation.

Jeg sætter mig selv fri og foregiver, at jeg intet eller ingen er

Det er min sensei Daniel, der anbefalede mig at eksperimentere med ”ingen” og ”intet”, og det er også Daniel, der anbefalede mig at være ustoppelig på det som er vigtigt for mig. Ustoppelig er et begreb, der virker rigtig fint for mig. Fuld fart frem eller tid til restitution. Og det med at skrive hver dag kræver knap så meget disciplin, da det nærmest er meningsdannende for mig at skrive. Hvis jeg af en eller anden grund ikke var i stand til at skrive eller udtrykke mig, så ville der umiddelbart ikke være meget mening tilbage i min tilværelse.

Jeg tror ikke at det med at skrive er min passion eller mit kald. Det ligger meget dybere end som så, og det er nærmest som, at det er ”mig”. Jeg er i den grad ”mig”, når jeg skriver, og det er så meget ”mig” der kommer ud mellem bogstaverne. Det er jo ikke sikkert, at alle er kommet så langt som her til i teksten, men det er jo heller ikke alle mennesker, man finder lige inspirerende, nærende eller gensidige at være sammen med.

Når jeg skriver, er jeg både ”mig”, i kontakt med ”mig” og udlever ”mig”

Når jeg møder andre, der også udtrykker sig gennem en handling, bliver jeg rørt, opløftet og næret. Jeg nyder ofte min kaffe på Prolog i Kødbyen i København, og dér står ejerne som regel selv og laver kaffen til gæsterne. Ud over jeg altid har en værdifuld samtale med ejerne, nyder jeg også at opleve deres kærlighed (eller ustoppelighed) i deres måde at brygge, skabe eller udmønte kaffen på. Jeg har netop været på kursus med professor Ole Fogh Kirkeby, der ligeledes udviser en ustoppelighed og kærlighed overfor sproget og den måde sproget kan åbne op til de rigtige samtaler. Jeg kan ikke altid følge med i hans fremlægninger, men jeg næres og berøres af hans måde at være i sin gerning på.

Hvis du kender til Enneagrammet, har du sikkert også hørt om Russ Hudson, der formodentlig er verdens førende ekspert inden for selve Enneagrammet og brugen af Enneagrammet i forbindelse med at være nærværende, nysgerrig og relaterende. Når Russ indtager scenen som kursusholder, sker det ofte at jeg lægger min notatbog væk for udelukkende at være i hans nærvær og fremlægning. Han er for mig en af de mest nærværende undervisere, og han er sin visdom, og det er denne væren, der er så magisk at være i nærheden af.

Det er magisk at være sammen med andre, der også har en ustoppelighed

Disciplinen er nyttig når jeg som det første på dagen går ind og sætter mig på min pude. Når jeg har siddet en 10 minutters tid, er der ikke længere brug for at tage mig sammen, trække på disciplinen eller gøre mig ekstremt umage. Nærværet skaber mere nærvær og det er som en positiv spiral, der blot løfter energi og bringer mig i kontakt med det væsentlige.

Der er på ingen måde brug for disciplin når jeg skal skrive, og især ikke når jeg går direkte fra meditationen over til skrivebordet for at skrible med mine skriblerier. Jeg tror ikke ustoppelighed er noget jeg kan stræbe efter, men at udstoppeligheden er når der opstår, når jeg bevidst vælger at gøre noget af det, jeg føler jeg er designet til at være (og ikke så meget at gøre).

 

Flemming Christensen
Rom April 2018

 

Kommentarer