Onboarding og Enneagrammet

Kunne du tænke dig at få den bedste start på dit nye job – eller kunne du tænke dig, at din nye medarbejder fik den bedste start – og dermed bedste onboarding – på sit nye job?

Så antager vi, at et højt niveau af selvindsigt hos både medarbejderen og lederen, vil bidrage til en endnu bedre start på et nyt job, og dermed gøre hele onboarding-processen mere udbytterig for alle parter.

Vi tager endvidere udgangspunkt i værktøjet Enneagrammet, som vi betragter som det mest anvendelige værktøj til at øge sin selvindsigt med.

Det er en antagelse, som vi ønsker at undersøge, og du kan være med til at bidrage til denne undersøgelse. Brug 4-6 minutter på spørgeskemaet og hjælp os med både at undersøge om selvindsigt hjælper, samt hvordan man bedst onboarder forskellige motivations-profiler.

Klik her for at starte din besvarelse af spørge-skemaet

Hvis du endnu ikke kender til Enneagrammet og er blevet nysgerrig på, hvad det er, så kan du helt gratis hente ebogen “Hvad er Enneagrammet, og hvad kan det bruges til?” ved at klikke her.

Baggrunden for vores undersøgelse stammer fra Charlotte Rods passion om, at give nye medarbejdere – især generation Y og Z – den bedste start på arbejdslivet.

Charlotte RodCharlotte kommer med en Cand. mag. i Læring og Forandringsprocesser fra Aalborg Universitet, hvor hun har specialiseret sig i individorienteret onboarding via Enneagrammet. I denne forbindelse krydsede Charlottes og THINK ABOUT IT’s veje første gang, da hun i sin specialeafhandling samarbejdede med en af vore tidligere kunder, som i dag anvender Enneagrammet i deres rekrutteringsproces og konflikthåndtering.

Derudover har Charlotte – qua sin erfaring med onboarding hos et dansk datterselskab i Australien, og andre projektrelaterede forløb – sporet sig ind på organisationers udfordringer ved at praktisere veletablerede onboardingforløb i erhvervslivet. Til daglig arbejder Charlotte i dag med rekruttering, som er den første fase i at sikre en god onboarding.

Da Charlotte deler THINK ABOUT ITs ambitioner om, at organisationens udvikling sker gennem en udvikling af de menneskelige ressourcer, har vi indgået et samarbejde om at skabe fremtidens onboarding af generation Y og Z via  Enneagrammet. Enneagrammet som værktøj vil ikke alene fremme onboardingprocessen, men også forme medarbejdere gennem en større selvindsigt. Dertil giver Enneagrammet medarbejderne en række værktøjer, som kan hjælpe dem med, at navigere i deres nye rolle i virksomheden. I 2025 vil 75% af den globale arbejdsstyrke bestå af generation Y, hvorfor vi ser det som vores ypperste opgave at forbedre de nuværende processer, så vi sammen kan sikre fastholdelsen af nye medarbejdere og højne medarbejdertilfredsheden.

Charlotte og Flemming