Sorg: Jeg fik ikke sagt farvel – men på gensyn

 

Jeg er i et meget stille space, og jeg er gået og mærket efter, hvad den der stilhed er, for det er ikke ligesom, når jeg mediterer, hvor jeg er aktiv stille.

En ubevægelig stille.

Det er ligesom at alt kører langsommere. Mine tanker, min krop – noget skumgummi, der ikke rigtig vil noget.

På hospice

Jeg tog på hospice igår og sad sammen med min ven.

Jeg fik sagt det, jeg skulle sige.

Og på en måde oplevede jeg, da de andre spurgte: “Har du sagt farvel?” At det har jeg ikke.

Det var ikke et farvel som sådan.

Måske var det mere et på gensyn.

Lever videre i hjertet

Jeg ved, at de døde lever i mit hjerte efterfølgende. Så det er ikke som sådan et farvel.

Og begravelsen bliver heller ikke et sted, hvor jeg tager afsked eller siger farvel.

Højtiden skal hjælpe ånden videre til der, hvor ånden skal hen.

Som på den måde er det et farvel til noget fysisk …

Glemte at spise

Jeg har glemt at få mad igår.

Det var dejligt at kunne køre op til min kæreste Luise og hendes søn Noah og sidde der og være i det fysiske. Holde i hånden og få talt om det.

Det med at tale det besluttede jeg mig for her i morges, det at gå ud med mikrofonen og tale om det, det er godt for mig.

At gå på sorgen

Sorg og på gensynDet her med at få adskilt følelserne ved at gå på det.

Og det her er jo en del af min hverdag, det her liv – det er hvad der sker. Så det bliver en del af episoderne.

Dem, der lytter og tænker, det er for privat og tæt på og intimt, de må så springe episoderne over.

Det er rart at få sat ord på og tale om sorgen og det at skulle miste.

Rastløs energi

Jeg kan også mærke, jeg var rastløs. Der var noget fysisk, der på en eller anden måde også skulle have lov til at blive skilt lidt ad, så senere på aftenen fik min romaskine en ordentlig tur.

Og det er dejligt at være i mine tanker, og jeg siger dem højt og bruger mig selv kraftigt, som jeg nu gør på maskinen.

Du går med mig som lytter

Igår da jeg gik var det første gang, at jeg havde den der fornemmelse pludselig med, at der var nogen, der gik med mig.

Det kan være, at når du går lytter, og lytter – så går vi sammen.

Det er som om, at jeg er det her, når jeg optager det, så går jeg sammen med nogen. Det er en meget god følelse.

Læs også: Hvad er det gode venskab?

Planer der ikke bliver til noget

Jeg har alle mulige planer for, hvordan jeg vil være i det her. Så vil jeg sætte mig derned ved havnen og få mig en kaffe og en croissant eller på yogacafeen, hvor der er sol hele dagen.

Der er altid så god en stemning. Så vil jeg sidde på min egen terasse og få en kop te… masser af planer.

Jeg kommer ikke til at gøre nogen af dem, men det er en måde at distrahere mig selv på.

Så jeg ikke lige skal være her.

Sorgens form er ikke landet

Det er som om, der er en farvet dråbe i et glas rent vand, som lige skal have lov til at fylde det hele.

Hvis jeg står helt stille, bliver det bundfældet, og så kan jeg se mere tydeligt, hvad det er for en slags sorg.

Læs også: Jeg gruer for begravelsen

 

Kommentarer