Louise Ohm 1 Canva edited

Louise Ohm Type 1

Type 1 i Enneagrammet: Et interview

Louise Ohm er coach og ungecoach fra Mindjuice og læser Psykologi og arbejdslivsstudier på RUC.

Og så relaterer Louise til type 1.

Enneagram-ekspert Flemming Christensen har en personlig samtale, som du kan lytte til herover eller i Enneagrammet Next Level Podcast.

 

Mindre karakterræs

Louise kan være en hård dommer overfor sig selv.

Og måske derfor ønsker hun, at der skal være mere dom i samfundet.

For det kan godt være barsk.

Hun ønsker blandt andet, at der bliver mindre dom og karakterræs i uddannelsessystemet.

Det er ifølge Louise et stort pres for, at gymnasieelever tidligt skal vide ens retning og kæmpe for at få de karakterer, der kræves for at komme ind på deres ønskede studie.

“Det bør være mere vejledning og coaching indenfor uddannelsessystemet. Og man burde kunne blive optaget på prøver eller samtaler fremfor karakterer.”

Læs også: Type 1 – nu fortjener jeg noget af dig

Rigtigt og forkert

Louise Ohm fortæller, at hun har mange forestillinger om, hvornår tingene er rigtige eller forkerte.

Det gælder stort set alle områder:

Uddannelse, karriere og måder at samarbejde på.

“Mit Ego fortæller mig i forhold til karriere og arbejde, at det skal være noget, der har status, og hvor man gør en forskel. Det skal være ordentligt.

Det handler også om at tjene en del penge, så man har frihed.”

“Men hvis jeg ikke lytter til Egoet, så handler det om at finde sin vej om at gøre det, der gør en glad.”

En befrielse at lytte

At være god til at lytte og give råd har Louise fået at vide, hun er, mange gange.

Især vil hun gerne være god til at lytte.

Det giver hende også en pause fra sine egne tanker.

“Det betyder meget for mig, at jeg føler, at jeg kan gøre en forskel for andre mennesker.”

Type 1 film

Dårlig samvittighed

Da Flemming spørger, om Louise coacher på den rigtige måde, er hun ikke så sikker.

Hun kan godt komme i tvivl om det efter en session.

“Jeg får meget hurtigt dårlig samvittighed, og så får jeg en klump i maven.”

For at få den væk prøver hun at fokuserer på noget andet – det gode i stedet for det dårlige.

“Og så må jeg efter en coaching session spørge mig selv, hvad jeg bidrog med til den anden person.”

Mødet med type 1

At møde Enneagramnet og sin type har været en lettelse for Louise.

“Type 1 giver en forklaring på, hvorfor jeg føler og handler, som jeg gør.”

“Enneagrammet har også hjulpet mig til at forstå mig selv og andre mennesker på en bedre måde”, fortæller hun.

“1´ere har en meget stor indre kritiker. Nu forstår jeg, at egoet ikke er en del af mig, men det er et overlevelsesinstinkt.

Hvis Louise får det dårligt eller går lavt i niveau, låser hun i sin krop – og bliver nogle gange helt handlingslammet.

“Så kan jeg kun fokusere på det negative, og jeg tror ikke på, hvis nogen siger noget positivt.

Her skal de nærmeste være vedholdende, vi skal lige selv have tid til at vende tankerne, lægges i blød og tø op!”

Lyt til dette fine personlige møde, hvor Louise deler ud af sig selv og sine tanker.

Hvad tager du med dig?

Vi vil som altid gerne høre dine kommentarer om episoden, og du er velkommen i gruppen Enneagrammet Next Level – Vi der bruger Enneagrammet

 

Relaterede artikler