Louise Berner: “Før var jeg en kamæleon!” Type 3

Louise Berner

Louise Berner er livsinstruktør og iværksætter.

Sammen med Anna Bogdanova har hun virksomheden De Uimodståelige.

Hun har læst forretning og økonomistyring og har en fortid i reklamebranchen.

Derudover relaterer hun til type 3. Og så er hun mor.

Louise er på besøg i Enneagrammet Next Level podcast i samtale med Flemming Christensen.

 

Ikke tilfreds med gennemsnittet

Da Flemming spørger, om hun har en vindernatur, som typisk ligger til type 3 i Enneagrammet, svarer hun:

“Nej, jeg hader konkurrence for konkurrencens skyld, det siger mig ikke noget.

Men jeg ser mig selv som vinder i bidrag, når nogen er sammen om at skabe noget.”

Og dette drive har hun også i sin virksomhed.

Det handler ikke om at blive størst og bedst, men at skabe værdi og gode arbejdsforhold sammen.

“Jeg har også dyrket gymnastik i mange år. Når jeg var instruktør, vandt mine hold. At sætte et vinderteam, det kan jeg godt lide.

Jeg er ikke bare tilfreds med gennemsnittet, jeg lagde også en indsats i min studietid, for der ville jeg være god til det. Der læste jeg gerne mere, for der var pay off, når man står til eksamen.”

Læs også: Type 3: Lærer os at være her fuldt ud

 

 Overhørte kroppens signaler

Louise Berner kender til at præstere på bekostning af en grundtilfredshed.

Tidligere identificerede Louise sig meget med, hvad hun gjorde og præsterede.

“Hvis jeg ikke havde gjort det, jeg skulle, så kunne jeg ikke slappe af. Men det kunne mit system ikke holde til i længden.

Jeg var nede med stress på et tidspunkt, hvor jeg havde overhørt alle kroppens signaler.”

Hun fortæller, at hun før havde travlt med at være det, som der var brug for.

“Jeg var en kamæleon, og jeg var verdensmester i at skifte farve.

I dag har jeg svært ved at være i sammenhæng, der ikke er i overensstemmelse med mine værdier. Der skal være plads til at være mig.”

 

Glæden som kompas

Nu har Louise fået fat i sit eget livs-kompas.

“Det giver en vild ro, men det har også givet mig et fornyet behov for at være alene.

Jeg øver mig i at navigere efter glæde, hvor er det. Mit kompas er min glæde.”

Louise Berner fortæller i podcasten om at forsøge at være rollefri og at mærke efter mavefornemmelsen, så hun ikke flyver afsted.

Lyt til samtalen her

 

Fra handlen til væren

Da Flemming Christensen spørger Louise Berner om hun har haft en læremester i livet, er hun ikke i tvivl.

Det har hun. Og det var, da storesøsteren blev syg med ALS.

 “Jeg begyndte først at forsøge at handle mig ud af det. Jeg kunne ikke acceptere, en tidsramme, hvor vi ikke kunne gøre noget, mens hun gik mere og mere i stykker.”

Men det var det, Louise blev vidne til i 2,5 år. At nervebanerne gik igang med at ødelægge sig selv og hinanden.

“Der måtte jeg bare være der med min søster.

Der var ingen handling, der var ren væren.

At opnå en grundaccept af, at der er nogle ting, jeg ikke kan gøre noget ved, og som det ikke er mit ansvar at gøre noget ved, har været forandrende på så mange planer.”

Hør samtalen med Louise Berner, der blandt andet handler om at rumme sig selv, gøre en forskel og at komme til stede i det her liv.

Her er mere om Enneagram type 3.

 

Enneagrammet Next Level Podcast

Kender du en, der relaterer til type 3 eller bor du selv i dette univers?

Lyt til samtalen, der hvor du lytter til podcasts over mobilen.

Og send den gerne videre.

Enneagrammet Next Level Podcast

Hvad tager du med dig?

Vi vil som altid gerne høre dine kommentarer om episoden, og du er velkommen i gruppen Enneagrammet Next Level – Vi der bruger Enneagrammet

 

Mere om Enneagrammet og typerne

Vil du gerne læse mere om typerne, så kan du se i disse indlæg om Enneagrammet og typerne.

Og høre interviews med de andre typer her. 

 

Kommentarer