Jeg er på Orø. Hvor jeg tilbragte mine somre i min opvækst. Jeg går om bag vores tidligere sommerhus og ude i skoven. Her hvor jeg tilbragte meget tid.
Naturen har ikke efterladt et hint af, at det var her, det startede. Der er en masse træer, der er faldet omkuld, som bare har fået lov til at ligge.
Naturens besked til mig?
Gad vide om naturen alligevel hinter mig og siger – “Jeg er altså naturen du, og jeg vokser, skyder og gror, præcis som det passer mig.”
“Hvis du vil finde det sted, hvor din kærlighed til naturen blev født, så skal du kigge alle steder og ingen steder.”
På en måde er det meget fint, og på en måde er det lidt vemodigt.
Gad vide om det var sådan her, jeg trådte ud i naturen, da jeg var barn, med åbne øjne – som om det var nyt hver dag.
Find også Hverdagspilgrim gennem din mobils podcast app.
Klik på abonner – og du får nye episoder dagligt.