THINK ABOUT IT samarbejder med Akademiet for Talentfulde Unge ØST

Hos THINK ABOUT IT er vi utroligt stolte over at samarbejde med Akademiet for Talentfulde Unge ØST, der varetager en stor opgave for unge mennesker. Visionen for ATU Øst er at gøre talentudvikling til en integreret del af alle uddannelser og dertil at skabe rammerne for personlig og faglig udvikling, således at alle talentfulde unge får mulighed for og hjælp til at realisere deres fulde potentiale.

Netop talentudvikling og især udvikling af de menneskelige talenter er vores fokus hos THINK ABOUT IT, og i vores samarbejde er vores bidrag en række workshops med overskrifter som fx motivation, feedback, mål og mindset samt teamarbejde.

Det er en særlig opgave at gennemføre workshops inden for de mere personlige områder for unge menneske. Selvom de er ekstremt nysgerrig og lærenemme, så er det et område, som vi håndterer med omtanke, da det jo netop er i de unge år, at vores personlighed formes og derfor er mere modtagelig overfor feedback, selvoplevelser og gruppedynamik. Vi har efterhånden fundet en form, hvor de unge i højere grad står for at udtrække deres egen læring fra arrangementerne samtidig med, at de opbygger viden og erfaring i dynamiske læringfællesskaber.

Når vi starter et forløb med de unge (og med vores kunder generelt), så fokuserer vi i første omgang på Selvindsigt, Nærvær og Relationer. Alle tre discipliner er vigtige for at træne motivation, feedback, mål og mindset samt teamarbejde. Senere i forløbet fokuserer vi på Mening, Lederskab og Fællesskaber, der på en måde er en overbygning på træningen i selvindsigt, nærvær og relationer og færdigheder, der gør de unge endnu mere klar til at tage det næste skridt i deres private og professionelle liv efter skolen, gymnasiet eller erhvervskolen.

Klik her for at se listen med øvrige partnere, der støtter op omkring ATU Øst’s indsats for de unge